Igår aftes ankom vi til Rotorua. Det er en ret stor by, som stinker af æg, fordi undergrunden er aktiv - dette er knap så lækkert, men vi overlever - selvom vi var lige ved at dø pga. stanken idag, da vi skulle ud i en village, hvor der boede maorier. Det hele virkede lidt opstillet, men disse maorier bor i denne her lille maori by, hvor de koger deres majs og andre grøntsager i søerne (fordi de er så varme pga. den aktive undergrund.) Vi så endda mudder...

Idag har vi rapellet 37 meter ned igennem en smal smal grotte - overraskende nok det mest grænseoverskridende, jeg har prøvet indtil nu. Sæt nu man kom til at sidde fast :-) Herefter gik vi videre til en kort zipline (svævebane), men vi kunne ikke se, hvor lang den var, fordi der var så mørkt i grotten - så der kom nogle høje skrig fra vores gruppe - der kun bestod af piger. Det skulle dog vise sig, at dette ikke var de sidste skrig, vi skulle opleve på ...

I lørdags gik turen til Sandy Bay, hvor vi var nogle stykker, der skulle prøve at lære at surfe. Dette kom ganske nemt til nogen af os - det nå ligge i mine gener, da jeg efter mine første to undervisningstimer fik lavet "the best picture of the day", som iøvrigt kommer med i deres nye brochure :-) Jeg glæder mig til at surfe igen i surfers paradise i Australien! I dag, tirsdag, går turen videre, væk fra solrige og varme paihia, efter vi igår afsluttede...

Oh my God, oh my God, oh my God!!! Efter en super fesen dag igår, med rigtig mange skyer, kom der endelig en dag, med helt blå himmel fra morgenstunden - denne smukke himmel skulle dog vise sig at forsvinde, da vi nåede 11:30 og dagen blev med ét forvandlet til en ligeså fesen dag, som igår - lige indtil klokken 14:30, da der var skyfrit igen!!! Vi skulle skydive!! Vi ankom. Kom i de samme dragter, som vi havde på igår med det samme, og 10 minutter efter ...

Så kom der endelig en lidt interessant dag igår, der ikke bare handlede om at få hverdagen til at køre og blive lækre brune på stranden. I stedet blev vi hentet klokken 7:15 igår morges, hvor vi kørte op til en skov med kæmpetræer, som vi krammende. Buschaufføren fik vi allesammen hurtigt et mindre had til, eftersom han snakkede og snakkede og snakkede og derefter gentog sig selv og gentog sig selv og gentog sig selv. Derudover kørte han som en brækk...