Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 24 Bristol Tennese
I dag kørte vi endnu engang en lang tur. Da vi ankom til campen spiste vi frokost og satte teltene op. Der var igen mega varmt og luftfugtigheden var vildt høj, så vi skyndte os under bruseren, faktisk 2 gange den dag bare for at blive kølet af. Ellers gik det meste af eftermiddagen med at sidde i skyggen og hygge med kolde øl, imens de andre var ude at riverrafte, det har vi jo allerede prøvet. Så vi blev alene hjemme i campen :) Til aften lavede Maja og hendes gruppe mad ;) og de var dygtige.. Efter maden gjorde vi klar til Beer-pong-championship, hvor det handlede om at ramme modstandernes ølkrus med en bordtennisbold. Maja kom på 7. pladsen, Maria på 6. pladsen og Pernille og hendes makker kom på 1. pladsen!!!! :D Pernille og Rachel skulle spille mod dem fra den anden gruppe, de havde nemlig også afholdt beer-pong-championship. Pernille og Rachel lagde godt ud og førte vildt, men de kunne simpelthen ikke ramme det sidste ølkrus. Så desværre for dem indhalede modstanderen. Det var nu 1 ølkrus mod 1 ølkrus. Det var en lang sej kamp og tog en evighed, før det desværre lykkes dem fra den anden gruppe at ramme det sidste ølkrus. ÆV! Derefter festede vi med den anden gruppe og fik snakket med masse flinke/fulde mennesker. :)
Dag 25 Alabama (Sweet home Alabama)
Idag kørte vi mod Alabama, hvor der ville være en rigtig dejlig sø som var så ren at man kunne bade i. Inden vi nåede campen, kørte vi indenom Jack Daniels destilleri, hvor vi fik en spændende rundtur på fabrikken og fik lov at lugte til whiskeyen under processen. Puha, det var lige til at blive fulde af!! :) Så nu er vi whiskey-eksperter :D
Da vi ankom til campen hoppede vi i søen, som var noget varmere end vi lige havde forestillet os. Den var smuk og fredfyldt, men vi var skuffet over at vi blev opvarmet i stedet for nedkølet. Det trængte vi meget til! Luftfugtigheden er nemlig vildt høj her. Maja syntes at søen var ulækker, da den var lidt brun og "tangede".
Vi kunne næsten ikke falde i søvn den nat, fordi der var så varmt! Så vi ser frem til nogle steder med lavere luftfugtighed! Det er ulideligt :)
Dag 26 New Orleans
Idag gik turen til New Orleans. Vi blev indkvarteret på et fransk hotel. Total hyggeligt med rustikke vægge på værelserne og en rigtig hyggelig baggård. Til aften gik vi en tur i den franske del af byen, hvor vi også var ude til en gruppe-middag. Vi fik smagt lidt på de lokale retter. Vi gik en tur langs Bourbon street, som er kendt for sine barer med jazz og blues musik. Eller det er hele New Orleans kendt for og det sætter også sit præg på byen. Man kan i hvert fald også stadig se på byen at den blev af en tropisk orkan tilbage 2005. Mange af husene er stadig ikke genopbygget og det er et meget råt kvarter, da mange mistede alt efter orkanen.
Da vi kom hjem på hotellet så vi film med de andre piger. Vi nød at være på hotel igen med aircondition. :)
Dag 27 New Orleans
idag havde vi fridag, så vi sov lidt længere og gik en tur i byen, men kort tid efter vi nåede alle de spændende butikker, så startede det med at lyne og regne helt vildt, så vi skyndte os hjem igen. Da det endelig klarede op igen hoppede vi i poolen og kølede af. Til aften tog vi ud og spiste på en italiensk restaurant med Matthew fra England og hørte lidt jazz.
Dag 28 Houston, Texas
Idag skulle vi køre lang, 350 miles, så det var stort set hvad dagen gik med. Vi er ved at vænne os til at køre langt, så det går bare derud af. Dog klager nogen stadig over ondt i numsen efter så lange køreture.
Vi er tilbage i teltet igen. Æv. Vi havde ellers lige vænnet os til at sove i en dejlig, stor, blød seng. Vi kan snart sætte vores telt op med lukkede øjne. Det må vi prøve i morgen, når vi endnu engang skal sætte det op andet sted i Texas. Men vi har efterhånden vænnet os til at være i det fri. Dog er vi ikke blevet venner med alle myggene, så vores ben er noget irriteret.
Lige nu sidder vi i en romatisk gynge med klar, lilla stjernehimmel.
- comments