Profile
Blog
Photos
Videos
Hej.
Så er jeg netop vendt hjem fra to dage i blue mountains, hvor vi boede i byen Katoomba. For at starte, hvor jeg slap sidst, så var vi i søndags i Wildlifeparken, hvor vi så en masse eksotiske dyr hernede fra. Det var alt fra flotte til farlige - MEGET FARLIGE, som vi så så dagen efter i bjergene, lidt skræmmende (billeder skal nok komme, men hjemmesiden er lidt dum i dag) ;)
I Blue Mountains boede vi i deres største by, Katoomba, hvor vi boede på et YHA hostel. YHA hostels er en kæde hostels, hvor vi er medlem, så vi får rabat. Derudover er det en kæde, som garanterer dig en vis standard, og indtil videre har der absolut ikke været noget at klage over. Den første dag, mandag, gik vi fra kl. 9.00 am til 4.00 pm, hvor vi bl.a. gik en strækning med 1000 trappetrin og derefter tog verdens stejleste svævebane op igen. Det var enormt flot deroppe, selvom vi ikke så ret meget bjerge på grund af en enormt tæt tåge, til gengæld så vi regnskoven i dens bedste element. I alt ca. 10-12 km. I dag, tirsdag, gik vi så selv en tur, Prince Henry Cliff walk, på ca. 8 km plus tilbage til hostlet så vi endte med at gå 9-10 km, så jeg er SÅ smadret i mine små utrænede ben :(
Da vi kom tilbage til Sydney kl. 6.00 pm fik vi noget mad, hvorefter vi gik tilbage til YHA Sydney Central, hvor vi havde låst vores bagage inde. Da vi havde fået bagagen skulle vi gå hen til en bus, som kunne køre os op til det andet YHA Hostel Harbour vi skal bo på, ca 500 m, men det føltes som 5000 fordi vi havde al bagage med - ca. 27 kg. Endelig fandt vi bussen, men næ nej, man skulle sørme købe billetter et andet sted INDEN man gik ind i bussen, så vi måtte afsted igen. Vi fandt endelig en billet og den rigtige bus - igen, så vi kom til The Rocks, som er en gammel bydel oppe ved the harbour, som vi skal bo i fra tirsdag til fredag. Nu manglede vi bare at finde hostlet, efter en del spørgen omkring fandt vi det - Gud ske tak og lov man kan engelsk!!
Hostlet er det mest fantastiske hostle jeg nogensinde har set, det er mere hotel end det er hostel. Eget badeværelse der er super flot, dejlige dyner og senge. Tagterrasse med udsigt over operahuset og harbour bridge, det er bare så fantastisk!
Som I måske kan fornemme er jeg ved at finde charmen ved Australien og det at rejse. Jeg er næsten kommet over mit jetlag - sov da 9 timer i nat og vågnede kun 3-4 gange, så det går fremad ;) Jeg synes det er fantastisk at rejse rundt, og har haft flere succesoplevelser med at kunne finde vej!
I morgen skal vi se operahuset tæt på, vi skal på Harbour Highlightes cruise og så skal vi til WTC (det center vi er tilknyttet med arbejde og rejse) for at bestille diverse transporter. På torsdag tror jeg jeg vil gå en tur oven på Harbour bridge om aftenen, måske være heldig at se solnedgangen derfra! :)
Fredag tager jeg Greyhound bus til Tamworth. Det er MEGET MEGET lidt på kortet, men det tager 6 timer i bus. Jeg er i Tamworth til mandag, hvor jeg bliver hentet for at komme på Jack- and Jillaroo kursus, hvilket jeg glæder mig heeeelt vildt til! JUBIII, men I hører nok ikke meget fra mig den følgende uge pga. kurset, hvor vi skal være helt natural, og ikke har internet m.m.
Håber alle har det godt derhjemme.
Knus og Kram fra Louise
- comments