Som en del af opholdet på Cathay Future var der planlagt en 5 dages tur for gruppen d. 2. Oktober i forbindelse med en kinesisk ferie. Det var planlagt, at alle 14 danskere, 5 svenskere og 2 andre foreign teachers skulle med. Men uheldigvis lagde alle 5 svenskere sig med madforgiftning onsdag morgen, da vi skulle afsted, fordi de havde været ude og spise på en uheldig dumpling-restaurant aftenen før. (Ja mor, NU tager jeg mine forebyggende mave-piller!) ;-)

Turen gik til storbyen Xi'an med tog på det såkaldte "Hard-sleeper". Det er verdens mindste hårdeste køjeseng! Jeg kom til min store glæde til at ligge lige ved siden af det velduftende squat-toilet, så det var 18 timeres ren fornøjelse. Åh det Kinaliv! J

Vi tog af sted onsdag d. 2. Om eftermiddagen med pakke kufferter, rygsække og kæmpestore madpakker.

18 timer lyder voldsomt, men efter at have brugt det meste af tiden på at sove, spise, se film, spise, sove og snakke nåede vi endelig frem til Xi'an torsdag formiddag.

Efter at have smidt taskerne på hotellet gik vi ud for at få frokost, og derefter skulle vi se muslim-street. Her blev vi advaret til højre og venstre om, hvor meget de stjal fra turister, men efter at have besøgt stedet vil jeg mene, at man i højere grad burde advare om de store klamme mængder skrald, der præger Xi'ans gader og specielt Muslim Street. Muslim street var også præget af mange madboder, her specielt med grill spyd i alle varianter.

Derefter gik turen til Bell-tower, som er en meget traditionel kinesisk bygning med klokker. Ud over den fine udsmykning var der udsigt over en lille del af byen og Muslim street. Men det sjoveste var næsten alle de kinesere, der havde mere travlt med at tage billeder af de mærkelige vestlige mennesker frem for at fotografere selve turistattraktionen. Da vi stillede op til fællesfoto foran Bell-tower kom der pludselig en flok kinesere, der også lige skulle have billeder af os.

Herefter fik vi fri resten af dagen og havde tid til at gå rundt på egen hånd - eller gå hjem og tage en lur i en ordentlig seng. (I kan selv gætte, hvad jeg valgte...) ;-)

Næste morgen skulle vi afsted allerede kl. 6.30 for at nå ud til de berømte Terrakotta-krigere før der blev overvrimlet med andre turister. Og efter at have kørt næsten 1,5 time ankommer vi til stedet, og der viser sig, at der allerede er en million kinesiske turister. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange mennesker, der har været!

Omkring krigerne er der bygget store haller, så man på afstand kan se de mange krigere, der er blevet gravet ud. Der skulle efter sigende være i alt 6000 krigere, men kun omkring 2000 af dem er blevet gravet ud.

Desværre ødelagde de mange turister lidt af oplevelsen, da der hele tiden blev skubbet fra højre og venstre. (Godt man er 180 cm høj, så man alligevel kan se noget!) Men det var spændende at se krigerne, specielt fordi de alle sammen var individuelle og specielle lavet, så de havde forskellige ansigter, tøj og udtryk.

Efter at have kigget på sten i et par timer kørte vi hen for at kigge på flere sten… ej vi skulle se et museum med en 6000 år gammel landsby. Og efter at have kigget på stenkrigere virkede "landsbyen" ikke særlig interessant, specielt fordi den primært bestod af små fordybninger i jorden, som engang havde været små huse.

Og sidst men ikke mindst sluttede vi den lange fredag af med at cykle på Xi'ans bymur! Et stort bygningsværk, der minder lidt om en mindre udgave af den kinesiske mur - dog uden trapperne. Vi lejede noget der lignede mountain-bikes og cyklede de 13,7 km hele vejen rundt på skæve brosten. Av min numse! Men det var rigtig sjovt at prøve, og man fik set noget af byen oppefra. Herfra tog vi hjem efter at have været på tur i noget der lignede 15 timer den dag.

Lørdagen stod den på ler og potter, så her kørte vi ud til et pottemageri, hvor vi skulle prøve at lave vores egne "potter" på en drejeskive. Det var relativt svært, når skiven ikke kørte ordentligt rundt og potte-lavning ikke er en af mine spidskompetencer. Så jeg snød mig til et pænere resultat, som kan ses i albummet "Xi'an". Derefter skulle vi lege med noget andet ler, der var mere tørt i det. Næsten som det ler, man bruger til juledekorationer i Danmark. Her kunne vi frit lave figurer, som det passede os.

Efter at have vasket ler af arme og ben skulle vi på potte-museum. Hvis jeg skal være ærlig, så fanger hverken potter eller museer min helt store interesse, så jeg klappede glad i begge hænder, da det viste sig, at vi skulle se hele tre af slagsen!

Søndag formiddagen gik turen atter hjem til Tianjin med 18 timer i tog på hard-sleeper. Vi havde naturligvis sørget for at få kun ganske lidt søvn natten før, så vi kom død-trætte ind i toget og fik her en "god" nats søvn. J