Hun knæler forsigtigt - men erfarent, for det sker flere gange hver eneste dag - med bakken fyldt med offergaver: små hjemmeflettede kurve af bananblade fyldt med blomster, ris, røgelsespinde, tykkegummi, cigaretter, melon... Idet hun sætter den lille kurv midt på fortovet foran sin butik, beder hun en lille bøn mens hun fører hånden gennem røgen fra røgelsespinden. Efterfølgende svinger hun et par dråber vand hen over den lille dekoration. Hun rejser sig og går til næste stratetiske sted, hvor seancen gentager sig - igen og igen; i sandet på stranden, i et hjørne bag ved huset, på instrumentbrættet i en bil, på styret af en scooter... Pas på hvor du træder - det er ikke fint at træde på åndernes gaver! Og de er alle steder.
Der er ånder på Bali - gode guder og deres onde modstykker behages med små gaver; en del af dagligdagslivet, som udføres af unge som gamle, af kvinder som mænd.

Efter at have sagt farvel til skønne malaysiske Borneo, som har været så generøs med så mange store oplevelser og fantastiske folk - ikke mindst lokale men også andre rejsende - krydsede vi d. 26. oktober 2013 ækvator i luften over Borneo, med den smukkeste orangerøde solnedgang til højre side, og landede
ca. kl. 21 på Bali - kun tre kvarter forsinket - efter en lang dag i rejsens tegn. Fra vores hostel i Sandakan delte vi med engelske Simon samme formiddag en taxa til lufthavnen - Simon skulle med samme fly som os til Kota Kinabalu, hvorfra han skulle videre næste dag til Manila, Phillipinerne. Vi fortsatte videre med næste fly til Denpasar, Bali. Lidt over kl. 22 ankom vi til vores guesthouse i Sanur.

Da vi landede sent på Bali, valgte vi at tage et par dage på stranden i Sanur, som kun ligger en halv times kørsel fra lufthavnen, inden den videre færd længere ind på Bali.
...Et par afslappende dage i Bali's ældste ferieby, hvor vi boede på et guesthouse sydligt i byen et par hundrede meter fra stranden.
Stranden er ikke verdens fineste, men havet er helt stille, beskyttet af revet længere ude - og vandet lavt og varmt, og klart som postevand. I luften hænger havlugten af tang, og i strandkanten ligger der små udrigger fiskebåde så langt øjet rækker. Her kunne vi trygt overlade Chili til selv, at plaske rundt i det stille vand i forsøget på at fange fisk i en plastikpose, mens vi så til fra skyggen oppe på stranden.

I Sanur stiftede vi fra første øjeblik beskendtskab med Bali's kultur og helt unikke udgave af hinduismen.
Som en lille prik i det kæmpe store muslimske Indonesien, ligger Bali - lidt mindre end Sjælland - som en hinduistisk enklave, hvortil hinduismen kom for mere end 1000 år siden. Guderne og de onde ånder, samt historierne om deres indbyrdes kamp har Bali tilfældes med den indiske hinduisme, men de daglige ritualer og udførslen af religionen er deres egen - og nedstammer fra religionens mange generationers isolation på øen.

Bali er med sine lidt mindre end 4 mio. indbyggere og sin forholdsvise beskedne størrelse tæt befolket - og de tætte byer hjælpes ikke på vej af, at ca. 20 pct af landarealet dækkes af opdyrkede arealer, hovedsageligt ris samt højlandet omkring de høje vulkanske bjerge. Og det faktum, at balineserne kun bygger lavt, gør at byerne synes sammensmeltede når man kører fra en by til en anden.
Men Bali er smukt - utroligt grønt og frodigt alle steder. Og husene er opført i mere eller mindre samme stil - med de karakteristiske familiealtre og templer som den dominerende stil.

Bali er et gammelt turistmål - og det føles lidt som at komme tilbage til virkeligheden, og her er det kun Chili som tiltrækker sig opmærksomhed - vi har i den sidste tid inden ankomsten til Bali kunne få folk til at gå i stå, fx kunne køen i butikker gå i stå når folk bare stoppede op for at glo... på os alle 3!

Fra Sanur rejste vi d. 29. oktober videre til Ubud midt på øen; Bali's kulturelle centrum, hvor danseskolerne ligger tæt, og musikken høres fra baggårdene når man går i gaderne - det vrimler med små drengegrupper som bevæger sig spillende henad gaden i deres traditionelle balinesiske dragter. Kunstmalerne og skulptørerne udstiller deres værker på gadehjørnerne og på kunstmarkedet midt i byen. Religionen er allestedsværende - og ikke mindst i Ubud gennemsyrer hinduismen alt udført kunst.
Ubud er en hyggelig by, trods mange mennesker - turister og lokale - og tæt trafik på byens små hovedgader. Overalt ser man templer, og det er ofte svært at skelne offentlige steder for tilbedelse fra familiealtre, som mange steder er meget store og let fylder halvdelen af grunden i forbindelse med husene. Det synes bogstaveligt talt som om der på Bali er flere templer end huse...

I disse dage var hele byen igang med forberedelserne til en royal kremering, og mere end hundrede mennesker var blandt andet igang med at bygge et 25 meter højt begravelsestårn, som skulle bære den afdøde dronning af Ubud til kremeringen. Foran det royale palads midt i byen, få hundrede meter fra vores logi, stod hundredevis af farverige skilte med kondolencer fra hele Bali...

I Ubud bor vi hos Gusti og hans familie midt i byen - i et 'homestay' bag familiens hus i en sirligt anlagt have i typisk balinesisk stil, omkranset af en lille mur. Om morgenen får vi serveret morgenmad på den lille terrasse foran vores hytte. Naboernes høns, haner, grise og hunde blander sig i byens andre lyde; blandt andet musikken fra danseskolerne - de karakteristiske toner fra Bali's traditionelle gamelan. Og den store gekko bag vores hytte som synger når mørket falder på; "ratatata ratatata geeeek-ooh geeeek-ooh geeeek-ooh"!
...et trygt sted med en ærlig familie - hvor man kan lade tasken med alle ens penge, kreditkort, pas og billetter, samt alt den dyrebare elektronik stå ude foran hytten hele natten - for at finde tasken med hele indholdet næste morgen på en nyfejet terrasse, sammen med serveret morgente.

Ved besøg i Ubud, er det et must, at overvære en af de traditionelle danse, og vi købte billet til dansegruppen 'Trena Jenggala's opførsel udenfor et tempel midt i byen. Dansen - som er den traditionelle fortælling om kampen mellem det gode og det onde - akkompagneres ikke af musik, men af mere en 100 mænds messende "sang", som siddende i en rundkreds om danserne dels lægger det bagvedlæggende lydspor, delsvist medvirker i dansen med håndklap og som levende rekvisitter. En helt enestående opvisning, som er svær at beskrive; lyden af hundrede voksne mænd messende 'kechak', 'kechak', 'kechak', 'kechak' i en uendelighed som i trance, krydret med hyl og råb i ny og næ... Mens hinduistiske personligheder; Hanuman, Rama, Sita med flere danser historien rundt om ilden i midten, med stjernehimlen ovenover.

Fra Ubud tog vi på tur for at se nogle af de mange - og vigtigste - templer i omegnen. Og behørigt iført sarong besøgte vi blandt andre:

'Pura Goa Gajah' - elefanttemplet - som er en grotte som dateres tilbage til 1200-tallet, med en t-formet hule 13 meter lang og 15 meter bred, udhugget i klippen. Grottens facade er udsmykket med figurer og krummelure samt en kæmpestor dæmon med buskede øjenbryn - man entreer grotten gennem dæmonens store åbenstående mund. I bunden af grotten troner Ganesh på sit stenalter.

'Pura Tirta Empul' - et af de helligste steder på Bali. Templet er bygget på en hellig kilde, og kildevandet er kendt af alle balinesere, og mange valfarter en gang om året hertil for, at bade i det ferske hellige vand som løber i bløde stråler fra mosbegroede stenfigurer i templets bassiner. Stedet menes at være opført i år 962.

'Pura Besakih' - som også kendes som 'modertemplet' - beliggende for foden af det hellige bjerg 'Gunung Agung', rummer helligdomme for alle hinduistiske balinesere. Besakih har samme status for balineserne, som Mekka har for muslimer, og hertil valfarter balineserne mindst en gang om året. De første sten af tempelkomplekset - som omfatter 22 større templer, og som måler mere end 2 kilometer på det længste sted - blev lagt for mere end 1.000 år siden.

På vejen rundt gjorde vi stop ved en lille kaffeplantage, som ud over almindelig kaffe også fremstiller den i tiden kontroversielle 'kopi luwak'-kaffe - verdens dyreste kaffe - som fremstilles af kaffebønner som har passeret mave- og tarmsystemet på det lille kattelignende desmerdyr Civet. Bønnerne opsamles fra dyrets afføring, hvorfra de ristes og kværnes til pulver. Kontroversiel fordi det er bevist, at dyrene flere steder i Indonesien holdes fanget under mindre pæne forhold og brugt til masseproduktion af kaffen, som oprindeligt kun blev produceret af bønner fundet i ekstrementer fra frie dyr. Den lille plantage havde et par dyr i bure, men forsikrede os om at de indsamlede bønnerne fra jorden i deres lille plantage på bjergskråningen nedenfor - og alene producerede til deres egen lille butik. Og så måtte vi jo prøve en kop af denne kuriøsitet her ude på landet - til lidt under 25 kroner pr. kop hvor ingen mellemhandlere har lagt fortjeneste på - en kop som i Europa ville koste henved 300 kroner.