Fredag d. 27 maj:

Vi ankommer ene og alene kl. 04.00 om natten/morgen, og vi forsoeger at finde vej til vores hostel i belragenes moerke. Heldigvis ligger vores hostel kun 200m vaek fra busstationen og vi finde hurtigt vores noegle og gaar ind paa vores dorm. Det mest skraemmende er at vi ikke kan se hvem vi ligger paa vaerelse med og der er bare en giga idi som snorker totalt vanvigtigt meget saa vi ikke kan sove!! :)

Vi staar tidligt op kl 09.30, fordi vi ikke kan sove mere. Vi gik efter en god omgang morgenmad ned i byen bare for at kigge lidt, og stoeder helt tilfaeldigt ind i Mads og Malene igen. De fortaeller os at de allerede har booket skydive til os alle, og Louise skynder sig at booke en plads sammen med Mads og Malene. Line er dog lidt mere skeptisk og bestiller ikke.

Herefter gik vi ned paa stranden, og vi aftaler at moedes senere og handle ind sammen til en hyggelig grill aften. Louise og jeg bliver paa stranden og slapper af og spiser vores madpakker. Kl. 17.00 moedes vi ved Woolwarth og handler ind, men vi kan desvaerre ikke finde nogen engangs grill. Derfor gaar vi ned paa stranden for at se om vi kan finde et BBQ sted, men uden held. Vi tager derfor tilbage til vores hostel, og griller her paa deres BBQ. Vi hygger os rigtig meget og gaar senere ned paa stranden for at ville grille vores skumfiduser over et baal, og finder en lille flok, som sidder og hygger sig omkring et baal. Vi finder dog ud af at de ikke lige er det bedste selskab at joine og vi derfor bare tilbage til vores hostel igen, og varmer skumfiduserne over BBQ'en :)

Loerdag d. 18 maj:

En dag vi havde set meget frem til, men som vi egentlig ikke rigtig vidste ville indebaere. Vi skulle paa en River Rafting tur, som vi regnede med ville vaere meget stille og rolig, men her tog vi grueligt fejl. Vi blev inddelt i grupper af ca. 6 i hver baad, og der blev spurgt om hvem, som turde at sidde forrest. Louise valgte selvfoelge at skynde sig at sige at det turde vi godt!! Det viste sig dog at vaere det mest udsatte sted paa hele baaden, og det var os som fik alt vandet og alle knubs :) Vi blev ifoert vaaddragter og hjelme, og startede med at river rafte i 1,5 time. Vi holdte herefter ind til breden og fik lidt af spise, og vi blev enige om at det var verdens bedste kop kaffe og te vi nogensiden havde faaet, idet vi froes rimelig meget. Vi raftede herefter videre i 2 timer, og blev endnu en gang moerbanket. Vi blev op til flere gange paa denne tur kastet af baaden, og baaden vente sig helt paa hovedet, saa det var sikkert at alle roeg af. Til tider var vi overbeviste om at vi skulle doe, og vi var glade for at vores guider holdte humoeret oppe og grinte lidt af os, selvom skrammerne gjorde ondt. Da vi kom op efter 3,5 times halsbraekkende river rafting tur krammede vi hinanden af glaede over at vi havde overlevet turen. Det var virkelig det fedeste, vildeste og sjoveste vi nogensiden har proevet. Trods blaa maerker og skraemmer var det alle pengene og oplevelsen vaerd! :)

Da vi sad i bussen paa vej hjem foelte vi begge at vi kunne klare hele verden, og Line fik lige pludselig lyst til at skydive alligevel. Saa da vi kom tilbage til vores hostel fandt Line sig ogsaa noedsaget til at bestille skydive med Louise, Mads og Malene. Vi foelte os ogsaa en smule dehydrede i kroppen, og vi synes ogsaa at vi havde fortjent lidt chokolade og varm kakao, saa derfor gik vi indtil Woolwarth og koebte stort ind :D

Soendag d. 29 maj:

Vi bliver hentet paa vores hostel kl: 08.30 og bliver koert hen til skydive centret, hvor vi skal skriver under paa diverse papirer i forhold til sikkerhed. Vi fik ogsaa instrukser i hvordan vi skulle hoppe ud fra flyvet og blev praesenteret for vores kamera maend og vores instruktoerer. Vi fik seler osv paa, og steg atter paa bussen og koert hen til flyvet. Da vi skulle op paa flyet kunne Line ikke forstaa hvorfor hun ikke bare kunne gaa ind i flyvet, men det var saa fordi hun skulle vaere den foerste til at hoppe ud af flyvet. Puha, det gjorde pludselig det hele lidt mere farligt. Vi synes ogsaa at flyvet var en smule skroebeligt, lille og taetpakket da vi var 15 mennesker plus instruktoerer og kamera maend i flyvet. Adrenelinen begyndte pludselig at pumpe rundt i blodet, og da vi ramte 14,000 ft = 4,2 km hoejde ca. var det tid til at springe ud af flyvet. Line var som sagt den foerste, og det eneste man kunne hoere var hendes konstante skrig. Vaek var Line ude af flyvet, og snart blev det Louises tur. Vi faldt i frit fald 1 min 3 km ned inden faldskaermen udloeste sig. Herefter hang vi i luften ca. 5 min, inden vi landede paa stranden i Misson Beach. Der var den smukkeste udsigt over hele landet! Vi var begge to glade for at vi havde gjort det, selvom det var den vildeste og mest sindsyge oplevelse, og alle pengene vaerd :)

Da vi kom tilbage paa vores hostel gik vi os en tur paa stranden, og havde en lille palmevandring :) Vi tog herefter bussen kl 15.40 til Cairns og ankom paa kl. 17.10. Herefter skulle vi finde vores hostel (Cairns Beach House), og vi regnede med at skulle have gratis aftensmad, som der stod der inklusiv i prisen, men soendag var selvfoelgelig den eneste dag uden gratis aftensmad. Derfor fik en god pizza i stedet. Herefter hyggede vi os bare paa vores hostel sammen med et par andre og bl.a. en pige, som var rigtig god til at baade synge og spille guitar.