Nu er vi kommet til Surfers Paradise, som ikke er den mest charmerende by, men maaske vi aendre mening efter i aften, hvor nattelivet skal afproeves. I gaar fik vi en parkeringsboede, selv om vi havde betalt for parkering, saa vi er noedt til at blive her for at faa den annulleret mandag morgen. Som straf for ikke at have aabent loerdag, spiste vi frokost foran parkeringsfirmaets bygning og parkerede uden at betale - Criiiime Riiiiders!

Efter Melbourne floej vi til Sydney og brugte en enkelt dag der (vi kommer tilbage for at se mere, det er en dejlig by). Vi havde privatguide med i form af Caros ven, Jonathan, som viste os de klassiske sights og, vigtigst af alt, laekker billig sushi! Om aftenen var vi i byen med Jonathan og en anden af Caros venner, Christian Lange. Caro styrede til pool, og Marie drak goon (et vin-agtig produkt produceret med hjaelp fra aeg, maelk, fisk og noedder). Det goer hun ikke mere. Morgenen efter skulle vi op kl 5 og afsted paa surfcamp, frisk og frejdige var vi. Vi sov hele busturen paa vej til vores foerste destination, Crescent Head, og fik senere at vide fra flere kilder, at vi havde set 'mean' ud og fremstaaet 'arrogante'. We blame the goon! Tingene lysnede dog efter et par gange paa surfboardet, og surfcampen var en super oplevelse. Aergeligt, at man ikke kan surfe i DK, for vi (laes Caroline) blev rimelig pro!

Surfcampen endte i Byron Bay, en rigtig rigtig hyggelig by med fed hippiestemning og flotte strande. Nattelivet var heller ikke helt daarligt, som I maaske kan se paa vores billeder :) Vejret var ikke til at raabe hurra for, men det lysnede tilsidst, og vi bestemte os for at sole toploese paa, hvad vi troede var, en oede strand. Det viste sig dog snart at vaere en landingsbane for omraadets paraglidere. De var dog soede og manden der smed os vaeks kommentar var "It's not that I don't think he'll mind the view, he just needs a place to land". Saa no hard feelings! Det vigtigste der skete i Byron Bay var dog, at vi moedte The Super French Guy (Falco), som vi blev venner med i NZ. Sammen tog vi den spontane beslutning at leje en minicamper og tage paa road trip til Cairns. Vores seje van indeholder 2 dobbeltsenge - en i bilen og en paa taget og et koekken med vask, koeleskab og kogeplader! Det betyder, at transport og husly er klaret de naeste 3 uger. Perfekt! Foerste tur i vanen gik til Cabarita Beach. Den foregik nogenlunde gnidningsloest med Caro bag rattet i den forkerte side. Ingen ulykker so far! I Cabarita samlede vi Lange op og koerte til Hope Island for at feste en aften med Jonathan og alle hans venner fra tennisakademiet. Vi fik lov til at sove i en af drengenes hotellejlighed, men aftenen udviklede sig til, at vi blev smidt ud af en meget sur securityvagt efter en smule hoejlydt aften. Marie foelte sig som en blanding af Mick Jagger og Pete Townshend imens hun gemte sig i et skab, Caro skjulte sig under en madras. Vild aften!

Saa drog vi til Surfers Paradise, hvor vi befinder os nu. En af Falcos venner fra Brasilien bor her i oejeblikket med 3 andre studerende, og de har vaeret saa soede at give os husly og gratis parkering i 2 naetter, saa vi kan faa den dumme parkeringsboede ud af verden. Saa lidt godt er der dog her i Surfers!

Det var alt for nu, haaber i klarer kulden. Vi smelter - puha!