"Det her bliver stort" var nok vores forventning til netop den her park. Alle der har set den bliver næsten imponerede bare ved tanken. Vi glædede os!
Det tog os omkring 14 timer (og 1000 km, som bl.a. indebar en sandstorm og et besøg på den spøjse Bagdad cafe) at komme til den lille by Williams en time udenfor Grand Canyon, hvor vi havde reserveret en overnatning for så at kunne tage tidligt ind i parken. Morgenmaden blev indtaget på den hyggelige cafe "Grand Canyon cafe". Derefter satte vi kursen mod kløften..
Det viste sig at regne i Grand Canyon. Og det blev det ved med. Vi fik sat teltet op på en campingplads. Det regnede stadig. Vi må hellere få set den der kløft. Desværre blev der dannet så meget tyk tåge at man intet kunne se af den! Intet! Sådan fortsatte dagen. Vi ordnede noget vasketøj i stedet. Prøvede at holde humøret højt. Tidligt op på dag nr 2. Opklaring i det fjerne. Yes! Da vi nåede ud til kanten var det tåget igen. Helt tåget. Efter en times kørsel i håb om at finde et sted hvor man kunne se lidt, bare lidt, gav vi op og tog en afstikker til byen Flagstaff, bare for at lave noget andet. Her regnede det også, men byen var tilgengæld hyggelig og vi spiste noget lækker mad på en restaurent.
Da vi kom tilbage var der sket en lille opklaring. Man kunne se ned i kløften! Vores dag var redet, ja hele turen til Grand Canyon var redet. Efter en times tid begyndte det at regne igen og det fortsatte... Ja og så tordnede det...
Dagen efter valgte vi at køre videre. Vejrudsigten så ikke ud til at blive bedre.