Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til Antsiraraka - en lille flække for enden af Belo - Tsiribihina floden. Vi har været afsted på en 3 dages kanotur på floden - det har været helt vildt fedt! Vi har ikke set en eneste turist på de 3 dage til trods for at dette skulle være en af Madagascars highlights:)
Vi startede ude i Miandrivazo - en lille flække 2 dages kørsel fra Tana. Det var et mega kaos da vi skulle afsted ned i de smalle kanoer - der var bare små børn overalt som ville have slik og der var lidt problemer med at vi kunne være der - det gik dog og afsted kom vi.
Undervejs fløj der de smukkeste fugle rundt, lemurerne sprang i træerne og kamæleonerne sad i de buske vi sejlede forbi - total idyllisk:)!
Vi stoppede op på forskellige sandbanker for at slå lejr - teltene kom op og vi da solen først gik ned kiggede den ene stjerne efter den anden frem, det var bare helt vildt smukt!!!:)
Kano mændene lavede mad over bål til os, det var vildt fedt at sidde udenfor og spise det!
På dag 2 sejlede vi forbi et vandfald som vi holdt frokost stop ved - vi havde også dette fantastiske sted fuldstændigt for os selv så her svømmede vi rundt i et par timer:)!
Vi mødte en død krokodille undervejs som var blevet fanget i en fælde - den lignede seriøst et badedyr, der var lige på nippet til at eksplodere - den lugtede også pænt råddent!!!
Da vi var ved vejs ende af floden stoppede vi op ved et meget lille samfund for at spise frokost - det endte med at en af damerne fik spottet mit lyse hår og synes da det hele skulle flettes - så det blev jeg, til ret stor underholdning for alle børnene! ;)
Vi er nu fremme på vores virkeligt basic hotel for natten og imorgen er der en laaaaaang tur til Bekopaka:)!
Kh Maj
- comments