LA PAZ OG OMEGN SAMT SALT ØRKENEN

Februar 2004

Mine højde punkter i Bolivia som er Syd-Americas fattigste land er saltørkenen og La Paz by.

Jeg ankom med fly fra Rio De Janeiro efter en fantastisk karneval.

Jeg fandt hurtigt en mini bus ind til byen. La Paz ligger i et dal omringet af bjerge. Fantastisk at se fra luften.

Selvom det er Bolivias hovedstad så føltes den ikke stor. Der findes íkke mange butikker her men man finder hurtigt ud af at det hele er et stor marked hvor alt kan købes. Feks lama fostre som betyder held at grave ned under nybyggede huse, alt muligt tøj som er meget farvestrålende og de lokale går stadig i deres oprindelige dragter.

Bliv ikke bange hvis i ser drenge med elefant huer på. De tjener bare til føden ved at pudse sko for at tjene penge men vil ikke opdages da de pjækker fra skole.

Er man lidt gal med mountain biking og adrenalin så kan man booke sig på en tur hvor man tager en tur ned af verdens farligste bjerg. Fantastisk natur og om vinteren starten man med sne på toppen og bevæger sig så ned gennem skyerne til grønne klædte bjergsiden og stejle skråninger. Man mødes kl 7 til morgenmad og så går turen mod toppen 4800meter med sne og kulde ned
til de 1600 meter jungle.....undervejr ser vi vandfald og heldigvis går det
nedaf 92% af tiden. Jeg har endnu ikke mærket til højdesyge men det er vigtigt at slappe af de 2 første dage før man bevæger sig ud i noget aktivt eller ned i grotter eller op på høje bjerge. Tjek godt ud efter et godt selvskab da det afhænger meget af kvaliteten af cyklen, og man ønsker ikke at kæden går af eller bremsen ikke virker på vej ned.... mange selvskaber tilbyder denne tur i byen.

Læs mere om turen her eller rul lidt længere ned på siden:

En af mine bedste oplevelser er
min Mountainbike tur. Jeg vågnede kl 6 og mødtes med to tyskere der også
skulle på samme tur fra mit hostel. Vi mødtes med 5 andre der ogsaa havde
våget sig ud på samme tur. Efter en time i bus og lidt coca leaves i
gummerne for at tage den værste højdesyge, fik vi udstyret på og kom i
sadlen. Vi startede fra 4800m hojde og det første stykke var god asfalt
nedad i 16 km men 60km i timen.....kanon og udsigen var fantastisk. Mennn
så var det også slut med asfalt og nedad bakke....puhaa hvor blev det
pludseligt hårdt og vejret ændrede sig til det lidt varmere og
selvfølgelig var kropstemperaturen også blevet varmere. Godt forpustede
nåede vi til punktet hvor det fra nu af kun ville gå ned af på grus vej
kun lige plads til en lastbil....og der kom forbavsende mange lastbiler mod
os som vi måtte undgå og gøre holdt hvor pladsen bød det. Det var utroligt
flot at se hvordan bjerglandskabet ændrede sig fra den barske kolde natur
til den frodige grønne....wow og undervejr kørte vi under små vandfald og
over vandhuller. Jeg havde ikke troet i starten at jeg ville kunne komme så
hurtigt ned af en bjerg men nu mere vi kørte nu mere våget blev jeg og jeg
nød det. Efter 6 timers kørsel og ialt 62km med ujævn grund nåede vi
frem...godt ømme i numses og pga af konstant let bremsen var fingrene også
godt ømme. En øl ventede som gevinst og vi blev kørt til et hotel hvor vi
kunne vaske alt mudderet af og nyde en god aftensmad imens billederne fra
vores tur blev vist som lysshow på tv skærmen. Alle min cykel venner blev
på hotellet til dagen efter men da det var blevet uvejr og jeg ikke
troede på at det blev swimmingpool vejr i morgen kørte jeg med guiderne
hjem. Vi var i 1600 meters højde og kom tilbage til La Paz i 3400 m
højde efter 3 timers kørsel på verdens farligste vej. Her dør ca 250
mennesker hvert år og jeg må idrømme at jeg aldrig ville køre denne tur i
en stor bus.....kald mig bare kylling men i skal se mine blilleder og i vil
give mig ret.

Kan anbefale Hostal Austria, ikke noget vildt men super billigt og rart personale.

De tager glædeligt en med til Valle de La lune som ligner en omvendt drypstens hule.

Ja jeg kom så hjem fra mountain bike tur godt træt så kom på
hovedet i seng allerede kl 21.00. Dagen efter var så meningen at jeg ville
have været ude og se Valle de la Luna ( månens dal) men jeg kom for sent
op. Jeg fald i snak med en franskmand under min frokost som dagen før havde
taget på vandring på nabobjerget. Han havde lige glemt at læse Lonely
Planet for der står klart og tydeligt at man ikke skal bevæge sig op i
bjergene alene da der er alt for stor risiko for at blive
bestjålet.....hvilket han så desværre var blevert.. Han var lidt rystet
men glad for at høre at han ikke var et særtilfælde. Vi tog på Mercado
Negro sammen som er et mega markedede hvor alt kan købes....ikke alt lige
meget værd, men det var sjovt at se hvad der kunne findes. Mindre rart at
se var alle de små lama fostrer der hængte rundt omkring. Herovre bruges
de til at brænde og grave ned under deres hus i håbet om held og
lykke....ren magi.
Efter adskillige gader og tusinde butikker bevægede vi os
hjem igen med ingenting i indkøbsposen. Vi fik os lidt frokost og pludselig
kom Niki ind som jeg havde mødt tidligere i Argentina. Det var lidt sjovt at
se hende igen.
Kl. nærmede sig ni og jeg skyndte mig ud for at få en mini
bus til lufthavnen hvor jeg spændt som et barn ventede på at min veninde
skulle dukke op....og her hun var.
Pia og jeg kom tilbage til hosteleti og fik os en coca the og gik så ellers i seng. For i morgen
skulle vi op og se Valle de la Luna. Vi var så heldige at ham der arbejder på
hostelet skulle derud idag og spille fløjte så vi fulgtes ad. Han
iklædte sig sit bolivianske klæder og vi fik taget nogle gode
billeder. Valle de la Luna var førhen en sø men nu lignede det et omvendt
grotte med drypsten der vendte opad....meget facinerende.
Resten af dagen hyggede vi bare rundt i byen. Vi kom tidligt
i seng igen og Pia opdagede at hendes sovvepose ikke havde været tør da hun pakkede den sammen så den lugtede dejligt;) dagen efter gjorde vi de sidste indkøb inden vi tog en 16
timers bus til saltørkenen/Uyuni. Der skal vi køre rundt i 4 dage:)

Man skal passe ekstra godt på sine ting i dette land og især på bus stationer er risikoen for at tasken pludselig er væk MEGET stor.

Busserne er ikke noget at råbe hurra for og man bør sætte lidt tid af til en punktering eller andet da de er meget hullet og lappet til med brun tape. Men det er en oplevelse og folk er flinke. Oplevede selv at vi en nat skulle fra La Paz til Uyuni og det havde regnet dagen før. Det var opstået en lille flod og bussen før os var kørt fast i floden. Vi holdte så stille indtil solen stod op og ALLE hjalp så til frivilligt med at kaste store sted i floden for at lave en ny vej. Så krydsede man så bare fingre for at man kom over;) juhu og det gjorde vi :D

Tager man videre til Peru skal man have et stop ved Lake Titicaca. Her siges at solen opstod i denne sø og det første liv opstod ved "puma " bjerget på den nordlige del af Isla del sol.

Man kan tage på en endags eller flerdagstur ud på søen og se hvordan de lokale lever på halm øer, dog med elektricitet...tihi. Noget turistet men stadig værd at opleve. Samt kommer men ud og gå på en lille ø hvor alle er kædt i national dragter. Søger man en kæreste skal man bare gå efter mændene med hvide huer og kvinderne kan kendes på deres farve af skjorte. Der hænger på museet en meget gammel dansk plakat.....sjovt!

En anden mulighed fra LA PAZ er at flyve ind til junglen og tage på jungletur og kigge på alle de eksotiske væsner:)

Det er intet problem at krydse grænsen mellem Bolivia og Peru....så go for it!! :D (kan dog forstå på et program jeg så i TV at MAN ikke skal tage minibusser mellem La Paz og Copacabana da der ofte sker kidnapninger på denne strækning) Tag de almindelig store lokal busser:)