Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen :)
Så er jeg tilbage til bloggen. Jeg har haft to arbejdsdage siden jeg kom, torsdag og fredag, så det var desværre ikke ret meget, men fordi jeg arbejder på den her kartoffelfarm lige nu er vi ret afhængige af vejret! Vi kan ikke arbejde, når det regner eller har regnet om natten og eftersom det er regntid siger det hele vel lidt sig selv ;-)
Jeg håber dog, at denne uge giver lidt mere arbejde og dermed også lidt flere penge! Ifølge planen skal jeg arbejde tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, så det kunne da være dejligt, for tro det eller ej, men det bliver altså lidt kedeligt at lave ingenting flere dage i træk. Jeg krydser fingre for, at regnen holder sig væk og planen holder, men det er aldrig til at vide, og det er dét, der er så pokkers langt fra, hvad jeg er vant til. Man kan intet planlægge på forhånd. På nuværende tidspunkt, mandag d. 15.11 kl. 18.30 ved jeg ikke, om jeg skal arbejde i morgen, og hvis jeg skal, om det er kl. 7 eller kl. 12, så det er en meget speciel "livsstil" jeg har lige nu, men det er sikkert meget sundt at lære at tage et minut ad gangen :-)
Jeg glæder mig som et lille barn til jul, og nej ikke fordi man får gaver, for det gør jeg jo ikke, men fordi mor, far og Anders kommer d. 18.12 og det bliver så spændende! Vores plan er ved at være på plads, vi har brugt en hel del tid på at booke hostels og ture og skal opleve SÅ meget spændende. Det er et fantastisk land at rejse rundt i og der er så meget at se, men at se det med dem, man holder meget af, gør det kun endnu bedre! Lige efter jul, d. 30.12, kommer Sune og holder nytår med os og rejser med mig, når mor, far og Anders er taget hjem. Det bliver så dejligt at se dem allesammen igen og dele en del af mit eventyr med dem :-)
A pro pro et fantastisk land at rejse i og meget at se, er der så nogen der kan fortælle mig, hvad jeg skal svare, når folk spørger mig, hvad der er så specielt ved Danmark og hvad der er og se i Danmark, for jeg kan virkelig ikke komme i tanke om noget?? Når man fortæller folk, at vi har ét "bjerg", der hedder himmelbjerget og er ca. 180 m højt er de ved at dø af grin. Når man fortæller, hvor lang tid det tager at komme fra øst til vest eller fra nord til syd er de ved at dø af grin. Når man fortæller, hvor mange indbyggere der er, er de ved at dø af grin. Jeg kan ikke komme på noget andet specielt ved Danmark, eller måske er det netop dét, der er charmen ved landet?
Det er efterhånden svært for mig, at forholde mig til, hvordan jeg har kunnet leve 19 år i lille Danmark uden at føle, at jeg har kedet mig, for som i kan se på kortet er der ikke langt fra Cairns til Atherton, det ser jo ud som fra Aabenraa til Rødekro, MEN det tog faktisk 1½ time i bus, så det er jo mere som fra Aabenraa til Aarhus! Hvordan kan lille Danmark på nogen måde hamle op med dette store fantastiske land?
Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg stadigvæk føler mig hjemme i Danmark og det er der jeg hører til, også selvom dette land er fantastisk og har de mest venlige, smilende og hjælpsomme mennesker i verden! :-)
Jeg tænker indimellem på alle jer derhjemme, især når I skriver på mig væg eller kommenterer min blog og billeder, men især tænker jeg på de nære venner jeg har, som går i skole lige nu, og så er jeg så evigt taknemmelig for, at jeg sidder hernede og slipper for alt, der på nogen måde har noget med skole at gøre! Det var vidst et længe tiltrængt sabatår, selvom jeg allerede glæder mig til at skulle studere igen.
Håber I allesammen har det godt derhjemme, for jeg har det godt hernede!
Knus og kram fra Louise
- comments
Dennis Hej Louise Jeg tror du har godt af at lære det der med at tage det 1 minut af gangen. :D Det er vel næsten modsat den normale dag i Danmark. Hehe. :D Danmark er vel specielt fordi vi har en af verdens smukkeste hovedstæder. Det er den ihvertfald blevet kåret til et par gange mener jeg (Top 10). Jeg har det rigtig godt her i lille Aabenraa. Så det hele er bare super. :D Kan virkelig godt forstå at du glæder dig til din familie kommer, samt Sune, du fortjener en god jul med familien, og et godt nytår med Sune. Hvis der er nogen der fortjener det, så er det dig Louise :D Kram :)
Louise Ihh hvor er du bare sød Dennis, rødmer jo næsten helt ;-) Ja det er MEGET modsat det jeg er vant til, men nu må vi se hvad morgendagen bringer, man ved jo aldrig. Hehe. Jeg er blevet helt vild med bare at rejse og bare gøre det jeg har lyst til, ikke hvad andre synes, forventer eller råder mig til. Det er KUN mig og KUN det jeg vil! :D Det er dejligt at høre du har det godt, det fortjener du skam også! Krammer til dig søde
Jakob Det er godt du er glad for at rejse søde :) Det må jo kun gøre oplevelsen og lysten bedre :) Hvis du mangler nogen lektier at se på, bare for at minde dig om, hvor godt du har det, så sender jeg dig gladeligt min seneste matematikaflevering om differentialligninger ;) Lyder som en sjov hverdag hele samfundet må have der hvor du er, men det illustrerer jo kun bedre, som du selv siger, hvor stor forskel der er på de to lande..
Louise Ja det er så dejligt at alting handler om en selv og hvad man selv har lyst til søde, intet andet! :) Nej tak, jeg er lykkelig over ikke at have nogle lektier! hehe Ja det er også i mine øjne en sjov hverdag, for man tager ikke bare lige til byen, når man bor her hvor jeg gør nu, og når de tager til byen er det fra deres farm og ind til denne hovedgade, så jo det er sjovt. Men det er spændende at opleve alt dette - alle disse forskellige sider af et og samme land, for i Sydney går man jo ikke bare en tur i skoven, for det har de ikke. Måske er det charmen ved Danmark, vi har både skov, strand og by næsten ligemeget hvor du er :-)