I dag har vi oplevet en masse spændende. Vi valgte at gå langs vandet ned til det gamle Jaffa. Undervejs ville vi se Operaen, Den store Synagoge og Imanuel kirken. Vejret var super skønt, da vi tog aftsted. Solen skinnede så meget, at vi måtte finde solbrillerne frem. Temperaturen stod på 17 grader, så det var helt perfekt. Vi nød meget at gå langs Middelhavet. Det var næsten for varmt med vores efterårsjakker, så vi snakkede om, at hvis det var sådan de næste dage, skulle vi da have sommerjakken fundet frem. Vi blev nu meget glade for, at vi ikke havde valgt sommerjakken i dag. Mens vi gik langs stranden blev himlen mørkere og mørkere. Det begyndte at regne, og det blev værre og værre. Vi måtte søge ly flere steder, mens vi gik mod Jaffa. Det var ikke spor sommeragtigt mere, det blæste og regnede. Vi forsøgte forgæves at finde Operaen, som jeg rigtig gerne ville se. Vi kiggede på kortet og gik rundt og rundt i det kvarter, vi syntes, det skulle være. Vi måtte igen søge ly for regnen. Vi gik ind på en café. Vi skulle dog lige vise vores tasker og tjekkes med en metaldetektor, inden vi måtte komme ind (trist at det er nødvendigt). Vi fik en kop varm kakao, det var dejligt. Mens vi sad her fandt jeg guidebogen frem for at undersøge, hvor den Opera havde gemt sig. Det viste sig, at jeg havde taget helt fejl. Vi sad i Opera Tower, men det var blot et center, og havde intet med Operaen at gøre. Den ligger et helt andet sted i byen, så det må blive en anden gang, vi ser den - suk. Vi gik nu videre mod Jaffa. Undervejs var vi inde og se Den Store Synagoge i Tel Aviv. Ved indgangen stod der en advarsel. Man måtte ikke gå ind i synagogen uden kippa. Vi havde bare ikke nogen. Så skulle vi alligevel have købt en kippa i en af de mange souvenirbutikker. Heldigvis kom der en ung jødisk mand og spurgte, om han kunne hjælpe os. Han lånte Erik en kippa, så vi kunne komme ind. Da vi havde set synagogen, gik vi videre i regnvejret. Mine strømper var ved at være gennemblødte. Det ville have været godt med gummistøvler og regntøj, men vi kunne ikke have mere i kuffterten, så det måtte blive derhjemme i Danmark. Vi traskede afsted, nu måtte vi da snart være i Jaffa. Vi ville så gerne se Imanuelkirken, hvor Christian Rasmussen er præst. Lisbeth og Christian er udsendt fra Christianskirken i Aarhus. Langt om længe var vi fremme. Klokken var 14.15. Der så meget lukket ud. Vi kom nærmere og læste på skiltet, at kirken var åben til kl. 14. Åh nej. Hvorfor havde vi dog ikke tjekket det på internettet. Det var bare så surt. Heldigvis kom der en kvinde, som skulle til at låse sig ind. Erik var hurtig henne og spørge, om vi kunne få kirken at se. Det kunne vi ikke. Jeg spurgte, om hun kunne fortælle os, hvor Lisbeth og Christian bor. Hun tilbød os at følge os derhen. Det var rigtig sødt af hende. Vi kom hen til huset, men der var ikke umiddelbart nogen. Det viste sig dog, at Christian var hjemme. Vi blev inviteret ind på kaffe - dejligt at komme i tørvejr. Det var hyggeligt at se, hvordan de bor. Mens vi sad og snakkede, kom Lisbeth og børnene hjem. Efter kaffen gik vi over i kirken. Det var spændende at se og høre om deres virke ved kirken. Da vi havde set kirken, sagde vi farvel og gik så vi videre til det gamle Jaffa. Det var heldigvis klaret op. Vi fandt hen til den gamle bydel, hvor vi gik ind og sad lidt i St. Peter klosterets kirke. Nu måtte vi til at finde tilbage. Jeg var meget træt, så det var udelukket at gå tilbage. Så var spørgsmålet, om vi skulle finde en bus eller en taxi. Vi havde ikke nogen anelse om, hvilken bus vi skulle med. Alt står på hebraisk. Vi valgte derfor at tage en taxi tilbage til lejligheden. Lige inden vi kørte hjem, smuttede vi lige ind om en kebabrestaurant, her fik vi en mikset rullekebab, som vi tog med hjem. Dagen er ved at være til ende. Rullekebaben er spist den var lækker. Vi er godt trætte efter en dejligt dag. I morgen går det mod Eilat. Det ser ud til at være varmere der. Det, håber vi, er rigtigt. Knus fra os.