Profile
Blog
Photos
Videos
Vi blev hentet tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt og kørte mod Kings Canyon, som var første stop på vores 3 dages tur.Det var en lang køretur, så tiden blev brugt på at sove, også havde vi præsentation af alle i bussen. Vi var 22 af sted og heraf var 15 tyskere, en lidt skæv fordeling da det resulterede i der blev talt meget tysk, men heldigvis forstår vi jo lidt;)
Vi nåede frem til Kings Canyon og gik en 3 timers tur i det smukke landskab og stoppede bl.a. ved "Garden of Eden", som er et vandhul med mange slags planter omkring og her badede vi. Herefter kørte vi mod vores camp og holdte et lille stop, hvor vi alle skulle ud og samle brænde til aftens bål. Bålet blev brugt til hygge og der blev samtidig lavet mad over det.
Vi sov under den åbne himmel i swags (feltsenge) . Det var helt mørkt og man kunne tydeligt se mælkevejen og masser af stjerneskud, meget smukt.
Vi tog tidligt afsted næste morgen og kørte mod Kata Tjuta, som var meget smukt og skægt at se. På vejen dertil så vi bl.a. vilde cameller og heste. Herefter tog vi til Ulura og besøgte arboriginal culture center ikke noget specielt, men meget sjovt at læse lidt om deres kultur. Herefter kørte vi som mange andre ud og så solnedgang ved Ayers Rock, mens vores guide lavede mad til os. Det var meget smukt, desværre var der lidt for mange skyer til der rigtig kom farvespil på den store sten.
Næste morgen tog vi igen tidligt af sted, da vi skulle se solopgang ved Ayers Rock, hvilket var helt utrolig smukt. Herefter kørte vi helt ind til stenen og gik en tur rundt om den. Vi gik dog ikke op på den, da man støder arboriginalerne og det bringer uheld. Det var dog meget fristende da de har lavet en sti derop man bare skal følge og den havde åbent, hvilket den sjældent har. Vi kørte herefter tilbage til Alice Springs og om aftenen var hele gruppen ude og spise sammen, meget hyggeligt.
Søndag var en rigtig slappedag og første gang vi rigtig sov længe på turen. En dag Jesper har glædet dig længe til;) Om aftenen var vi ude og spise rigtig australsk og fik smagt både kænguru, krokodille og kamel.
- comments