Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 16 november.
Under en måned til jeg flyver hjem af. Hvor er det mærkeligt. Hjem til kolde danmark, gråt og kedeligt. Frost og tåge, måske snart sågar sne. Uhh.. Det værste er.. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at kunne putte mig i et koldt rum, under min dyne. Jeg glæder mig til at kunne hygge med min søster, min mor og mine veninder, i hyggelige omgivelser, med sterainlys, te og tæpper. Sludre i flere timer, spille kort eller andet hyggeligt;) hvor vidunderligt bliver det lige??
Ikke at jeg ikke v savne det her, for det vil jeg med garanti. Savne at slikke sol på stranden, gå ture i Brisbane med mine venner, gå på cafe, have bbq om søndagen, med burgere og goone. (adder padder hvidvin på carton) spille fodbold og frisbee, løbe rundt på bare tæer i græsset og fjolle. Eller rejse ud og opleve nye ting, arbejde på farmen, se kænguruer i outbacken, kakkelakker krydse din vej midt på gaden. Jeg vil savne stjernehimmelen om natten, savne at månen vender omvendt, savne den ufattelige blå himmel, den skønne natur, det klare vand, alt min fritid, hvor jeg aldrig keder mig, aldrig er rigtig alene, eller føler mig ensom. Der er altid noget at tage sig til, alene eller sammen med venner. Hvad kan jeg sige, Australien har mit hjerte, og jeg vender stærkt tilbage en dag.
Men jeg kan ikke vente til at komme hjem til Danmark, mit skønne land. Der er så meget jeg har savnet og som der skal følges op på. Først og fremmest skal jeg besøge alle, kramme alle og se jeres smukke ansigter som jeg har savnet så meget. Der skal hygges på fulde drøn med Søsser, snakkes og pjattes og hun skal kokkerere noget dejligt dansk mad. Mor får bestemt også lov til at svinge gryderne for mig, og vi skal hygge i sofaen, strikke eller løse kryds og snakke og jeg skal høre alt om møn og omegn, og jeg vil gi igen med historier fra austalien.
Jeppe skal hygges om og der skal måske nok kysses en masse <3
Mine veninder skal inviteres ud på frokost, og der skal samles op på alt der er sket mens jeg har været væk. Sludres, pjattes, hygges. Jeg skal fortælle dem hvor vigtige de er i mit liv, hvor meget jeg har savnet dem. :) svigerne kan jeg slet ikke vente med at se, øj de skal ha nogle store krammere og knusere. Og også her skal der hygges og sludres. :) Polle får lov til at kokkerere stegeben til mig, og måske en enkelt oksesteg på weberen ;) hihi. Lillemor kommer jeg og besøger en eftermiddag eller 11 hvor vi rigtig kan sidde i fred og klarer verdenssituationen, eller gå på cafe og hygge;)
Glæder mig til at se Kasper og cat og dejlige jasmin.
Momse hende kommer jeg til at drive til vanvid med alle mine besøg. Vil komme i tide og utide, og løse kryds og tværs, spise hendes skønne frikadeller, og hvis jeg er heldig er der bagt en bolle eller to ;)
Jeg vil kører til humlebæk og besøge min skønne familie deroppe ;) kan ikke vente med at se mine kusiner og skønne tante, og heller ikke dig Jesper ;)
Motte og drengene, savner jer så meget, bliver vildt at se hvor store de er blevet og hvor meget der er sket i løbet af de seneste 9-10 måneder.
Mine søskende skal besøges og ha en masse kvalitetstid ;) bliver skønt at se Sofia og alberte. ;) og den nye gård.
Jeg glæder mig til at mødes med alle mine venner, fra nær og fjern, og hører om hvordan det går med dem, give dem en masse krammere.
Glæder mig ubeskriveligt. (super meget til at måle vores hudfarver, i danske blege maddikker) ha ha.
Jeg er nu i airlie Beach, 18 timers bustur nord fra Brisbane. Men jeg tog flyveren ;) ha ha. Her er vidunderligt. Det var jeppes og mit ynglingssted da vi rejste rundt. Det er så ubeskriveligt smukt her. Krystal blåt vand, vilde strande og masser af palmer.
Blev kørt i en shuttle bus fra lufthavnen og til mit hostel, og fik lige nogle facks.
1. Barramundi fisken som er meget populær her, kan leve både i saltvand og i ferskvand. De fødes alle som hankøn, og vokser sig så store og udvikler en pukkel på ryggen, et form for bryst (sagde vores chauffør) og hermed skifter de alle køn til hunkøn. Virkelig mystisk. ;) smager fantastisk. Den største fangst på disse kanter vejede 69 kiilo
2. airlie Beach har 75 steder hvor man kan købe alkohol, hvilket gør det til verden mest servicerende by af alkohol pr. Indbygger. ;)
3. Her er mange saltvandskrokodiller, så ikke noget med at bade i floder, søer eller andet lukket vand.
4. Aus næst største fangst af kokain er lige foregået her i airlie. 350 kilo. Spanjolere... Hmm..
Louise er heroppe og det er skønt at se hende igen og hører om alle hendes vilde eventyr på den frygtelige farm hun har været ude på. Vi har aftalt at tage på krokodille safari, og gå ture i bushen og regnskoven ;) der er også en af øerne her i withsundays øhav som er s å tæt på kysten, at når tidevandet er tilbagetrukket, så kan man gå ud til den uden at få våder fødder :) det må vi prøve. Jeg bliver her til den 3. December hvor jeg flyver tilbage til Brisbane og tilbringer min sidste uge med mine venner der. Ej det bliver hårdt at sige farvel.
I morgen vil jeg uddele cver til barer og butikker og resturanter i området, og forhåbentlig få et lille job ;) ville være dejligt med nogle penge, der er virkelig virkelig lavvande nu. :(
Fredag tager louise og hendes venner fra farmen på en 2 dages sejltur rundt om øerne. Så skal jeg være helt alene. Mødes dog med Phil, en ven og gammel kollega fra Brisbane om Lørdagen. Så lidt selskab er der da :)
Sidste uge tilbragte jeg i byron Bay med en virkelig dejlig veninde Sam. Vi havde en skøn tur, vi kørte fra Brisbane til byron med en af hendes kolleger, en pige på 20 som var virkeligsød. Hendes mor bor dernede, så vi havde privat guidet tur og en gratis overnatning ;) super fantastisk. Hun viste os en masse fede ting i området. :) lørdag tog jeg op til surfers paradise og mødtes med 7 venner fra Brisbane, vi skulle fejre saras fødselsdag. En engels pige. ;) vi havde nogle skønne dage på stranden og vejret var vidunderligt, ;)
Så er i opdateret på de mest vigtige ting for nu.
Åhh ja glemte lige... Jeg er verdens gladeste pige igen. Ikke mere depressions pjat eller andet fis. Ja det har der jo ikke været noget af virkelig længe. Er virkelig virkelig glad, min indre gnist brænder så stærkt. ;) jeg kan virkelig mærke hvor meget den her tur har gjort for mig og hvor fantastisk jeg har det nu. Jeg er så klar til at face Danmark, starte sygeplejesker jobbet op igen og forhåbentlig få mig en go karrierer inden for faget :) er begyndt at søge Jobs derhjemme ;) hihi.
Håber i alle har det fantastisk, og at i har lyst til at se mig snart, for nu varer det ikke længe før jeg banker på jeres døre, og kimer jeres dørklokker ned ;) hihi. <3
Kærlige tanker og varme krammer og knuser jeres Memme/Madsen/Mette-Marie what ever..... ;) <3
- comments
anni dejligt dejligt-bare det var mig. Kunne godt bruge en uge ved stranden. See you soon. moren
poul Erik Dejligt at du kunne tage dig sammen til at skrive lidt på denne sider. Det er over en måned siden. Men sikke en side du har skrevet det er god læsning. Knu sog ses