Med det tidligere danske skole skib HCA/Hans Christian Andersen, på ø hop.

26 marts 2009 Kl.18.00 var vi ombord og vi fik en solnedgang fra båden. Vi fik en kahyt i bunden af skibet hvilket var fint men endnu finere var kahytterne ovenpå med mere plads og bedre senge. På dækket blev aftensmaden serveret og på dækket en tand højere oppe blev diverse drinks serveret og endnu en tand højere oppe var perfekt til at nyde en sol opgang. Aftenmaden bestod af en suppe, buffed og frugt samt kage til dessert. Vi fik lært hinanden så småt at kende til nogle drinks efter maden og selvom mange var oppe i alderen var alle festlige og i godt humør.

27 marts. Pandan Island/Sablayan Town.

Efter morgenmaden var der evakuerings øvelse i tilfælde af uheld på båden, så vi alle viste hvad vi skulle gøre under et evt. uheld.Derefter blev de mindre både sat i vandet og dem der ikke skulle dykke blev sejlet ind til Pandan Island.(skildpadde øen) Dette var vores første ø besøg og det var fantastisk eksotisk med små hytter, palmer med hængekøjer og det flotteste koralrev med fisk lige ud for vandkanten. Vi fik snorkel udstyret på og nød alle farverne. På den venstre side af øen ca. 20 meter ude holdt de store skildpadder sig til. Der var mange og en af dem lå flot på bunden og lige i det vi snorklede over den svømmede dem mod overfladen for at snappe luft før den igen roligt svømmede nedaf igen. Et fantastisk syn.

Efter en frokost under palmerne blev vi sejlet ind til Sablayan by (Where the waves meet) af en lokal fiskekutter. Sablayan er Mindoros støste by med 75.000 indbyggere, hovedsaligt bestående af fiskere og bønder. Da vi ankom til øen ventede adskillige tuk tuk´s som kørte os 2 og 2 ind til byens lokale museum. Et lille men sjovt museum, hvor vi lærte lidt til Mangyanbefolkningens kultur. Derefter gik turen tilbage til markedet hvor vi havde en times tid inden vi igen ville blive samlet op. Vi tog en hurtig runde på markedet men endte så på en lille lokal fortovs cafe. Vi bestilte en lokal San Miquel øl og hængte ud blandt øboerne. En lille pige var sminket som en dame og de små løse hunde havdefået en sløjfe i hårpelsen. De voksne sad og spiste mens snakken gik. Vi fik os endnu en øl og snart var alle samlet. Nogen havde brugt tiden på en billig hår klipning. Vi kom tilbage til HCA hvor vi ankom til happy hour på det midterste dæk imens solen gik ned over horisonten. Der blev lettet anker imens vi spiste aftensmad og retningen gik mod Coron Palawan.

28 marts. Coron Palawan/Banana Island

Jeg fik vækket Anders, alt for tidligt efter hans mening, for jeg ville opleve indsejlignen til Coron bay ved solopgang. Hver morgen serveres der bloody Mary kl 6.30 til dem der var oppe og mente at det var den bedste måde at starte dagen på! Det var kun Anders og jeg der var oppe helt tidligt så vi nød stilheden og udsigten imens flyve fiskene hilste os godmorgen. Anders var ret smadret imens jeg tænkte på hvor heldig jeg var at kunne vågne op til sådan en udsigt. Flere kom til og vi stod nu næsten hele holdet og nød udsigten af kalkformationer der tittede op af vandet overalt. Vi nærmede os Coron island/Northern Palawan hvor vi lagde til imens vi spiste morgenmad. Vi kom i de små både og blev sejlet ind til land hvor en kort men ujævn gåtur ventede. Målet var Kayangan søen, også kaldet blue lagoon, hvor vi kunne snorkle og nyde vandet som skulle være den reneste sø i Philippinerne. Søen ligger i et vulkan krater og består af 70% ferskvand og 30% havvand så der var småt med liv, men lidt guppyer og rejer fik vi set. Vandet var så klart at man kunne se kraterets væg med dens mange søjler stå mod os. Søen ligger flot omkranset af klipper og er et ret kendt feriemål. Lidt efter vores ankomst kom omkring 50 lokale iført orange rednigsveste og nød vandet sammen med os. Sikke en pludren og sikke et syn:) På vej tilbage til båden havde vi den flotteste udsigt ud over bugten og havet, et perfekt billede til rammen derhjemme:)

Frokosten fik vi tilbage på HCA imens vi sejlede videre mod Dicalabuan Island/banan øen. Efter et par timers sejlads var bounty øen der og vi blev sejlet ind med mindre både. For dykker elskere så er det her man kan dykke ved Barracuda lake some er vulkansk. Dvs nu længere ned man dykker nu varmere bliver vandet. Vi andre der måtte nøjes med snorkel udstyret kunne opleve korallivet lige fra bredden igen. Der var opsat volleyball net på stranden og vi spillede en kamp mod besætningen. Det var vi ikke alle så gode til så efter 2 nederlag besluttede vi at holde happy hour i stedet. En hel spyddet pattegris blev sat over bålet med en mand til at dreje spyddet rundt. Efter mange omdrejninger var grisen færdig og vi kunne smovse i helstegt pattegris, skaldyr og andet godt tilbehør. Festen udviklede sig til flere drinks og dans på stranden. Besætningen underholdte med dirty dance med stol og palme klatring. Humøret var højt indtil den sidste båd kom for at sejle de festligste ind til HCA.

29 marts Sangat Island/Culion Town.

Efter morgenmaden blev vi sejlet ind til Sangat Island. Vi tog med en af guiderne på snorkel tur omkring øen. Først lige ud fra vandkanten hvor han viste os hvor alle fiskene gemmer sig og bagefter tog vi en lille båd og sejlede ud til et skibsvrag. Øen beliggenhed er kendt for sine mange sunkne Japanske skibsvrag fra 2. verdenskrig. Specielt Tangat wreck som ligger fra 3 meters dybte til 27 meter og sank i sept.1944. Vi hoppede i og kunne se toppen af skibet og var man heldig kunne man snorkle ned og røre det. Derefter sejlede vi ud til Coral Garden som er et farverig koralrev og som siges at byde på det bedste snorkling.

Vi spiste frokost på stranden inden vi blev sejlet ind til Culion Town. Byen er en af de mest kendte og pæneste småbyer i øhavet. Culion er berømt for at være en af østens sidste store hospitalsbyer, der behandlede spedalskhed. Her har der i årtier været tusinde af spedalske samlet. Øen er derfor også kaldt " øen for de levende døde" indtil midten af 1980érne hvor den norske doktor Hansen endelig fandt en behandling for spedalskheden. Vi så hospitalet hvor de spedalske opholdte sig som nu var et museum. Her kan man læse om deres arbejds metoder og liv. Man troede bl.a. at hvis man gravede de spedalske ned kun med hovedet over jorden i flere måneder ville de blive raske. Man troede også at det smittede og ikke at det var en genetisk sygdom, derfor blev de gemt af vejen på en lille ø. I dag er øen fri af sygdommen.

Vi så også en meget flot katolsk kirke fra 1740'erne bygget af kvadratiske koral sten, før vi på egen hånd kunne gå rundt og se øen. I en lille kiosk viste forældrene os hvordan deres drengsfødder vendte i"chaplin" retning. Stakkelsk dreng da han ikke så ud til at more sig. Nogle stykker satte sig ned til vandet hvor en mand påvirket af alkohol kom hen og ville have Jesper til at give ham penge så hans søn kunne få en uddannelse. Andre var kørt med en tuk tuk op i bjergene for at købe perler som desværre viste sig at være alt for dyre. Til sidst sad nogle ved Tabing Dagat hotel og fik en øl imens nogle lokale underholdte med musik. Vi var en lille flok der fandt en restaurant med en lille taresse på Culion bugten hvor vi fik nogle øl imens vi gjorde grin med det flydende toilet som var påsat taressen med direkte tilgang til at lave "bombere" i vandoverfladen.

Vi drak de sædvanlige happy hour drinks, tilbage på båden. Ligesom de andre aftenener, spiste vi og så billeder fra dykkernes ture. En tysker på vores hold havde hans mega undervands kamera med til mange penge, men han fik også rigtig gode billeder med sig hjem:) Jeg havde købt et plastic etui til mit kamera som også virkede fint, i hver fald til prisen (300kr)

30 marts. Calambuyan Island/North kay island.

Efter halvanden times sejlads gennem et naturskønt stræde med ubeboede øer på begge sider og perlefarme hist og her, lagde vi til.

Imens dykkerne tog ud for at dykke ved vraget Akitsushima på 36m dybte og som er det eneste vrag der minder lidt om et krigsskib, sejlede vi ind til øen Calambuyan. Startede som altid med at snorkle rundt og havde så bestemt at i dag skulle jeg have en massage på stranden. Båden har sin egen massør med som hver dag gav massage til dem der ønskede det til en billig pris. Jeg nød det fuldt ud og hvis det ikke var fordi der var kø så havde jeg booket endnu en massage. Bare der havde været to massører;) Vi spiste frokost på båden i dag imens vi sejlede videre mod north Kay Island hvor vi tilbragte eftermiddagen. Vi startede igen med at snorkle men efterhånden var der ved at komme strømninger og det blev sværere at snorkle pga. stærke strømme. Heldigvis var der massere af hængekøjer så mange benyttede lejligheden til at læse en bog imens andre spillede kort. Pudsigt nok læste 3 af os den samme bog, nemlig Jordens Søjler.

I aften var en lidt anderledes aften da besætnings medlemmerne også sad til bords. Det var en rigtig god måde at lære mere om skibet og høre til alle deres mange eventyr de havde haft før de blev ansat på HCA. Efter maden underholdte besætningen med videoke. Vi var alle oppe at synge men det var nu besætningen der holdte gang i musikken. De lavede også danse show hvor en fyr iklædt dametøj gav den hele armen. Hofterne blev svinger godt og grundigt, ret griner.

31 marts. Dibotonai Island/Talampulan Island.

Vi havde endnu en formiddag på en drømme ø denne gang Dibotonigh øen. Efter frokost gik turen til Talampulan øen hvor vi havde eftermiddagen i Fisherman village. Stortset alle her lever af fiskeri og beboerne er kommet fra forskellige provinser af Filippinerne og slog sig tidligere ned her da det er tæt på de syd kinesiske hav hvor fiskeriet er godt. En meget trationel filippinsk fiskerlandsby med farverige bancas (fiskebåde) Noget der dog gør øen lidt speciel er at øen er bosat af 6000 personer hvoraf de 4000 er børn. Derfor også kaldt "børnefabrikken" Så i kan nok forestille jer hvordan vi blev omringet af børn da vi kom ind med båden og lige meget hvor vi gik var der børn over det hele. Det siges at det er fordi de ikke har haft andet at give sig til end at lavebørn at der er så mange. Dette tyder rigtigt da efter at fjernsynet kom til øen "popper" børnene ikke længere så meget ud af kvinderne;) ? Vi gik igennem byen og så hvordan børnene legede med hjemmelavede snorretoppe. De ældre havde gang i en spil basketball. Vi kom forbi en hyttehvor familien lavede grillede bananer og vi kunne ikke modstå at købte nogle spyd. Jeg havde medbragt nogle t-shirts og kuglepenne som jeg gav til en tilfældig mor der stod med mindst 6 børn omkring sig. Nogle købte en halv liters øl flaske og nød den imens mange børn kiggede lidt generte eller forundret på dem. Da vi kom tilbage til stranden legede vi papir flyvere med børnene hvilket jeg ikke var bedst til da den røg op på et af hus tagene og var væk. Heldigvis så de ikke videre irriterede ud! Nede ved vandkanten fandt nogle børn nogle krabber de satte snor til 2 og 2 og lavede en krabbe fight. Vi tog billeder og filmene børnene til stor glæde da de så sig selv. Vi kom tilbage på HCA hvor vi spiste imens båden sejlede imod en af højdepunkterne nemlig det berømte Apo Reef.

1 april. Apo Reef national Park, Palawan.

Tidlig morgen ankom vi til Apo Reef som er en af Filippinernes bedste dykkersteder. Dog blev revet i 2006 ramt af en tyfon som gjorde at en del af koralrevet er mindre farvestrålende. Vi fandt det nu stadig fasinerende og tanken om at få mulighed for at se hajer var indbydende. Dykkerne var allerede afsted for at se hajer på 40 meters dybte. Vores tur de tidligere dage var før og under fuldmåne så havet havde været stille. Nu nogle dage efter fuldmåne var havet blevet mere livligt og man skulle nu være opmærksom på at træde i de små både imens båden var der og ikke 1 meter under sig p.ga. bølgegang. På sejleturen ind til øen så vi et andet meget stort skib længere ude. Det viste sig at være præsidenten der var på ferie på lige netop denne ø og lige netop nu. Så der var adskillige vagter i nærheden men fik vi dog aldrig et glimt af Gloria Macapagal-Arroyo. (som i øvrigt også har vundet et af landets skønheds konkurrencer) Øen er en national park på 35 sq og derfor er det ikke tillads i dag at lægge til med HCA så kaptajnen måtte holde skibet i gang. Der var snorkel tur i dag fra de små både. Der var bølger på havet og man skulle være ekstra opmærksom på hvor man var da stømmene kunne føre os væk. Det var rigtig flot igen men knap så afslappende. Da vi kom på land igen gik Anders, Henriette og jeg en lille tur ud til lagunaen. Jeg forestillede mig allerede en flot tyrkis blå laguna med fint sand og palmer omkring men ikke alle drømme går i opfyldelse. Vi nærmere os og der kom mere og mere mangrove omkring os og til sidst gik vi på en bambus bro. Vi endte på et plato med udsigt over sumpen. En lille tømmerflåde lå til og en snor fra den ene ende af sumpen til den anden var sat op så man kunne trække sige afsted.......og det skulle vi da prøve. Det var lidt sjovt at sidde der på tømmerflåden i troen om blåt vand og i stedet var det klistret og grumset. Men det var nu hyggeligt med et lille tur og nu forstod vi bedre hvorfor guiden havde spurgt om vi skulle have nogle øl med:)

Jeg valgte at slappe af på stranden da snorkel holdet igen ville med båden ud da jeg syntes bølgerne var blevet for store. Det blev også bekræftet da de kom tilbage men fedt havde det nu alligevel været da nogle havde set hajer.

Vi kom tilbage til båden og havde vores allersidste aften på båden. Det havde nu været en fed uge med nye eksotiske steder hver dag, det havde været som en drøm:) Vi fik taget et fælles billede på det øverste dæk til minde om en uforglemmelig tur og udvekslet mail adresser.

Vejret havde været perfekt men vi var også afsted i den varmeste og mest rolige periode på året, nemlig fra marts til maj hvor temperaturen når et stykke over 30 grader. Nogle vil måske foretrække dec-feb da temperaturen er på de 25-28 grader men vi nød varmen. Maj/juni og resten af året er monsum tid og der er risiko for tropiske regnskyl og storme.

2 april. Coco beach.

Vi ankom til Coco beach efter morgenmaden som i dag blev serveret indenfor. Vi fik betalt for ugens drikkevarer af den nette sum af ca 500kr for 2 personer og vi havde ikke holdt igen:) De fleste af os blev sat af på Coco beach men enkelte sejlede med videre til Batangas, da de skulle videre til rismarkerne samme dag.

Praktiske oplysningen omkring Filippinerne kan bla. læses på disse links:
Filippinernes historie: http://www.leksikon.org/art.php?n=2940
Visum regler. http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerdinRejse/UdenlandskeVisumregler/Filippinerne.htm
Rejsevejledninger: http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerdinRejse/Rejsevejledninger/RejsevejledningFilippinerne.htm
Husk at tjekke de 2 sidste op til afrejse da de opdateres hver dag på www.um.dk