Det er vidst på sin plads at sige undskyld alle sammen, vi har været lidt slatne til det her blok-værk - men som i ved: kvalitet tager tid! Og skal lige lov for at vi har haft kvalitetstid sammen.
Bare for at ligge ud med hvad vi render og laver - så er vi færdige med Australien, og vi har også lige afsluttet vores visit i New Zealand, så nu har vi adresse i Hollywood!
Vi sluttede Australien med stil - vi havde en seks-dags-tur fra Alice Springs til Adelaide. Det var den mest fantastiske tur, vi kom virkelig rundt om det røde sand - og sten, for den sag skyld. Det var fantastisk at trave 10 km rundt om én sten! Hold da op en klippert. Vi var oppe og gå på Grand Kenyon - fluer skal der til! Det tog godt med tid og baller og lår var medtaget. Men smukt var det, og billeder har vi taget rigtig mange af, men det tager simpelthen for lang tid at ligge ind; dem må i have til gode. Vi lærte om de aboriginale, og havde svært ved at vende os til at de var omkring, for de er altså lidt gustne (vi er vant til at gå i bad og børste tænder tror jeg ikke de er!)
Nå men efter en masse ture nåede vi til Adelaide, hvor vi kun var i en dag - og nu var turen kommet til det smukke New Zealand.
New Zealand og kuren mod køresyge - vi er godt hærdet efter slalom op og ned og rundt og hen om bjerge, zik-zak hele vejen!
Men hold da op, hvor er det smukt at køre rundt i landet - og så er der de yndigste får alle steder.
Vi startede i Auckland, hvor vi fik fikset vores bus-pas (vores rejse-vejleder havde bestilt et der udløb i maj 2010...). Vi tog op til Bay of Islands, hvor vi skulle sky-dive - jep, Sofie havde sine fem minutter hvor hun troede hun turde, men gud sket tak og lov for at det øsede ned og blev aflyst!!
Det skal lige siges, at vi har været i rigtig mange byer, så det bliver lige vores highlights som i får at vide…resten er hemmeligt J
I byen Rotorua lærte vi lidt om New Zealandsk kultur og historie - det lyder lidt kedeligt, men det var det aldeles ikke, vil nok mere beskrive det som skræmmende: Halv nøgne mænd og kvinder der råber og skriger og laver meget mystiske ansigtsudtryk og bevægelser! De levede i de gode gamle dage med det ordsprog der hed sig, at man ikke giver noget uden at få noget. Sofie ville gerne have et billede med to "jægere", så hun skulle gennemføre en lille forhindringsbane for dét! Vi var inde og se en musical, hvor de sang og dansede og fortalte historier, det var noget skægt noget - selv skuespillerne træk på smilebåndet! Derefter skulle vi have lækker mad, som var lavet i et hul i jorden! Ikke værst med en kartoffel forresten.
I Waitomo så vi glowworms i en drypstenshule! De selvlysende orme lyser op pga. at de laver puha! Lækkert ikke? Men flotte var de, det lignede en stjernehimmel. Selve stenene var også vildt smukke!
TAUPO, byen hvor den tydelig sindsforvirret kvinde sprang ud fra et fly (Line…) Heldigvis kom hun tilbage igen men egen kræft. Sofie fik for resten kolde fødder.. Men helt fantastisk var det vidst! Et ordentlig smil på læben var i hvert fald hvad Line kom hjem med, og om hun ville gøre det igen? Det var ikke noget hun hellere ville. Sofie valgte i stedet at tage på en 20km tur oppe i bjerge og vulkaner: "Tongariro crossing". Det var så fantastisk og smukt, og alt det hårde arbejde værd (en af stigningerne er kaldet "Devils Staiecase" - det siger lidt!). Og det var da også dømt ømme baller og lår de næste to dage.
I River Valley dyrkede vi Yoga…aaarrrrmooooo…
Så kom vi til hovedstaden, Wellington. Sikke en udsigt vi havde over byen og havet. Det var en dejlig stor by med masser af butikker. Vi var også lidt fornuftige og tog på museum og lærte lidt om alt det vi burde vide før vi tog til New Zealand.
I Westport så vi sølvløver og en masse kiwi-fugle - tykke kiwifugle! Vi så også "The pancakes rocks", sten som ligner Rasmus Klump's mors pandekagesabel x 10000.
I byen/stedet Mahinapua holdte vi en udklædningsfest kun for kiwi-bus medlemmer (der var heller ikke andre, vi boede nemlig hos en gammel mand som havde rundet de firs et par gange, men det var en tradition at bussen stoppede der). Han havde en pub som vi støttede utrolig meget. Line og jeg endte med to badeænder på hovedet og glowsticks i håret - ja, vi så SÅ godt ud.
Noget at det bedste på vores tur var vores Glecier hiking i Franz Josef. Der var strålendes solskin og ikke specielt koldt - hvis man tænker på vi gik rundt på en glecier. Det var også hyggeligt at få lange regnbukser på, stor jakke, vanter, hue, to par sokker og varme støvler - det minder lidt om påklædningen derhjemme…
Da vi igen stod på bussen stødte vi ind i tre søde danske piger som vi brugte vores tid med de næste stop i Wanaka og Queenstown. Det var også i Queenstown Line glemte at det er vanvittigt at Bungy Jumpe fra 134 meters højde! Det pigebarn er jo helt fra den. Men hun lever endnu! Selvom Sofie havde sin tvivl da hun drog på Starbucks…
Nå næste stop var Kaikoura, hvor vi skulle på Delfin-tur. Der var cirka 300 delfiner, wow! Helt fantastisk, de sprang rundt omkring over det hele.
Herefter gik turen tilbage til Auckland hvor vi havde et fly til USA.
JATAK vi bor i HOLLYWOOD! Ved ikke om vi kommer hjem, det kan jo være vi bliver headhuntet til en film.
Vi har indtil videre været i Disney land! Helt fantastisk! Vi krammede alle dem vi kunne komme til: Mickey, Minnie, Pluto og Fedtmule! Og hinanden selvfølgelig. Som en dejlig afslutning på vores lange dag i Disney land (13 timer..) var der et kæmpe fyrværkeri show! Wow, sikke en dag.
Dagen efter var vi på voks museum, guiness rekordbog museum og "Believe it or not".
I dag har vi været på sightseeing tour i LA: Beverly Hills, Santa Monica, Venice, Hollywood, diverse gader of streder og markeder. Det var lige hvad vi kunne holde til, og i nat vil vi drømme om de lækre huse i Beverly Hills.
De næste dage skal vi i Universial Studios, Madame Tissues, Hollywood museums og måske i en kæmpe forlystelsespark, hvis vi når det. På mandag drager vi til Las Vegas og gambler alle vores penge væk.
Vi har det rigtig godt og har faktisk 3-måneders dag i dag (tillykke til os). Vi er sådan set blevet lidt søstre for hinanden, og det kan åbenbart ses?! Det kan ikke tælles på én hånd, hvor mange der har spurgt om vi er søstre - selv paskontrollen i lufthavnen har spurgt! Så jo, hvem ved om de gamle kan kende forskel på os i lufthavnen J
Vi håber i alle sammen har det rigtig godt og har båret over med vores knap så fabelagtige opdateringer herinde, men bedre sent end aldrig. Nu vil vi videre i programmet (i seng..)
Stort stort kram fra Line og Sofie.