Profile
Blog
Photos
Videos
Bedre sent end aldrig. Det har stået lidt stille med bloggen, blandt andet på grund af ikke så godt internet, men snydes skal I da ikke.
Fra Hua Hil rejste vi med toget, der konsekvent altid er en time forsinket, ned til Prahuap Khiri Khan. Her boede vi på Maggies Homestay, hvilket var rigtig hyggeligt. Til aften ville vi prøve en masse forskellige retter ved et gadekøkken, men den ikke så gode kommunikation gjorde, at vi fik alt i en.
Næste dag gik vi de 390 trin op på byens 'bjerg', der var fyldt med aber. På toppen lå et tempel med en meget flot udsigt over hele bugten. Senere kørte vi med motorcykeltaxa lidt udenfor byen, hvor vi så en grotte med en liggende buddha. Vores chauffør viste os derudover en masse andre steder, som han også syntes vi skulle se.
Dagen efter tog vi til Chumpon med en minivan, på grund af de forsinkede tog. I Chumpon gik vi en tur for at se os omkring, men der var ærlig talt ikke meget at se. Vi spiste tidlig aftensmad, fik os en øl og skypede med Laura.
Næste morgen skulle vi med bussen 10 minuttet over 6, da vi skulle med båden til Ko Pha-Ngan kl. 7. Sejlturen tog 5 timer og var en rigtig kvalm oplevelse. Alle ombord havde det dårligt. Vi kom dog frem til øen, 'lettere' solskoldede, hvor vi fandt vores 'hotel', Same Same.
Den første aften på Same Same var vi med i en Beer Pong turnering og hyggede os med alle de andre backpackere fra Skandinavien.
Der var arrangeret en masse for os, så på dag to var vi på tur. Vi red på elefanter, så slange- og krokodilleshow, snorklede i grumset vand, så et tempel og et vandfald uden så meget vand. Alt i alt var det meget hyggeligt og fint at se lidt af øen. Hjemme var der mexicansk buffet, samt bodypaint konkurrence.
Dag 3 var der igen tur, denne gang til en Wipe Out bane på en sø. Vi kom igennem, men nok ikke med de højeste stilkarakterer ;) Til aften var der pita buffet og quiz, hvor vi føler os lettere snydt over ikke at have vundet.
Så var det tid til Full Moon party på dag 3! Vi fik thaimasage, var en tur i vores fantastiske pool med virkelig god udsigt og slappede af, inden det skulle gå løs. Og så gik det også løs!
Vi blev malet med bodypaint og drak buckets, buckets og buckets. Det blev en sjov aften, der endte med solopgangen kl. 7 :)
Dagen efter var mindre festlig. Vi lavede ikke det store, for ikke at sige ingenting. Vi ved ikke, hvilket alkohol de putter i deres buckets hernede, men det giver tømmermænd, som vi slet ikke kender der hjemme.
Lige nu sidder vi og spiser morgenmad, inden vi omkring frokost sejler videre til Ko Tao. Her skal vi efter planen hygge os og dykke og regner med at få et dykkercertifikat.
- comments