Profile
Blog
Photos
Videos
Taupo, River Valley og Wellington er nu også udforsket! :-)
Lørdag d. 8/3: i dag satte vi kursen mod Taupo. Bussen kørte 09.30, hvor første stop blev ved Te Puia, en guidet tur, i en park.
Vi startede med at se 2 'skoler', hvor de lavede skørter ud af blade, i den anden så vi, at de lavede mønster i træet, så der kom ansigter og lignede ud af det - virkelig flot!
Efter 'skolebesøg' gik vi mod 'cooking pool', hvor vores guide kogte æg til os. Vi forstår stadig ikke, hvor det kogende vand kommer fra, men det er alle steder i Taupo.
Vi fik lækre hårdkogte æg, og gik så mod 'mudpools', hvor vi så mudderet boble og sprøjte.
Efter mudpools gik vi til Hotpools, hvor vi igen så vandet boble og dampe helt vildt, derefter gik vi til '3xgeyser', hvor vandet sprøjtede utrolig højt op, derudover var der massere af damp.
Ved de 3 gejser var der en sø, man kunne bade i, der var også hotpools lige op af Puarenga Stream (lignende en å med massere af strøm).
Til sidst på denne tur, kom vi ind i en bygning, hvor der var 2 Kiwi-fugle (NZ's nationalfugl). :-)
Tilbage i bussen kørte vi til Huka Falls, vandfaldet er 11 m, hvor der kommer 220.000 liter vand igennem i sekundet.
Huka betyder skum, som man også kan se på billeder af vandfaldet, så er der massere af skum, når vandet falder de 11 m., også utroligt flot!
Efter et kort stop ved Huka Falls kørte vi til vores hostel, hvor vi fik vores værelse (3 personers).
Ca. kl. 15 blev vi hentet af en bil, som skulle køre os ud til skydive.
15000 ft. højde (ca. 5 km.), 60 sekunders fritfald med massere af billeder og videoer ud over Lake Taupo. En meget vild, fed, sjov, grænseoverskridende og nervepirrende oplevelse!
Men inden os så vi, at en 96-årig dame var oppe og springe. De var 5 generationer, der sprang sammen, så vi (Maiken, Christina og jeg) kunne skam også.
Vi har i hvert fald fået endnu en oplevelse for livet!
Da vi havde skydivet tog vi til vores hostel, hvor vi lavede pandekager med fyld (det vi lever af + pasta/kødsovs), sammen med Amalie og Christina (samme mad i morgen og mandag).
Vi fik spist og valgte så at finde The Mousetrap, hvor vi kunne få en gratis drink, eller 5 dollar rabat på mad, så vi tænkte da dessert. Vi fik så dessert buffet gratis og fyldte maverne godt med usunde sager, så vi næsten kunne rulle hjem! :-D
Så ellers hjem og sludre videre og så i seng.
Søndag d. 9/3: I dag havde vi ingen planer, så vi startede ud med en gåtur rundt i byen.
Senere gik vi ned til Lake Taupo, hvor vi lå og nød solen, inden vi gik tilbage til vores hostel.
Vi lavede som sagt mad med Christina og Amalie i går, og skulle også igen i dag. De var taget på crossing tur i morges kl. 05.30 og skulle så komme hjem ved 16-18 tiden, men kl. 18 var de stadig ikke kommet, og vi blev så bekymret for dem. Da klokken var omkring 19, og vi havde spist, kom pigerne hjem (heldigvis), vi lod maden stå til dem, for vi skulle på bådtur rundt i Lake Taupo.
Bådturen var fantastisk. Vi fik hver en poncho, satte os til rette og sejlede så ud. Ude på søen fik vi pølser og toast brød, og senere blev der vist Pink koncert på sejlet, så vi nød aftenen fuldt ud.
Mandag d. 10/3: Vi gav os selv lov til at sove længe i dag, hvorefter jeg(jeanette) fik vasket tøj, inden vi bevægede os mod 'hotpools', hvad vi dog ikke vidste var, at der var så utrolig langt. Vi kom endelig frem og fik stukket benene i det varme vand, hvilket føltes så ubehageligt i denne varme, så vi smuttede lidt længere ud, hvor det var en anelse koldere.
Efter vores korte visit, lagde vi os på græsset og solede lidt.
Tilbage skulle vi jo, så med det lange ben foran, satte vi kursen mod vores hostel, hvor middagsmaden ventede på os.
Efter middag gik vi en tur rundt i byen og butikkerne, hvorefter vi så lidt MGP og lagde os så på græsset ved Lake taupo.
Endnu en gang blev det tid til pandekager med fyld og derefter lidt mere MGP.
Tirsdag d. 11/3: Så var det tidligt op igen. Vækkeuret ringede kl. 06.00, så vi var ved bussen kl, 07.00. Kursen var sat mod River Valley. Første stop på vejen var ved et supermarked, hvor vi fik mulighed for at få købt ind, da der i river Valley ikke er andet end stedet, hvor vi skulle bo, bjerge og en flod.
Andet stop var oppe i bjergene(national parken) hvor vi kunne tage billeder, derefter kørte vi i 10 min (stadig i national parken), hvor vi gjorde stop ved Tawhai Falls Walk, her gik vi en tur, så vandfaldet og så tilbage til bussen, som så kørte os til River Valley. Her bor vi på 32 mands værelse - ja, i læste rigtigt, 32 personer, det bliver vidst ikke til meget søvn.
Der var mulighed for 2 aktiviteter, river rafting og tur på hesteryg, vi valgte dog at spare pengene og valgte i stedet at hoppe i floden, og derefter at ligge og nyde naturen og slappe af (igen) sammen med mange af de andre fra bussen.
Kl. 19 var det tid til mad, vi valgte at betale 15 dollars, for at få noget ordentligt at spise, i stedet for vores pasta og pandekager for en gangs skyld. Vi fik kylling og nogle forskellige salater, hvilket var rigtig godt!
Efter madden sad vi stort set alle fra bussen ved bordet og snakkede, hvor efter vi hoppede i seng.
Onsdag d. 12/3: trods vi var 32 personer i 1 rum, så sov vi overraskende godt.
Vi stod op ved 8 tiden, fik pakket tasker og checket ud, hvorefter vi fik os noget morgenmad. Så var det ellers bare at vente på, at klokken blev 10, hvor vi skulle af sted med bussen mod Wellington. (Gå op til bussen af den stejle bakke (av vores lårbasser)).
Turen tog ca. 5-5,5 timer, da der var sket et uheld på vej hertil.
Da vi endelig kom frem til hostlet, fik vi kun 1 overnatning i første omgang, så måtte vi krydse fingre for, at de havde plads til os igen dagen efter!
Vi tog ned i supermarkedet, fik køb os noget kylling og sovs - forkælelse der gavner godt i 2 backpackers maver!!
Vi tog derefter en gåtur rundt i byen, inden vi gik tilbage for at finde Christina og Amalie. Vi mødtes i køkkenet og fik derefter begge hold lavet mad.
Efter vi havde spist, tog vi er bad, hvor efter vi tog i baren for at få et par drinks med pigerne, da det desværre var sidste gang, vi så dem hernede.
Efter 2 drinks smuttede vi fra baren og til Burger King, hvor vi sneg os ind, for at snuppe deres gratis internet - lidt snu skal man være! :-D
Så var det ellers bare tilbage og i seng.
Torsdag d. 13/3: Vi startede dagen ud med at lede efter vores længe ventet rugbrød, og vupti, så havde vi rugbrød - vi er stadig ovenud lykkelige!
Efter køb af rugbrød gik vi rundt her i Wellington by, hvorefter vi gik tilbage og fik os nogle lækre rugbrødsmadder med agurk og tomat - bedste mad til dato, når man ikke har fået rugbrød i over 2 måneder. :-D
Derefter gik vi en tur ned til havnen, og tog så i Te Papa (NZ national museum). Her fik vi også et par timer til at gå, hvor efter vi gik tilbage hol hostlet og fik lavet os en omgang pastasalat med vores lækre kylling!
I morgen går turen til sydøen, så der venter os en sejltur, som forhåbentligt bliver til at holde ud, bare det ikke blæser lige så meget som i dag.
Temperaturen hernede er noget nær det samme som derhjemme, så der er pt. ikke noget at være misundelige over der, men oplevelser og lignede er der massevis af, som i kan misunde. :-)
Mange knus fra Maiken og Jeanette.
- comments