Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Byron bay fredag morgen, efter vores lange bustur. Vi var en smule smadret begge to, og kom til at tage den forkerte shuttlebus til vores hostel. Det var dog ikke helt vores fejl, da det var 2 hostels med næsten samme navn. Heldigvis lå de kun knap 300m fra hinanden.
Senere samme eftermiddag gik vi en tur til stranden, hvor vi fik en dejlig "velkomst" af en lille delfin som svømmede rundt tæt ved stranden, samt 5 hippier som sad rundt om os og spillede trommer og dansede solen ned. Det var en speciel oplevelse, men det gav et indblik i hvor lille, hyggelig og anderledes en by Byron Bay er.
Lørdag morgen var vi super morgenfriske og allerede ude af køjerne kl.5 om morgenen, for at gå op til byens fyrtårn og se solopgang. Fyrtårnet ligger på Australiens østligste punkt, og vi havde fået at vide, at det var en helt vildt smuk oplevelse. Desværre, med vores held eller mangel på samme, var det tæmmeligt overskyet i horisonten og derfor... knap så imponerende som forventet... Om eftermiddagen havde vi endelig tid til at slappe af og i det vejret ellers var med os denne tid på dagen, tilbragte vi en dag på stranden med solbadning.
Søndag stod i hashens tegn! Vi tog den meget farverige turistbus til hvad vi derhjemme kalder Christiania, men som hedder Nimbin her. Vi blev tilbudt "Cookies" fra højre og venstre og turde derfor ikke engang købe kage i en rigtig kagebutik! Efter turen til Nimbin troede vi, at vi skulle ud og se et smukt vandfald, men af uforklarlige årsager, var vejen dertil lukket, og vi måtte derfor vende næsen hjem ad igen.
I dag var så vores sidste dag i Byron Bay, hvilket betød tid til havkajak med delfiner! Vi havde virkelig glædet os, men endnu en gang var heldet ikke med os... Ikke en gang halvvejs på turen blev Lotte utrolig søsyg, hvilket resulterede i 2 våde piger i det kajakken væltede, da Lotte forsøgte at kaste op udover siden. Lotte måtte erkende sit nederlag til søsygen og drage mod kysten sammen med en anden søsyg mand og en guide.
Mathilde forsatte stærkt videre mod delfiner og hvaler, men også her ramte uheldet. Mathildes nye 'kajakmakker' kastede op flere gange på vejen, og udsigten bød ikke på andet end en enkelt skildpadde og et par finner i det fjerne... Trods alt kan vi nu grine af det - og alle har det godt igen.
Håber i alle har det godt derhjemme.
Uheldige hilsner fra 2 tøser i Australien
P.s. Send mere held! (Og evt. penge)
P.p.s. Grundet internet problemer er blokken kommet lidt sent ud. Vi befinder os nu i Surfers Paradise.
- comments
Anette Krogh Søsyg??? Sikker på der ikke er snuppet af kagedåsen?? ;) Godt, at en lille smule uheld ikke kan slå Jer to "superpiger" helt ud. Bare på den igen, og måske ser I senere flere hvaler og delfiner - de er jo derude et sted. :) Har googlet Surfers Paradise - hold da helt op, det ligner oså et paradis for andre end surfers. Sender hermed meget held - men ingen penge - til brug i Surfers Paradise. Alt godt herhjemme i det kolde og blæsende Tikøb.
Lone Egesby Hej chicks, I får da en på opleveren, dejligt at høre at I har det fedt, sjovt og dejligt. Tja søsyge er IKKE sjovt og slet ikke når man så ryger i "baljen", det ser ikke helt varmet ud. Fedt billede af Timon fra Zoo'en og Operahuset er altid fantastisk at se på, også den multi-farvede bus, den kunne jeg godt blive lidt søsyg af. Her nyder vi solen og varmen også i hele næste uge hvor de har lovet op til 28 grader og fuld sol. Vi glæder os til næste blogindlæg. //Lone