D. 28.09.09

Vi skulle moedes med vores raftinggruppe og hoere om turen. Til vores store overraskelse, fandt vi ud af, at gruppen bestod af nogle og 40 israelere, og os som de eneste "udlaendinge" - Great!

D. 29.09.09

Naeste morgen gik turen til Kali Gandakhi river ca 2,5 times koersel fra Pokahra. da vi endelig kom til baadende efter instrukser, frokost mv. begyndte vi lige saa stille, at glide ned ad floden. Vi skulle igennem baade 'Little Brother' og ' Big Brother' som er to store 'rapids' laengere nede af floden. Det hele gik helt fint, lige indtil vi ikke laengere var oven vande. Halvdelen af baaden var fyldt med vand, og pludselig var det kun Litsas gule hjelm, og Thereses oejne, der var over vandet. Vi var de eneste der var roeget under vandet, og blev heldigvis blev vi hevet op af nogle af de andre. Foerst kom Therese op, og hun gav paniske danske instrukser om at de skulle se at faa Litsa op. Oven paa chokket, var det eneste Litsa kunne snakke om, at hun havde mistet sin aare, mens hun laa og rullede rundt dernede. Heldigvis var der en af de andre baade som havde grebet den i forbifarten. Den ' gode' start fortsatte, da en af de andre baade sad fast i en klippe i samme oejeblik som monsunregnen begyndte at skylle ned. Saa der sad vi fanget ved flodbredden, fuldstaendig gennembloedte og kolde, og ventede paa at guiderne kunne faa baaden fri. Det foeltes mest af alt, som om vi havde overlevet et flystyrt, og ventede paa at nogle kom og reddede os. Til sidst kom baaden fre og vi kom frem lige inden moerkets frembrud. Saa gik det staerkt med at faa slaaet telte op. I Israel skal alle (incl. piger i militaeret) saa 1,2,3 stod alle telte klar, mens vi stod og kaempede med noget, som ikke engang lignede begyndelsen paa et telt. Med lidt hjaelp fik vi sat et noget skaevt, men dog et telt, op. Stearinlysene blev taendt, og der blev lavet dejlig mad. Vi laerte israelske kortspil og saa gik vi i seng.

D. 30.09.09

Vi vaagnede tidligt naeste morgen, pakkede teltet sammen og stod klar! Foerst der gik det op for os, at israelerne baade skulle have tid til at bede, laese lidt, smaasnakke, saette haar, spise morgenmad, og foerst derefter overveje at begynde at pakke sammen. saa det var to meget utaaldmodige danske piger der langt om laenge satte sig ud i baaden. I dag skulle vi rafte ca. 5 timer. I vores baad gik det rigtig godt - vi var gode til at samarbejde, og foelte os efterhaanden som nogle af de bedste. Nogle af de andre baade tippede over, og et par piger foelte at de var taet paa at drukne - Drama Drama! En af pigerne kom slemt til skade med sin skulder, saa slemt at vi sad vores baad og hendes baad og ventede paa landsbylaegen en time, vaade og kolde, mens solen gik ned. Der laegen kunne fortaelle at der intet var galt (grrr..) kunne vi rafte videre. Pigens pivere resulterede i, at vi gennembloedte og forfrosne maatte slaa teltet op i moerke - det var virkelig noget der satte venskabet paa proeve!

D. 01.10.09

Den sidste dags rafting, stod paa baade svoemning i floden og hoppen fra klipper. Vi var de to eneste piger der turde - sejt! Da vi naaede maalet, var vi ogsaa ved at vaere godt traette af israelere. Foerst og fremmest den utrolige ventetid, men ogsaa at vi sad i en baad flydt med alfahanner der mente at de ikke behoevede at adlyde guidens ordrer under rafting fordi de vidste bedre (Saerligt en som Litsa satte paa plads med ordende: "this is not a sightseeing you know?!"). Men ogsaa, at de konstant saa os som nogle hjaelpeloese piger som skulle have hjaelp til alt fra at spaende hjelmen, stramme redningsvesten til at baere vores baggage og saette teltet op (de sidste to ting gjorde nu ikke saa meget:).

Da vi kom tilbage til Pokahra, var det tid til en velfortjent middag og en ordentlig nats soevn i en rigtig seng

D. 02.10.09

I dag tog vi bussen til Chitwan NP som ligger i det sydlige Nepal. 4 timers koersel som hurtigt blev til 6 timer, men det er jo det saedvanlige med Nepalesiske busser. Da vi traadte ind paa vores resort blev vi slemt skuffet: Et lille moerkt rum med en seng som saa meget brugt ud, og med nogle pletter vi ikke helt kunne gennemskue - THANK GOD for silkelagnposerne. Badevaerelset og det lille firben der havde bosat sig derude, vil vi slet ikke komme ind paa. Om eftermiddagen var vi ude at gaa med vores guide i en af de lokale Tarei-landsbyer. Han vidste en hel del om folket og historien, og det var spaendene at hoere om efter den noget skuffende start.

D. 03.10.09

Naeste morgen stod paa elefantsafari, det var en rigtig fed, men meget bumbende tur. Elefanterne vandrede gennem junglen og vi saa baade: Naesehorn, daadyr og fugle. I forhold til vores forventninger saa vi ikke lige saa mange dyr som vi havde haavet paa, men vi fandt hurtigt ud af, at man er meget heldig overhovedet at se dyr, og isaer et neasehorn, da junglen daekker over et stort omraade og dyrene ikke bare stiller sig frem som i ZOO. Dette gjorde faktisk oplevelsen endnu mere intens og speciel. bagefter skulle elefanterne badem og vi fik lov til at hjaelpe dem. Det var lidt graenseoverskridende, da vi aftenen forinden, havde set en 2,5 meter lang krokkodille i samme flod, men vi gjorde det! Foerst fik vi et dejligt brusebad med snablem, og bagefter blev vi dyppet i floden. Addrenalinen pumpede naar man blev smidt at elefanten, og panisk kaempede sig op paa elefantens ryg, af frygt for krokkodillerne - Fed oplevelse!

Eftermiddagen stod paa kanosafari, hvor vi var saa heldige at se en krokkodille der laa og solede sig. Pludselig blev vi sat af baaden med to guider der hver havde en kaep i haanden. Nu skulle vi paa 'Junglewalk'! Efter skraeppe instrukser om hvordan vi skulle agere hvis vi moedte hendholdsvis en tiger, et naesehorn eller en bjoern beghav vi os ud i junglen. (U)heldigvis saa vi ingen af de farlige dyr, men det var en meget speciel og meget nervepirrende oplevelse. Vi endte ved et 'Elephant Breeding Center' hvor vi saa det foerste overlevende tvillinge elefantpar i hele verden - fantastisk! Vi fik lov at fodre de smaa elefanter, og begav os hjem til solnedgangen.

D.04.10.09

Ikke saa meget at sige: Lang og forfaerdelig bustur og endelig kom vi til KTM

D.05.10.09

Vores sidste dag 'hjemme' i Thamel, blev nydt i fulde drag. Dagen startede pa vores yndlingskonditteri med vores saedvanlige varme kakao, caffe latte og et rundstykke til hver. Vi tog en cykeltaxa til Monkeytemple hvor aberne nyder opmaerksomheden og klatre rundt paa det hellige tempel, deraf navnet. Inden vi tog herfra sikrede vi os et langt og lykkeligt liv med velsignelse fra templet og dets munke. Bagefter skulle vi ud og se ligeafbraendinger, hvor den afdoede bliver braendt og smidt i den hellige flod - Maerkelig oplevelse.

Vi fejrede vores sidste aften paa vores yndlingsrestaurant "ying og yang'. I Morgen skal vi moedes ned Signe. Jubiii!!!