Profile
Blog
Photos
Videos
- så det kan i hvert fald ikke være os!
Prøvelser kan være gode både for en selv og for et parforhold. Men kan der være for mange prøvelser på for kort tid? Det kan vi vidst godt svare JA til.
Efter at være blevet fanget på Bohol af en ministorm, ramte uheldet os yderligere. Jeg fik utrolig ondt i min venstre ankel, og i løbet af dagen blev det så slemt, at jeg ikke kunne støtte på den. Da jeg vågnede dagen efter, den 30., med feber og en nu hævet og varm ankel, tog vi en cykeltaxi til det lokale hospital. Og hold nu op et virvar! Ind og ud, og frem og tilbage mellem de forskellige rum. Ikke ret meget effektivitet over deres system, men jeg kom igennem og fik taget blodprøve. Jeg blev sendt hjem igen med noget stærk smertestillende og uden ydelrigere information. Det hjalp en del på foden, men smerterne bredte sig til håndled og tær, så den 1/1-2015 måtte jeg afsted igen. Denne gang fik jeg afvide at de mistænkte mig for at have den såkaldte Dengue feber.. Hvilket de ikke fortalte mig første gang.. Heldigvis for vores (og min egen) videre rejse, var prøven negativ, og den virus jeg så havde fået i kroppen kunne behandles med en gang antibiotika i hestepilleform.
Midt i sygdom og smerter fandt vi dog tid til at holde et dejligt nytår! Vi tog en dagstur tilbage til stranden vi tidligere havde boet ved, Alona Beach, solede og badede, skiftede til nytårsdresset på et toilet og spiste derefter god mad, drak hvidvin på stranden, og sprang ind i det nye år fra to plastikstole i sandet med vores ALT for dyre champagne i hånden, til fyrværkeri fra bådene i vandet - bestemt ikke et nytår der kan klages over!
Med hænderne over hovedet tog vi så mod Malapascua den 1/1!
Når man ankommer til Malapascua ligner det en rigtig bounty ø, og det er det på sin vis også. Men når man går lidt rundt, opdager man, hvor slemt ramt den her lille smukke ø er af tyfonen sidste år. Der ligger palmerester, skrald og diverse ting på østkysten af øen, og flere både er på stranden for at blive reperaret.
Selvom Malapascua er en turistø, emmer øen af et lokalt sammenhold med folk med den dejligste attitude. Små børn løber rundt med numsen bar, leger med slippers og giver highfives når man kommer gående, de større børn spiller basket på primitive baner, og de voksne hilser og smiler hver gang man kommer gående. Selvom børnene her ikke har mange materielle ting, har de en barndom flydt med fantasi og sociale lege som mange vestlige børn mangler og har erstattet med elektronik - noget der bør tages til eftertanke, hvis I spørger mig!
Det var en lang tur til øen med først 2 timers færge til Cebu, 3,5 times dødskørsel i taxi for at nå båden i Maya til Malapascua! Men for første gang på vores rejse, var der den dag næsten skyfri himmel! Vi kunne ikke vente med at komme ud på en lille ø, og bare nyde den sidste uges tid!
- der kunne vi så godt tro om igen! De 2 første dage vi var her stod det ned i stænger og blæste en halv pelikan. Ikke bare sådan et par byger man kan gå i læ af, nej, 30 minutter ad gangen med heftig regn. Morgen til aften. Ikke lige frem noget som skaber god stemning eller godt humør, når man er på en lille ø med formål at sole, bade og dykke.
I starten prøvede vi at for det bedste ud af situationen, men når der ikke er opklaring i sigte efter 48 timer, og tingene i forvejen ikke er gået problemfrit, løb vores håb på at se solen næsten ud i sandet..
I dag skete det umulige så! Solen har skinnet! Det har været helt perfekt vejr, og i kan tro vi har nydt det ud over alle grænser!
Vi startede dagen idag kl. 04.30, da vi skulle på dyk kl. 05.15! Malapascua er kendt for deres Trresher Sharks. En haj art med en utrolig lang hale, som om morgnen kommer op fra dybet for at blive renset. Så klokken 06.15 lå Silas og jeg hånd i hånd på 27 meters dydbe og sagde godmorgen til 3-4 Tresher Sharks på omkring 4 meter! Vild, vild oplevelse! Det var fedt at dykke igen, og min nye buddy gjorde det rigtig godt!
Silas har generelt været meget overbærende og utrolig servicerende (gad vide om det fortsætter derhjemme?) under hele "sygdomsforløbet". Han har virkelig passet godt på mig, båret tunge tasker, løbet op og ned af trapper efter diverse ting, og generelt bare holdt mit humør oppe! Ja, han kan faktisk godt være en rigtig mand
Resten af dagen i dag blev brugt på den utorlig lækre strand som Malapascua har og i det krystalblå vand. Det er vildt hvor meget vejret påvirker humøret, men ærlig talt, så synes jeg vi fortjener lidt godt vejr og dejlige dage inden vi endnu en gang rejser til hver sit land.
- comments
Jette Kære Marie og Silas I har været ude for lidt af hvert, mens I har holdt jul og nytår. Jeg synes, at I har taget det i stiv arm, har klaret det super og er sikker på at I trods "modgang" har haft nogle gode dage. I morgen tager I så videre hver for sig. Jeg håber for dig Marie, at din tid i Afrika bliver endnu et højdepunkt, og glæder mig til vi ses den 6. februar. Så må vi se hvornår vi alle sammen kan mødes i Danmark!! Nyd jeres sidste dag. Knus Jette
Edith Jeppesen I er kommet ind i det nye år i medgang og modgang, sådan er livet. Nu til jer begge god tur videre. Vi glæder os til at høre nyt. KH. farmor.