...klokken nærmer sig 22:00. Det tynder ud i folk på Bangkoks banegård Hua Lamphong. Der er to afgange tilbage af dagens mange tog ud af Bangkok, hvoraf det ene er vores til Chiang Mai i Nordthailand...

15 timer og 700 km senere ankom vi til Chiang Mai.
En nat og formiddag med nattog på 2. klasse - med bumletog, som for dem som ikke kender det, er indrettet så man om dagen sidder parvis i hver side, og hvor siddepladserne til nat omdannes til sovepladser/køjer i 2 etager. Man kan vel bedst beskrive det omdannede nattog som en gammel ubåd, med rækker af sovepladser to-og-to på hver side ned ad "gangen". Hver køje er afskærmet med et forhæng for at give en illusion af privatliv.
Toiletterne er en historie for sig selv - et hul i gulvet - og Chili formåede at holde sig hele den lange vej. "Jeg skal IKKE derud"! ... men hun lærer det nu nok engang på vores tur. Vil man have frisk luft, eller "trække vejret gennem et filter" stiller man sig ud mellem vognskiftene, hvor der er åbent til landskabet vi kører igennem. "Baren" bæres i løbet af natten igennem toget i en spand fyldt med is.

Vi har før kørt med nattog i Thailand, men denne gang tror jeg, at vi havde fået et af deres ældste!

Timerne gik mens toget fortsatte gennem et skiftende landskab med nytilplantede rismarker og senere op i bjergene med skov til begge sider.

Chiang Mai er en dejlig by - Thailands 2. største med ca. 200.000 indbyggere. Indtil det 19. århundrede hovedstaden i det selvstændige kongedømme Lanna. Chiang Mai byder på en gammel bydel gemt bag en voldgrav og 4 gamle byporte, hvor man finder nogle af de vigtigste templer, blandt mange andre for eksempel Wat Chedi Luang, som man startede opførslen af i det 14. århundrede - her opbevares asken fra afdøde kongelige og vigtige munke. Ligeledes var den smaragdgrønne Buddha - Thailands helligste objekt - haft til huse her før den blev flyttet i 1552 til Luang Prabang i Laos og senere til Bangkok, hvor den nu findes i Grand Palace.

Vi har boet på et guesthouse med pool, lige udenfor den gamle bydel, med den gamle voldgrav på den anden side af vejen. Her har Chili, når det ikke har regnet kunne fortsætte sin "dykkertræning" som hun mestrer ret så godt.

Dagene er gået med tempelbesøg, og templer er der et hav af - det føles, når man går gennem gaderne i den gamle bydel, som om der ligger et tempel for hvert andet hus - og Heidi må følge med når Chili og far vil ind forbi.

Ellers har Chiang Mai budt på friturestegte græshopper af umenneskelig størrelse - men nu skulle de altså prøves! Det havde vi lavet en aftale om hjemmefra. Modet var nu ikke så stort, da vi først sad med en posefuld foran os. ...Chili og Heidi fik hver et ben ned - mens jeg "klarede" en hel bagkrop - og så måtte det også være det!

Elefant ridning blev det også til. Chili forelskede sig nu mest i camp'ens 1 årige babyelefant, som hun jagtede i forsøget på kontakt. Men da den den pludselig ville se om hun havde nogle bananer med, sprang hun alligevel til side og løb - det var alligevel lidt for tæt på!

Vi besøgte vandfaldet Mae Sa Pok, hvor vi badede i det - overraskende - lune vand.

Der var regn i luften i morges, hvor vi prajede en songtaew - en taxa, som består af en ladvogn med to rækker bænke på ladet (songtaew i thai; 2 rækker) - som kunne køre os den korte vej ud af byen og højt op på bjerget Doi Suthep, og templet på toppen Wat Phra That. De sidste 300 trin op til templet på toppen måtte vi selv klare til fods. Her blev Chili og jeg velsignet af en munk, med held og lykke på vores rejse og i alle aspekter i vores fremtidige liv.

Her i Chiang Mai har vi ligeledes arrangeret vores videre rejse ind i Laos, via først thailandske Chiang Khong ved grænsen længere mod nord, efterfulgt af to dage med "slow boat" ad Mekong floden ind til Luang Prabang i Laos. Vi fortsætter rejsen i morgen d. 21. august...