Her er lidt fra dagens nyhedsstof, der særligt har jeres interesse.
en principiel sag om rygeforbud på værtshuse har anklagemyndigheden foreløbig trukket sagen tilbage og bedt om en anden dato i retten. Sagen er rejst mod indehaveren af Center Pub i Værløse.
- Yes. Så er vi er meget glade, lyder reaktionen fra den kvindelige bartender på Center Pub, da ekstrabladet.dk overbringer dem nyheden om, at sagen foreløbig er trukket.
Sagen skulle være afgjort torsdag ved Retten i Lyngby, men blev aflyst i sidste øjeblik.
Det var en fejl Ifølge anklagemyndigheden er det en formel fejl som gør, at afgørelsen bliver udskudt:
- Der er nogle uoverensstemmelser i formuleringen af anklageskriftet, som gør, at sagen nu bliver taget op til en juridisk vurdering, fortæller sagens anklager til Ritzau.
Bartender: Det er underligt Forsvareren for Center Pub ønsker foreløbig ikke at udtale sig, før hun kender mere til anklagemyndighedens begrundelse for det lidt overraskende træk.
Der var ikke nogen af stamgæsterne i Center Pub som havde lyst til at gribe knoglen, da Ekstra Bladet ringede for at lodde stemningen. Bartender Kim Holm er mere undrende end jublende over, at sagen igen er udskudt:
- Det lyder mærkeligt. Det samme skete sidste år, nu er det så anden gang. Jeg ved ikke om det betyder, at de ikke rigtig har en sag, eller hvad præcis problemet er, siger han til Ekstra Bladet.
Ifølge ham ryger omkring 80 procent af pubbens gæster, og han mener, det betyder meget for stamgæsterne, at rygningen ikke bliver forbudt indendøre i pubben.
- Ellers ligger der et andet værtshus lidt længere nede ad vejen, som er mindre. Hvis det bliver besluttet, at man ikke længere må ryge herinde på grund af størrelsen på lokalet, så kan det jo være, at folk rykker derned, siger Kim Holm til Ekstra Bladet.
Måler areal efter borde Det er næsten to år siden, at pubben blev midtpunkt i en strid om rygeloven. Loven siger, at det kun er beværtninger med et serveringsareal på under 40 kvadratmeter, der må ryges på. Og det mener Center Pubs ejer, at han lever op til - han måler serveringsarealet efter bordenes størrelse, som han får til 7 kvadratmeter.
Arbejdstilsynet mener derimod, at arealet i Center Pub er større end de 40 kvadratmeter, som er grænsen for restaurationer, der har lov til at have rygende gæster.
Tidligere er værtshuset Lumskebugten i Vejle blevet dømt i en lignende sag. Det kom til at koste en bøde på 2000 kroner samt en regning på sagens omkostninger.
Far Og Kenny
første gang på blogen, det ser fornøjeligt ud, håber at løg havde en god tur derned, og jeg savner dig ikke lige så meget som mor (haha).