Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle gode dage i Kakadu national park, gik turen videre mod Bali og Lombok. Vi skulle flyve kl. 4 om natten så vi sparede en overnatning væk og tog i stedet direkte i lufthavnen. Flyveturen gik helt uden problemer og vi ankom til Denpassar (Balis hovedstad) tidligt om morgenen. Her tog vi direkte videre mod Lombok, og vores første oplevelse, at bestige Mt. Ranjani. Vi slappede af en halv dag i Sengigi (badeby på Lombok) og begyndte derefter vores 3-dages trekking på Ranjani.
1. dag gik med at gå fra ca. 1100 meters højde til 2800 meters højde. En god gå tur, men ikke noget der trak tænder ud. Vi ankom til vores teltlejr og vores guide lavede mad til os. Udover guiden havde vi samtidig 3 "portere" med til at transportere alt campingudstyret. Meget rart for det havde været umuligt at slæbe selv… 2. Dagen startede med at vi blev vækket kl. 2.30 om natten og efter hurtig "morgenmad" gik turen mod toppen af bjerget. Vi nåede toppen efter ca. 3 timer og så solen stå op. Udsigten fra de 3700 m. var helt fantastisk og det var næsten skyfrit, så man kunne se meget langt. Et helt utroligt smukt syn! Derefter gik vi hele vejen ned til krater søen, som ligger i 2000 meters højde kun for derefter at gå op ad den anden bjergskråning, som er i 2800 meters højde. Efter alt dette gåen op og ned var det nogle utroligt trætte danskere som sov i teltet ;) Sidste dag gik heldigvis kun nedad og vi sluttede i 900 meters højde. Alt i alt 3 dage med fantastiske oplevelser, men samtidig 3 dage, hvor vi gik ca. 7000 højdemeter og vi havde derfor meget ømme ben!
Vi havde derfor brug for noget afslapning og turen gik derfor meget passende videre til Gili Meno, som er en lille ø ud for Lombok. Her brugte vi 3 dage på afslapning, dykning, snorkling og solslikning J Gili Meno er et virkeligt dejligt sted hvor alt foregår i et stille og roligt tempo, så det passede perfekt til os på det tidspunkt.
Nu er vi så taget videre til Bali, hvor vi er ankommet til Amed hvor vi skal ud på et vrag dyk, hvilket vi glæder os meget til.
- comments