Vi ankom om eftermiddagen og Mathilde ringede hjem for at oenske sig selv og sin mor tillykke:) Vi havde igen regnet forkert med tidsforskellen og vi vaekkede desvaerre fodselsdagsbarnet hjemme i DK kl. 5.30. Vi maa virkelig snart laere at regne rigtigt. Kl. 4 skulle vi til briefing om turen den foelgende dag. Vi var en stor gruppe paa 22 mennesker, en blandet flok. Vi skulle koere i 4 firhjulstraekkere. Men samme aften skulle vi ud og handle mad ind til de 3 dage vi skulle campe. Det endte med en MEGET fuld indkoebsvogn, men vi ville bestemt ikke sulte naar vi skulle paa Fraser! Efter forberedelsen til Fraser, tog vi ud for at fejre Mathildes foedselsdag. Mathilde bestemte stedet, og vi fandt en hyggelig irsk pub. Hvad endnu bedre var, at foedselsdagsbarnet kunne spise for 25 dollar paa husets regning. Det gjorde bestemt ikke aftenen mindre god, for en fattig backpacker, at kunne spise en, naesten gratis, 3 retters menu. Da vi skulle tidligt op naeste dag, blev det kun til en enkelt oel. (CORONA - med lime!!!)

Naeste morgen drog vi mod Fraser. Inden da, saa vi sikkerhedsfilm osv. De er meget opmaerksomme paa sikkerheden, og vi skulle laegge et kaempe depositum hvis vi nu skulle oedelaegge bilen Der var desvaerre ingen af os som var gamle nok til at koere det store koeretoej. Derfor fik vi Felix som driver. Det var han yderst tilfreds med, da han naermest kun var taget til Fraser for at koere vildt i sand. Han fik lov at koere det meste af tiden. Vi tog faergen over, og i hoejtalerne sagde kaptajnen at der var mulighed for at se marinelife. Vi var dog traette og blundede hele turen. DET skulle vi dog ikke have gjort. Nogle tyske piger fortalte senere at de havde set delfiner! Vi er saa misundelige og sover ALDRIG paa en faerge, hvor der er mulighed for at se delfiner igen.

Da vi kom til oeen koerte tvaers over oeen, da vestkysten ikke er til at koere ved. Det var en vild oplevelse og man forstaar udemaerket hvorfor man skal have sikkerhedssele paa. Det bumper og gynger helt vildt, men det var vildt fedt. Indland maa man kun koere 30 km i timen, men det bumper ogsaa saa meget at det er umuligt at koere staerkere. Nogle dele af regnskoevn var braendt, og andre steder var skoven vildt frodig. Oeen er sindssyg stor, og alt der gror, gror paa sand. Vi er ikke saa gode til de kolde facts, men vi mener at ooen var 24 km bred og 124 km lang. Havet rundt om er farligt, da det er fyldt med hajer og staerk stroem, men ooen er fyldt med smaa lakes og creeks. Foerst koerte vi til en kendt lake som hedder Lake Mckenzie. Her var utroligt smukt med fuldstaendigt klart vand og sand saa fint som kartoffelmel. Vandet var fersk og guiden fortalte at det er noget af det reneste vand i verden. Derfor maatte man ikke bruge shampoo eller for meget solcreme i vandet. Der laa vi en times tid og slappede af. Her moedte vi en pige fra Irland som vi havde vaeret paa Whit Sundays med. Hun var ved at vaere faerdig med turen og var meget begejstret for ooen, saa det tegnede godt. Det er sjovt at vi moedes med folk vi har moedt foer paa vej ned af kysten. Det er efterhaanden sket en del gange. Dernaest koerte vi til et udsigtspunkt hvor man kunne se ud over et KAEMPE sandomraade og en tilhoerende soe. Det var et helt utroligt for syn og det blev ikke mindre godt da guiden sagde at vi kunne komme derned. Indtil nu havde vi kun koert indland paa smaa bumpede veje, men nu kom vi ud paa stranden. Det var det vildeste at opleve. Man maatte koere 80 km i timen, og vi koerte med havet og dets store boelger paa den ene side, og regnskoevn paa den anden side. Selve stranden aendrede bredde naar tidevandet aendrede sig, men den var ca. 300 m bred. Sandet var helt haardt nede ved vandet, saa der kunne man koere raes, men man skulle tage hoejde for pludselig huller i sandet, der fik os til at flyve op under loftet.

Naeste stop var ved stranden, hvor der var toilet! (Dem var der ikke mange af, og det blev en proevelse i sig selv). Vi kunne gaa 40 min. op til det store sandomraade. Det var et fantastisk syn at staa deroppe og kigge ned paa det store sandomraade som er helt oede. Vi lavede en masse skaeg og ballede i sandet og tog en masse sjove billeder. Derefter gik vi ned til soeen, som laa lige ved. Den var fyldt med store fisk, og den laa ligesom nede i et hul, saa mange fra gruppen loeb ned af stranden og hoppede i vandet. Det var et helt fantastisk sted. Efter et par timer gik vi ned igen og koerte hen til den lejr hvor vi skulle overnatte. Telte og campinggrej var sat op, da dette firma havde faaet lov at have det staaende, da de passede godt paa naturen. Der var generelt stor fokus paa at man passede paa ikke at smide skrald og andet, da det egentlig er en nationalpark og at oeen er saa speciel, at det ville vaere synd at efterlade menneskelige spor.

Vi blev introduceret til campingomraadet. Det var udemaerket, men rigtig campingstil. Man kunne ikke vaere sikker paa at finde et fuldstaendig ren tallerken, og der var sand i telte. der var dog to ting som vi godt kunne have undvaeret. Ude paa oeen der er KAEMPE fluer. De ligner almindelige spyfluer, da er bare paa stoerrelse med en fem krone. De saetter sig paa en og venter et par sekunder foer at de bider. Der var sindssygt mange af dem og Katrine var ikke glad for dem! De forsvandt heldigvis naar solen gik ned. Derudover var der intet toilet ved campen. Eller der var et lille toilet til pigerne, men det var bare en slags spand inde i et lille telt. Hvis man skulle andet end "nr. 2", skulle man gaa ud i skoven. Og drengene matte ikke bruge det lille hus, saa skulle man paa toilettet tog man en skovl, noget toiletpapir og en dingopind. (De kan vaere agressive og der er mange af dem. Vi maatte heller ikke gaa alene rundt, vi skulle altid vaere to, hvis der skulle ske noget.) Det var temmelig graenseoverskridende at rende rundt med en skovl og noget toiletpapir, for at gaa paa toilettet. Vi havde koebt ind til burgere og vi fik rigtig laekker BBQ mad. Efter maden sad vi og hyggede lidt, men gik tidligt i seng da vi havde vaeret tidligt oppe. Guiden havde anbefalet os at se solopgang naeste morgen. Saa vi stod op kl. 4.30 og satte os ud for at kigge. Desvaerre var fluerne ogsaa staaet op, saa det var ikke en ren fornoejelse. Selve solopgangen var dog FANTASTISK! Se billeder - det var helt utroligt. Da resten af campen var staaet op, spiste vi morgenmad og pakkede sammen. Vi koerte langs stranden og skulle op til et nordligt punkt. Paa stranden moedte vi en pilot og hans lille fly. Han ville give os en flyvetur over Fraser Island. Det kunne ingen af os sige nej til. Foerst var Guro og Helene deroppe, og var helt vilde da de kom ned. Saa var det vores tur. Det var helt vildt at se ooen oppefra. Den er saa ubegribelig stor, og stranden fortsaetter saa langt oejet raekker. Det var alle pengene vaerd. Det lille fly var en oplevelse i sig selv. Det landede og lettede bare paa stranden hvor bilerne koerte. Der var bare et skildt med "Koer forsigtigt, fly lander og letter her". Efter flyveturen koerte vi videre nordpaa. Det nordligste punkt hedder Indian Head, og her tog vi op for at se efter marinelife. Hvalsaesonnen er desvaerre ved at slutte, og vi saa ingen hvaler, kun et par skildpadder. Udsigten deroppefra var dog utrolig smuk, havet er saa klart og blaat. Vi koerte igen sydpaa og moedte et kaempe skibsvrag som var skyllet i land i 1935. Der var meget af jernet tilbage og det var vildt at se et gammelt skibsvrag saa taet paa. Til frokosttid spiste vi et sted hvor man for en gangs skyld kunne koebe lidt mad. Her saa vi en stor slange, som sov og derfor saa temmelig fredelig ud. Herefter fik vi to valg. Vi kunne tage til Elli Creek og bade og slappe af, eller vi kunne koere ind i landet og lege i regnskoven med bilerne. Naesten alle stemte for afslapning (Felix ville selvfoelgelig hellere koere), saa det gjorde vi. Elli Creek var fantastisk smuk. Vandet var krystalklart og den lille aa snoede sig ned. Man kunne gaa et stykke op ved siden af aaen og saa lade sig flyde ned til bunden. Det var som er vaere i paradis. Vi kan ikke forstaa at vi kan blive ved at se saa mange fantastisk smukke steder. Da vi havde badet spillede vi lidt bold og legede i vandet, inden at vi et par timer senere koerte mod lejren. Dernaest koerte vi tilbage til lejren hvor vi igen spiste fantastiske burgere og hyggede med resten af gruppen. Der var rigtig mange flinke mennesker med og vi havde en hyggelig aften. Der var en lejr faa 100 meter fra os, og dem besoegte vi. Paa vejen moedte vi receptionisten fra det hostel vi boede paa, i Hervey Bay. Han var fuld og uopmaerksom paa hans ikke tilstedevaerende beklaedning. Vi fik os et godt grin og han var pinlig naeste dag, da han skulle koere med os hjem. Naeste morgen stod vi lidt senere op, da der havde vaeret fest hele natten. Vi havde sovet i bilen istedet for teltet, da man virkelig laa daarligt der. Bilen var ikke just perfekt, men et meget bedre alternativ. Vi kom til det foerste sted hvor vi skulle bade, hvor det ikke var ferskvand. Et sted ved havet var der to smaa soeer, kaldet Champagnesoeerne. Der var formet sig smaa klipper ind ved stranden, og naar boelgerne brusede op og ramte stenene, kom skummet ind i de to smaa soeer. Det lignede fuldstaendig champagne og det var virkelig flot. Her badede vi lidt. Vores sjove tyske driver, Felix, valgt at gaa der ud ved klipperne, som guiden havde fraraadet os. Det resulterede i store flaenger paa knae og foedder. Han var virkeligt et legebarn. Paa turen var der ogsaa en mand med fra Zimbabwe. Han var sindssyg sej og havde et vildt godt kamera. Han havde vaeret paa NZ og anbefalede et sted hvor vi kunne svoemme med delfiner. Efter Champagnesoeen koerte vi ind i regnskoven og gik en tur for at se den. Vi var traette og koerte tilbage til faergen hvor vi hurtigt spiste lidt frokost og tog faergen tilbage til Hervey Bay. Vi saa desvaerre ingen delfiner eller hvaler her. Vi kom tilbage til hotellet, gik i bad!!! - hvilket var fantatisk efter 3 dage uden bad. Toiletterne rundt paa oeen var ogsaa bare et hul i jorden, saa vi havdevirkelig levet primitivt. Vi lavede mad og hyggede med alle dem fra turen. Naeste morgen stod vi tidligt op med Greyhound bussen til Noosa.