Vores rejse begyndte ret kaotisk. Snestormen i London gjorde, at vi var nodsaget til at staa i ko i 12 timer i Kastrup for at faa af vide, at vi ikke kunne komme afsted samme dag - GREAT. Saa vi startede vores ellers saa primitive rejse med rygsaek paa med en overnatning paa Hilton hotel. Vi fik saa aendret vores rute fuldstaendig saa vi ikke ville komme over London, men i stedet via Franfurt, Tokyo, Sydney for til sidst ende i Melbourne halvandet dogn forsinket. Tanken om at vaeret taget afsted hjemmefra mandag morgen og forst ankomme i Melbourne torsdag formiddag var ret absurd.

De  forste par dage var vi ret medtagede af den lange rejse (specielt Anne Mette som slet ikke havde sovet i 2 dogn) saa dagene gik med at haenge ud paa stranden og slendre lidt i gaderne her i St. Kilda, som er en af de mange bydele i Melbourne og den med det mest eftertragtede natteliv/cafeliv. Gaderne er spaekfyldt med barer, cafeer og mennesker der dagen lang nyder Australiens dejlige sommervejr. Lordag, hvor vi egentlig havde tommermaend, var Melbournes varmeste dag nogensinde (46 grader i skyggen). Det var virkelig ulideligt og foltes som om, man konstant havde en haartorre blaesende paa en.

Sondag blev tommermaendene aflost af lidt sygdom hos Maria, som heldigvis var hurtigt ovre.

Mandag var vi paa Melbourne Aquarium, da Maria simpelthen bare maatte see hajer. Dette blev saa til en ret stor skuffelse, da de ikke var saa store og frygtindgydende som hun havde forventet efter alle de animal planet-programmer, hun stener om sondagen. Hun er stadig bitter over, at de ingen Hvid- eller Tigerhajer havde:) Derefter tog vi sporvognen rundt i Melbourne city og endte med en god omgang shopping, som by the way er helt fantastisk herovre.

Torsdag holt vi modet hojt og tog til Australiens hojeste bygning, Eureka (297m) for at komme op paa 88. etage og se ud over hele byen. What a view! En ekstra lille feature var saa et glasbur som man kunne blive buret inde i, som bevaegede sig ud fra bygningen paa en skinne, saa man hang naesten frit i luften. Da man hang der i luften blev det tonede glas pludselig gennemsigtigt og man kunne se direkte ned gennem glasgulvet. Det ER det klammeste, som vi begge har oplevet - ingen af os syntes paa nogen maade, det var sjovt paa noget tidspunkt! Det var til stor fornojelse for personalet, som aldrig har oplevet saa skraemte besogende.

Vejret i lobet af ugen var uheldigvis ret graat, men det klarede op torsdag og vi har haft en skoen weekend paa stranden og i byen om aftenen.