Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er i Pondicherry nu, ankom i gaar. Gammel fransk koloni, med franske gadenavne og en masse franske restaurenter. Bl.a. Le Club, som eftersigende er Indiens bedste franske restaurent. Jeg ved nu ikke om jeg synes det er noget saerligt, men Sopper har da faaet en kaempe steak der, efter at have levet af veggie ris og curry siden vi kom til Indien. Det er skoent at vaere vaek fra Chennais storyby larm og trafikken. Vi er chekket en paa et skoent hotel, 3400 rupees per nat, lidt smaadyrt i rupees, men i forhold til danske kroner er det stadig billigt. Der er fyldt med autentiske billeder fra dengang Pondicherry stadig var fransk koloni og toilet med sving doer. Lidt problematisk, hvis daarlig mave rammer en af os.
Fredag-soendag sidste uge var vi som sagt paa boernehjemmet og bo. Noej, hvor er alle boernene soede. Specielt de smaa boern (4-6 aar) paa daycare, som vi har vaeret og lege med i nogle timer. Vi har begge to lyst til at tage dem allesammen med hjem og beholde dem. De er simpelthen saa saa saa soede.
Paa boernehjemmet er der ca. 100 boern, drenge og piger, i alderen 7-17. Vi bliver kaldt "aunti Anna" og "aunti Maggi" (vi fandt hurtigt ud af, at Marie er for svaert at sige), og de er ogsaa alle sammen skoenne. Nogle af de stoerste boern er ret goede til engelsk, forholdene taget i betragtning, saa kommunikationen gaar ret godt. Selvfoelgelig er der meget vi ikke forstaar, men man kan heldigvis kommer meget langt med fagter og tegnesprog!
Drengene er meget tilbageholdende i forhold til pigerne, som kommer loebende og tager en i haanden, og vil hoere historier, sange, vil vise os alt muligt og i det hele taget bare er piger, der synes at vi er the s***! Det er da skoent. Drengene er ogsaa meget interesserede, lige saa snart man saetter sig hen og snakker med dem. Drengene og pigerne er ogsaa forholdvis adskilt, saa mon ikke det bare er fordi alle pigerne "stjaeler" al opmaerksomheden.
Pigerne gaar meget op i at vi skal kunne huske deres navne, hvilket er enormt svaert, naar der er 100 boern med navne man ikke er vant til. De bliver sa skuffede hver gang man ikke kan huske deres navne, og det kan man vel godt forstaa, naar de har sagt deres navn til en 5 gange, og man ikke kan huske det 10 sek. efter. Vi kan heldigvis huske et par stykker, Sangeetha, Hindu, Hannah, Jennifer... Det er et kristent boernehjem, saa der er mange med engelske navne. Om soendagen var der "sunday service" kl. 6.30 om morgenen, Sopper ville hellere sove, men jeg tog med til det. Det er lidt ala sondags-gudstjeneste, men mest med sange, historier og boen. Boernene noedt det enormt meget, og grinte meget af alle historierne. Det hele foregik paa tamil, nogle enkelte ord paa engelsk, saa jeg forstod ikke saa meget af det, men det var en oplevelse i sig selv bare at se, hvor meget boernene noed det.
Nu nyder vi bare at vaere alene i Pondicherry, og ikke blive taget saa meget haand om, som vi er blevet det i Chennai. Der er vi blevet koert rundt hele tiden, blevet taget med ud og spise og naesten blevet baaret over vejen. Det er rigtig soedt af dem, at passa saadan paa os, men vi foeler os meget omklamrede og alt for meget vip. Vi vil selvfolgelig helst opleve Indien paa vores egen haand, og bare nyde det! Det var meget imod Sangeethas, som er vores kontakt fra boernehjemmet, vilje, hun synes vi er meget unge, i forhold til at skulle rende rundt alene. Men det lykkedes os at faa hende forklaret, at vi altsaa godt kan passe paa os selv og hinanden.
Vi har kun vaeret i Indien i en uge nu, men for os foeles det som meeeget laengere tid. Her sker saa meget hele tiden, det hele er saa anderledes i forhold til Danmark. Man kan naesten faa helt daarlig samvittighed over at vaere her og vaere saa rige, som vi er i Danmark. Men man maa bare huske paa, ikke at laegge for meget af det paa egne skuldre.
SOPPER HAR SLADDER, men det maa vist hellere vente til vi er tilbage i Danmark...
Vi haaber i allesammen har det helt fantastisk derhjemme, vi savner jeg alle sammen. I aften skal vi drikke fransk roedvin!
Knus mus og kaerlighed.
Soppermusen og Mariepigen.
- comments
niels hej Marie fedt at læse I har et godt eventyr og at der er så meget tilbage af det....jeg kigger ind her af og til... kh niels
Christoffer Jeg GLÆDER mig til sladder! (selvom jeg tror jeg ved det allerede) haha! Fedt at vi kan følge med i hvad i laver!