Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig starter den "rigtig" spændende del af turen til USA. Nationalparkerne! Jeg glæder mig til at se hvad det egentlig er. Det er svært at forestille sig hvad man skal forvente - bare noget stort!
Første park er Yosemite. En af USA's mest besøgte nationalparker bl.a. Fordi den kun ligger 3 timer fra San Francisco. Det betyder også at campingpladserne er fyldt og andre overnatningsmuligheder er ekstra dyre. Heldigvis fandt vi en plads på en campingplads dagen før vi kom dertil - formegentlig på et afbud. Det gav ro og vi kunne begynde at udforske parkens mange sider. Vi boede i dalen og de fleste af vores ture startede her. Vi hikkede en del. Bl.a. til Vernal Fall og Nevada Fall (610 meter elevation) samt et par andre ture til nogle andre vandfald og enge. Vandfaldene er alle mest prægtige om foråret og efteråret. Det betød at en del af vandfaldene var udtørrede.
Højdepunktet i Yosemite må have været da vi tog bilen og kørte til glacier point 2199 m oppe. Herfra kunne man se hele den enorme dal, den lille by vi boede i og den meget berømte klippe "Half dome", hvor en tilladelse kræves for at få lov til at bestige den. Alt sammen meget imponerende og overvældende.
Alt i alt en god start på vores kendskab til nationalparkerne. Det eneste minus var at der var alt alt alt for mange mennesker og aldrig stille...
- comments