Profile
Blog
Photos
Videos
Sikke en fest vi har haft nu i nat - åh ja åh ja åh !
Efter en uge i Queenstown, besluttede vi at køre videre mod byen Dunedin, hvor vi har været siden søndag.
Som sagt var vi i byen den første lørdag i Queenstown - og hold da op hvor folk kan forstå at feste hernede ! Det var en rigtig god aften, med masser af dans og søde mennesker :) Om søndagen fik vi en af de meget berømte Fergbergers, guf den var god til os.
De næste par dage brugte vi på at nyde byen, som bare summer af liv, og glade mennesker. Om dagen var vi ude og bade, inde og shoppe, eller nød solen - vi fandt en rigtig god græsplæne, hvor vi lå rigtig godt, lige indtil at en mand bestemte sig for at slå græsset - der fik vi lige pludselig meget travlt! ;)
Onsdag tog vi ud til Milford Sound, som ligger ude i en natur park. Her havde vi bestilt en sejltur til næste dag. Det var en skøn køretur derhen. Det var regnvejr, og man kunne derfor se hvordan vandet løb ned af de nøgne bjerge - det var simpelthen fantastisk ! Vi overnattede på parkringspladsen, sammen med et par andre campere. Næste morgen stod vi tidligt op og tog ud med skibet. Det var helt vildt flot, og vi fik set sæler endnu en gang, og en masse vandfald. Til sidst fik vi en god gynge tur i det tasmanske hav, inden vi vendte om.
Tilbage i Queenstown, kørte vi hen på "vores" parkringsplads, da Louisa pludselig udbryder "Er det ikke Rune, Leas ven?" Og ganske rigtig, var det Rune og nogle af de andre vi havde mødt til festen, vi var til sammen med Lea. Vi aftalte at tage i byen, hvilket igen var en rigtig god aften :)
Fredag kom Lea til Queenstown, men fik aldrig hilst på hende, da vores program ikke passede sammen, så det var en smule ærgeligt, men det kan jo være vi ser hende i Australien.
I søndags kørte vi så til Dunedin, hvor vi var i svømmehal om mandagen. Bagefter kørte vi ud til verdens stejleste gade, og ja den var meget stejl, mere er der vist ikke at sige om det;) Om aften var vi på rundvisning på et øl bryggeri, der hedder Speigth's. Selve rundvisningen var ikke så spændende, men vi synes meget godt om prøvesmagning til sidst, hvor vi fik lov til at smage de seks forskellig øl de brygger:) I går var vi på en chokolade fabrik, hvor vi igen fik en masse lækre smagsprøver - mums! Om aften synes vi at vi trængte til at blive forkælet, og gik derfor ud og spise, og bagefter var vi i biffen og se Hall Pass. Det var rigtig godt, og en super sjov film :)
I dag har vi snakket med Spaceship, om hvor vi skal aflevere bilen. De er flyttet til et sted i Chrischurch, kun 6 min fra lufthavnen, og kan hjælpe os med bus, så det er bare skønt at vide det hele er i orden. Vi kører mod Christchurch i dag, så må vi se hvor langt vi kommer.
Det er dejligt, at så mange følger med, og skriver herinde - bliv endelig ved med det! :)
Tusind knus og tanker fra os :)
- comments
LIlli Jensen Hej Louisa. Det lyder til i har det godt, og oplever meget. Det er meget sjovt at følge lidt med i jeres tur. Fortsat god tur og pas på hinanden. Knus Lilli