Heeeej alle mine dejlige fans

Det er nu ved at vaere 1 maaned siden jeg sidst har faaet skrevet noget, og det er alt alt for daarligt. Derfor er det nok ogsaa mest for min egen skyld, at jeg nu skriver det her dagen för hjemrejse!

Den 12 feb. begyndte vi de 2 ugers frivilligt arbejde i en af de eneste Garifuna landsbyer der er tilbage :) Vi var alle spaendte paa hvad der ventede os, da vi blot var blevet informeret om, at vi skulle vaere i en börnehave og undervise i engelsk. Da vi kom derud blev vi dog meget overraskede over beliggenheden, da vi havde den flotteste strand og det klareste vand som baghave. Vi skulle bo i nogle smaa hytter 4 prs. hvor toilettet var afgraenset af et badeforhaeng (hvilket ikke var saa fedt for dem med maveproblemer).
De 2 uger blev som sagt brugt paa skiftevis at undervise nogle börn paa meget forskellige niveauer i engelsk, passe börnene i börnehaven og bygge et hus i landsbyen. Om eftermiddagen fik vi spanskundervisning, og det var virkelig underligt at komme tilbage paa skolebaenken igen, selvom omgivelserne og omstaendighederne selvfölgelig var helt anderledes.

Udover det frivillige arbejde brugte vi dagene paa at spille basket mod de lokale, spille beach volley, solbade, lave baal ved stranden og en masse andet guf. Derudover havde vi lektioner i den berömte garifuna dans hvor de store indfödte damer rigtig viste hvad de kunne med hofterne!

Vi prövede ogsaa hvordan det var at leve uden ström i 2 dage, og hvor er man da handicappet og alt for godt vendt hjemme i Danmark. Men paa trods af det, et toilet der ikke kunne skylle ud og 10000 myggestik havde vi 2 rigtig gode uger, der gav os et helt andet indblik i, hvordan Honduras befolkning lever.