SKYDIVING.
En hurtig beslutning blev truffet på surfcamp - vi skulle skydive og det skulle være i Byron Bay, i stedet for i Cairns som ellers planlagt. Så vi bestilte mandag aften syv gange skydive (skydive er faldskærmsudspring fra et fly i luften) til om onsdagen. Tirsdag ankom vi til Byron Bay og brugte aftenen på mad og indkøb af morgenmad og madpakker. Onsdag morgen kick-startede vi med en 3 km løbetur (ny tradition her i oz), så vi var helt klar til skydive. Kl.10:30 blev vi hentet på busstationer hvor en 20 min køretur førte os til Byron Bays skydivingcenter. Her gik ventetiden med bordtennis, afslapning osv. Inden vi alle skulle op og 'flyve' - nerverne kunne endnu ikke mærkes. Efter en times tid blev vi endelig kaldt ud, hvor vi skulle i udstyret - vi fik hver et par bukser på, og herefter hoppede vi i selen. Da vi var i udstyret fik vi en lille lektion om hvordan man skulle forholde sig under udspringet, hvordan vi skulle ud af flyet, og hvordan vi skulle lande. I mellemtiden landede flyet og vores mænd vi skulle springe med ankom (man springer med en anden erfaren springer). Da både Line og jeg havde bestilt de-dvd havde vi hver en extra mand på til at filme. Vi mødte her vores mænd og vi gik sammen ind i flyet. Her sad vi alle 7 med hver vores mænd bag ved, nogen af os havde to. Vi sad fint og tæt pakket på vej op. Det tog cirka 20 min at flyve de 14000ft op (cirka 4 km op), før vi var klar til vores livs oplevelse. Line var så 'heldig' at være den første der skulle kaste sig ud af flyet. Turen op var hyggelig, og nervøsitet begyndte at kunne mærkes hos andre. Det var total surrealistisk at sidde der og tænke på, at man om lidt skulle hoppe ud, ud over den store verden under os - det var utroligt flot deroppe fra. Efter lidt tid gik døren op og Line skulle afsted. Med et noget skræmt og misfornøjet ansigt hoppede Line og hendes mand ud af flyet - og hun opdagede en hel anden og ikke så skræmmende, men super fantastisk verden. Jeg var nummer tre der skulle springe, og med en "hvor intet vover, intet vinder" indstilling var jeg mere end klar - vi væltede ud og adrenalinen røg ind over en. Efter et par omgange i luften uden nogen ide om hvad der var op og ned stabiliserede vi, og det var nu tid til at pose, give High-fives og nyde det frie fald. Efter godt et minuts frit fald udløste vi faldskærmen og kameramanden forsvandt - det var nu tid til at nyde den surrealistiske oplevelse at svæve rundt over jorden, mens adrenalinen boblede rundt i blodet. Godt 5-8 min senere landede vi helt overgearet og overvældet over hvad lige var sket. Line havde nu fået et meget stort smil på, det samme havde jeg. Vi blev hurtigt enige om at det her var det vildeste vi nogensinde havde prøvet - og noget vi helt sikkert skal igen, måske allerede i nz. Stadig overvældet og imponeret over det hele sidder vi nu i byron Bay ✌️ videoer fra den store oplevelse kommer så snart bedre net haves (så det bliver nok ikke i den nærmeste fremtid...)