Profile
Blog
Photos
Videos
"Taxi Miss, yes, taxi, taxi, maybe tomorrow, yes?"
Hvor mange gange, vi efterhånden har hørt den eller stort set identiske sætninger sagt her på Bali, er mig uvis, men det drejer sig om en hel del gange om dagen! Balinesere er helt utrolig søde og venlige - pånær når de forsøger at sælge dig noget!
:P
Der udover, Bali er fantastisk!
Vi ankom til Denpasar d. 17. juni og blev kørt fra lufthavnen ind til et centralt sted (efter vores bedste overbevisning) af en taxachauffør, der helt sikkert snød os for penge. Her fandt vi os så et små usselt hotel, hvor intet af hotelpersonalert talte engelsk. Interessant oplevelse, for i alle de lande vi ellers har været, har altid mindst en af os kunne tale lokalsproget, men nu stod vi lige pludselig over for en ny opgave: at kommunikere med fagter, bevægelser, enkelte engelske ord og de få ord på balinesisk, som vore sguidebog kan lære os :P Vi fik os dog fremkommunikeret til en rimelig pris og fandt ud i byen, hvor vi gik på et lokal markede. Sikke en oplevelse! Et væld af farver og luger uden lige. Udenfor var der blomster og mad i massevis. Maden så dog ikke vildt indbydende ud, men lignede noget, der havde ligget hele dagen i solen. Indendørs var der alt af frugter, grøntsager, fjerkræ og kød (levende som dødt...), tøj, værktøjer, smykker, krydderier og tørrede fisk. Alle de forskellige varers særprægede lugte blandede sig sammen med den gennemtrængene og altid nærværende duft af røgelse (Balie er mestendels hinduistisk og de brænder røgelse af hele tiden og overalt) og så selvfølgelig den naturlige dunst af sved fra alle de mange mennesker forsamlede. Mildest talt overvældende og jeg var mere end en gang glad for mit juicy fruit tyggegummi, der kunne fjerne lidt af opmærksomheden fra markedets dunst. Vi købte dog ikk noget (madvarerne virkede bare ikk tillokkende på os - især ikke efter at have spottet mere end en mus mellem maden).
Efter denne interessante oplevelse fandt vi turistkontoret, hvor de dog heller ikke talte særlig godt engelsk, men fik hjulpet os til at finde nogle priser på buser på Bali. Alt for dyrt og besværligt, fandt vi dog hurtigt frem til. Jeg havde ellers snakket lidt om at leje en scooter her, halvt i spøg og halvt i alvor, men Stine har aldrig kørt sådan en og hvor skulle vi så have vores rygsæk? Derfor faldt tanken på at leje en bil. Så efter laaang tids søgen efter en biludlejer i Denpasar, fandt vi et sted, hvor vi kunne leje en Suzuki jeep for ca. 130 kr. Om dagen. Temmelig billigt (: Nu ved hverken Stine eller jeg det store om biler, men vi forsøgte at udvise bilkompetence ved at bede om at se om alle lys virkede, prøvekøre bilen, tjekke bremserne, se dæknes tilstand an og se ned i motoren (hvor vi begge to bare stirrede blankt og kun kunne finde ud af at tjekke kølervæske og olie), m.m. (: Vi godtog bilen og aftalte med udlejeren, at han ville levere bilen til vores hotel næste morgen.
Vores aften i Denpasar var ellers ikk fantastisk. Byen lugtede af råd, sved, os og røgelse og var alt andet end køn. Desuden kunne vi ikk finde noget mad, så vi endte med at tage en taxa ud til en MacDonalds, hvor taxachaufføren så pludselig mistede sin tidligere evne til at snakke engelsk og ikke kunne forstå, at vi mente, at han havde givet os for lidt penge tilbage. Det drejede sig om småpenge i danske kroner, men vi blev ret så aarige af, at alle taxachaufførerne tilsyneladende forsøgte at snyde os konstant. Fx. Så forsøgte de hver gang at aftale en pris på forhånd, der var tre gange så høj, som det beløb man betaler, når taxameteret er sat til. Heldigvis lurede vi det fra første tur, så vi insisterede på et de burgte et taxameter hver gang (til deres store frustration).
D. 18. sad vi så i vores nyljede jeep og kiggede ud af indkørslen på vores hotel på de balinesiske veje. De har venstrekørsel her og da kun en af os kunne blive forsikret som kører af bilen og jeg har prøvet en enkelt gang at køre venstrekørsel i Australien, så blev det mig, der blev chauffør. Det var fint, for jeg ville rigtig gerne køre og Stine havde ikke noget imod at slippe. Men det var godt nok meget spændende (læs: nervepirrende) at skulle ud og køre blandt balinesere for første gang, da de kører som død og helvede og generelt ikke har nogen vigepligt. Og så er der en million millard scooterer her! Efter lidt tid bag rattet gik det dog godt (: Jeg har endnu ikke kørt nogen ned eller lavet skader på bilen.
Vores plan er, at nå hele Bali rundt mens vi er her, da Bali kun er på størrelse med Sjælland (: Og bezin er super billigt her. For ca. 130. kr. Kan vi fylde Bæstet (som vi har døbt jeepen xD) op.
Kørte først til tanah Lot, et super smukt tempel, de rligger ude i vandet ved kysten. Nu skal det nævnes, at Bali generelt er super smukt. Her er grønt og frodigt med kønnerismarker overalt og gamle stenbygninger, herunder de tusindvis af hindutempler, som man finder her på øen. Så når jeg skriver vi har været ude og se et tempel, så er det helt sikkert et hindutempel, medmindre andet er tilføjet ;)
Fik tosset lidt rundt på de balinesiske veje den første dag og forsøgte, at finde vej til et andet stort tempel, men opgav. Tog i stedet på stranden ved Kuta og kørte til benoa, hvor vi fandt verdens hyggeligste home stay og overnattede der. Der fik vi også prøvet at få balinesisk massage (nej, ikke noget dodgy over det, rent faktisk bare helt normal massage, da det er monster billigt her. Vi betalte 50.000 ruphias (mener deres møntfod staves sådan) for det, hvilket svarer til 30-40 kr., for en time! Det var virkelig skønt, men også lidt sært, da det var fuld krops massage og alt pånær de allermest intime steder blev masseret.
D. 19. tog vi så til Uluwatu (som vi fandt mega nemt anden dag), hvor vi lånte en sarong til at bære i templet. Man skal nemlig være anstændigt påklædt, når man besøger et tempel. Dvs. Helst ingen bare skuldre, men i hvert fald dækkede ben og et skærf om livet (skærfet er meget vigtigt, men har ikke fundet ud af hvorfor endnu ;))
Kørte ellers lidt rundt og så byerne Sanur og Celuk inden vi kørte til Udun. Fandt igen et home stay kun 50 meter fra et tempel, hvor der var ved at starte en ceremoni, da vi ankom. Vores super søde og rare værtsdame lånte os saronger og skærf, så vi kunne komme ind i templet, hvor vi overværede en religiøs ceremoni. Meget smukt og fredfyldt og bestemt mere interessant end dansk kirkegang...
Den balinesiske relgion fylder utrolig meget og alligevel utrolig lidt her, da de religiøse ceremonier nærmest bare er blevet en del af deres kultur, som de bare udfører. Men smukt er det. Der er fx. Offergaver overalt her: på vejen, på de tusindvis af små altre (hvert hus/butik/bygning her minimum et alter), i bilen, på fortovet - har enda set en spændt fast på en scooter. Religionens dyder er tålmodighed, harmoni, respekt, åbensindethed, hvilket gør balineserne til et utrolig rart folkefærd. Det gør også, at homoseksualitet er accepteret på Bali (hvilket det ellers ikke er ret mange steder i Asien, efter hvad vi har hørt), da der bliver ste ned på folk, der dømmer andre pga. deres seksualitet, religion eller race.
De går utrolig meget op i det æstetiske i deres ceremonier og de "bygger" nogen gange kæmpe store offergaver på en halv meter af frugt og kage. De er de rene kunstværker og det er noget af et syn, at se en rank balinesisk kvinde, festklædt, på vej til templet med sådan en anretning på hovedet.
De helt store offergaver bliver dog ikk stående, sådan som de små hverdagsgaver gør, men bliver taget med hjem til familien og spist efter ceremonien, når guderne har fortæret essensen af offergaven ;) Vores flinke værtsdame lod os smage en frugt fra sådan en offergave, en salak, hvilket er en meget sær frugt. Skrællen ligner slangeskind, i skrællet udgave ligner en et stort hvidløg, smager lidt som et æble og har sten, der ligner kastanjer. Meget, meget anderledes frugt (:
D. 20. vågnede jeg op med den skrækkelige erkendelse af, at min halsbetændelse var tilbage ): Helt seriøst, det burde da være umuligt at få halsbetændelse på bali, hvor vejeret er godt og varmt (sådan cirka 30 grader varmt) hele tiden! Suk, igen, nok fordi vi havde haft kold blæs på i Bæstet og det kan mine åndsvage mandler så bare ikke holde til. Hvem vil være med i facebookgruppen "Afskaf Maris mandler!"? Stine og jeg er allerede på listen :P Dagens første mål var at finde en engelsktalende læge, der ville give mig antibiotika mod halsen inden det blev værre. Det lykkedes og den rare doktormand gav mig antibiotika til fem dage for under 40 kr.
Havde en stille dag, hvor vi kun tog på små udflugter i området og uden kold luft i bilen (hvilket er ulideligt, men bedre end halsbetændelse). Så både templet Goa Gajah, templet Gunung Kawi i Tampaksiring og Tirta Empul; et tempel med hellige kilder. Om aftenen var vi inde og se traditionel balinesisk legongdans. Meget flot.
D. 21. tog vi videre til den vestlige del af Bali. Landskabet her er godt nok fantastisk, det kan ikke nævnes nok gange, så det er en fryd at køre her (på de øde veje altså).
Nåede meget langt rundt den dag, da der reelt kun var én vej rundt, så vi overnattede et ret øde sted, hvor hverken folkene på hotellet eller ved det dodgy gadekøkken, hvor vi spiste aftensmad, talte engelsk.
D. 22. besøgte vi Balis eneste Budhist tempel. Vi så et dagsprogram for folk, der opholder sig i templet. 03.45: morgenvækning. Derefter to timers meditation, morgenmad og et bad, meditation intil frokost. Mere meditation og messen indtil aftensmad og ja, mere messen og meditation indtil 22.00, hvor man så gik i seng... Godt det ikke er mig!
Kørte lidt videre rundt og så et andet af balis smukkeste templer og gik på markedesplads. De er altså helt åndssvagt ivrige efter at sælge ting det meste af tiden, men hvis man endelig er interesseret, så kan man også godt presse prisen de fleste steder med op til 75 % af deres oprindelige startpris, da de konsekvent tageer overpirs, når de handler med turister..
Sluttede eftermidagen af med at se vandfaldet air Jegun Gitgit, som var rigtig smukt, men desværre havde vi også den klamme fornøjelse af, at se en balinesisk blotter. AD! Både Stine og jeg var super frastødte af det, men heldigvis stærke nok til ikke at blive helt traumatiseret over episoden. Vi har snakket om, at vi nok burde have taget en gren og tævet ham eller i det mindste grinet hånligt, men vi blev simpelthen så chorkeret over det og når det endelig går op for en, hvad man faktisk så, så har man kun lyst til at gå hurtigt videre.
I går, d. 23. kørte vi op af et af Balis bjerge (har faktisk fået kørt en hel del bjergkørsel på deres sindssyge små veje med hårnålesving über alles, men Bæstet spinder stadig som en mis (: Eller, den brummer og bremsen viner lidt, men den kører vældig godt), til Balis højstbeliggende tempel (vi får set virkelig,virkelig mange templer). Kørte ellers bare lidt rundt i landet og endte på en eller anden måde i et område om aftenen, hvor der INGEN hoteller var ): Så vi måtte køre en kæmpe omvej tilbage til en Ubud og sove dér sidste nat. Træls at spilde tid på den slags.
I dag, d. 24. stod vi meget tidligt op og kørte til Balis hovedtempel Pura Besakih, der er giga stort! Vi kom før alle turistbusserne (ganske efter planen) og havde hele templet for os selv. Vi måtte dog leje den obligatoriske sarong og så en guide, da der ellers var store områder af templet, hvor vi ikke måtte komme ind.
Kørte så her til Pulamben på østkysten (ad verdens mest hullede, snævre og stejle bjergveje), hvor vi fik os indlogeret på et hotel, der også arrangerer dykning, såå vi skal afsted i morgen og ud og dykke ved et skibsvrag :D Det skulle være ret specielt. Har sidste dag på antibiatika i dag og har været helt rask de sidste par dage, så det burde ikke skabe problemer med min hals denne gang. Slapper ellers lidt af resten af eftermiddagen. Fik da også lige en lille times massage og ellers så skal vi ikke rigtig noget før i morgen tidligt (: Til gen
- comments
Line Ja det lyder som Bali! På godt og ondt :-)