Profile
Blog
Photos
Videos
Dato 24. april, dag 104
"Ud til endestationen og tilbage igen"
Vi ankom til Airlie Beach midt på formiddagen efter en lang nat i bussen. Vi blev igen mødt af en masse hostels, men vi havde allerede besluttet os for et hostel, så vi satte os bare ind i shuttlebussen og kørte til Backpackers by the Bay.
Det er et hyggeligt lille sted, hvor vi endelig kunne få noget morgenmad, som hostellet tilbød for et lille beløb.
Da vi begge var lidt trætte, lagde vi os ud i hængekøjerne i haven og nød det gode vejr.
Da Lea ved et held hørte, at shuttlebussen kørte ned til indkøbcenteret, fik vi hurtigt hentet vores punge og fik et lift derned. Vi fik handlet en masse madvarer, og da shuttlebussen var kørt igen, måtte vi finde den lokale bus for at komme hjem. Da vi ikke rigtig vidste, hvor vi skulle stå af, kom vi selvfølgelig til at køre lidt for langt. Den søde buschauffør sagde dog, at vi bare kunne blive i bussen og køre med til endestationen, da han bare kunne sætte os af på tilbagevejen. Det sagde vi pænt ja tak til, da vi ikke troede, at der var så langt. Vi blev dog hurtigt klogere... En halv time efter, var vi endelig foran hostellet efter at have kørt helt ud til den anden havn, holde buspause og køre tilbage igen. Men vi slap da for at gå i varmen. :)
Da vejret var dejligt, valgte vi at hoppe i poolen, hvor vi pjattede rundt med diverse ting, som var til rådighed. Resten af dagen og aftenen blev brugt på hygge og en masse lækker mad.
Dato 25. april, dag 105
"Myrerne angriber! Flygt!"
Desværre var det ikke så godt vejr, da vi vågnede, så det gjorde ikke så meget at vi havde sovet lidt længe. Derfor blev det også bare til en stille og rolig dag, hvor vi ikke lavede så meget andet end at slappe af, læse, skrive blog og hygge med film. Vi havde ellers planlagt at gå ned til lagoonen, men det og "turen" hen til byen et lille stykke væk, besluttede vi for at udskyde det til næste dag.
Vi nød hostellets omgivelser og tog en dukkert i poolen, hvor vi legede lidt rundt bare os to. Mellem regnbygerne forsøgte vi, at tørre i haven, men vi endte med at blive angrebet af myrer på græsplænen, så der kom vi hurtigt væk fra.
Senere så vi film og en del af de andre fra hostellet valgte også at joine os under den, mens alle halvvejs lavede mad imens.
Dato 26. april, dag 106
"Klar til Whitsunday"
Vi havde fået af vide i receptionen, at det var en god ide, at gå ned og tjekke ind ved vores Whitsunday bureau, OZ sails, i dag, da vi skulle afsted med båden i morgen. Og det var godt, at vi gjorde det, for afgangstidspunktet var ændrede til om eftermiddagen i stedet for om formiddagen.
Efter det gik vi rundt i den dejlige strandby, som virkelig er præget af de mange backpackere, som kommer hertil. Her fik vi shoppet nye bikinier, så vi rigtige var klar til at komme ud på Great Barrier Reef og snorkle.
Da vi kom tilbage hoppede Jeanet i poolen, mens Lea tog sig en slapper på værelset, inden den stod på pakning.
Aften blev brugt på en film, da Jeanet skulle holde sig vågen, til hun skulle Skype med dem der hjemme.
Dato 27. april, dag 107
"This is AVATAR!!!"
Så var dagen kommet, hvor vi skulle afsted på vores to dages sejlads med båden, der hed Avatar. Dagen startede dog stille og roligt ud, da vi først skulle være nede ved marinaen kl. 14.15, så vi fik hygget os i haven og spist, inden vi kunne køre med til marinaen, da der var et godt stykke derhen. Dette betød dog, at vi måtte vente ca. halvanden time før afgang. Mens vi sad og ventede, fik vi pludselig øje på de to piger, som vi havde ventet med i Doha lufthavn og senere mødt i Chiang Mai. Virkelig pudsigt, at de lige pludselig også var der. Det viste sig dog senere, at de ikke skulle med den samme båd som os.
Vi blev hentet af bådens kok, Sam, som førte os alle hen til båden, hvor vi blev modtaget af de to andre i crewet med et: "This is Avataaaar." Folk kom hurtigt ombord og fik tildelt deres sovepladser. Vi var så heldige, at vi kom til at sove inde i selve båden og lige ved siden af køkkenet. Med heldige mener vi her, at vi slap for at sove i et mikroskopisk rum, som der var på hver sin sidde af selve hovedskibet.
Vi sejlede ud fra havnen og ud på åbent hav. Det varede ikke længe, før kokken serverede kiks og grøntsager for os, så alle fik lidt at spise. Da vi først var taget afsted om eftermiddagen, var der derfor heller ikke så lang tid til, at det blev mørkt, og det blev besluttet, at vi ventede med at snorkle til dagen efter.
Vi lagde anker til i mellem nogle klipper i en lagoon, og det varede ikke længe, inden det var mørkt og der blev serveret aftensmad. Faktisk utrolig god mad vi fik!
Derefter blev der hygget på nettet (som er indbygget på båden) og ved VIP loungen (ved roret). Kokken sørgede for, at nogle fra et andet skib blev bragt over til vores båd i den tilhørende gummibåd. Det viste sig at være fra skibet, hvor nogle af dem som vi var på Fraser med, var på tur med, så vi fik alle en hyggelig aften.
Dato 28. april, dag 108
"Det vidunderlige ocean"
Efter en ikke så god nat søvn, da én af passagerne fra Italien valgte at gå rundt på båden hele natten og lede efter ting, fik vi ikke sovet så godt. Og ikke nok med det, så blev vi vækket af motoren kl 5.30, da vi skulle sejle et stykke. Vi valgte hurtigt bare at stå op og sætte os op til kaptajnen Steve. Vi oplevede også solopgangen, mens alle andre lå og sov. Noget vi ikke helt kunne forstå, hvordan de kunne i den larm, men vi var også lidt uheldige på det punkt, da vi sov lige ved siden af motoren og køkkenet.
Nu gik turen mod Whithaven beach, hvor vi blev sejlet ind til stranden i vores lille gummimotorbåd. Vi begav os derefter ind igennem junglen, hvor vi var så heldige, at det begyndte at regne helt vildt. Der gik heller ikke længe, før vi alle var gennemblødte. Vi kom op til et udsigtspunkt over Whithaven beach som normalt er et rigtig smukt syn, men vi var så uheldige, at det ikke var så klart pga. regnvejret.
Vi begav os derefter ned mod selve stranden, for man skal da prøve at røre det meget meget fine sand. Heldigvis blev vejret lidt bedre og det regnede kun en gang i mellem. Vi måtte desværre ikke bade i vandet pga. vandmændene, men vi kunne gå ud til lårene, hvor vi kunne se rokker, som svømmede lige ved siden af os. Fed oplevelse.
Vores kok Sam var taget med ind til stranden, og han var let at genkende selv på lang afstand, da han havde taget sit fineste tøj på, der bestod af en "smoking," slips og en høj hat. Der var også rigtig mange, som ville have taget billeder med ham. Det var også noget af en syn, da han er en mand i 30'erne og har lange lyse dreadlocks.
Tilbage på båden var vores skipper, Steve, og Erik faldet i søvn, så vi var strandet på stranden, indtil vi fik en anden båd til at sejle ud og vække dem. Erik kom sejlende ind og hentede os, og han var helt gennemblødt. Han var nemlig faldet i vandet, da han skulle ned i den lille båd. Så man må sige, at han hurtig blev vækket ordentligt op.
Nu gik turen mod det første snorkle sted, hvor vi så en masse masse fisk. Desværre var vandet lidt grumset, da vejret havde været dårligt det sidste stykke tid. Men det er stadig en fed oplevelse at snorkle på Great Barrier Reef. Efter et stykke tid sejlede vi videre til endnu et snorkel sted, hvor vi valgte at "slå" lejre for natten.
Da vi stadig havde nogle timer til solnedgang, byggede Steve en form for gynge, hvor man kunne svinge sig ud og hoppe i vandet fra båden. Det fik Lea brugt tid på sammen med nogle af de andre legebørn, mens Jeanet slappede af på dækket.
Vi oplevede også solnedgangen, men da vejret stadig ikke var perfekt, var det ikke den smukkeste solnedgang vi har set.
Om aftenen fik vi spillet af masse nye drukspil på bådens net, indtil vi blev afbrudt af en masse delfiner, som jagtede fisk lige ved siden af båden. Virkelig et fedt syn, da vi puttede spotlys på dem, så man både kunne se delfinerne og fiskene.
Dato 29. april, dag 109
"Et stk. ødelagt båd og en havskildpadde"
Vi skulle ikke helt så tidligt afsted, så vi kunne sove lidt længere, inden vi blev vækket af motoren. Vi skulle ikke sejle så længe, før vi stoppede et sted, hvor der skulle være en god chance for at se havskildpadder. Vi skyndte os derfor ned i vores lækre våddragter og hoppede ned i gummibåden, som sejlede os tættere ind til en lille sandbanke, som strakte sig et langt stykke ud i havet.
Først var vi ret skuffet, da der næsten ingen fisk var og meget stærk strøm, som man konstant skulle holde øje med og slet ingen skildpadder at se.. Vi var lige ved at give op, men besluttede at give det en sidste chance.
Heldigvis lå der efter, at vi havde snorkelet lidt rundt en mege stor havskildpadde nede på bunden af havet. Vi brugte lang tid på at beundre den og prøvede også at røre ved den. Endelig begyndte den at bevæge sig, så vi svømmede efter, da den skulle op og trække vejret. Rigtig sjov oplevelse!
Selvom klokken kun var ti, da vi igen var ombord på båden, havde dagen allerede været en sucses.
Vi havde et sidste snorkel sted, inden vi skulle begynde vores sejlads ind til marinaen i Airlie Beach. På vej tilbage blev sejlet på båden hejst af en masse af drengene. Derefter gik det virkelig stærkt, så stærkt at selv Erik var imponeret og råbte: "We are going so fast!" Vi blev alle sprøjtet til med vand fra bølgerne, fordi båden sejlede så stærkt, så vores tørre tøj blev hurtigt gennemblødt.
Pludselig lød der råb, og der var et øjeblik vild panik, da vi alle fik af vide, at vi hurtigt skulle sætte os på nettet. I næste sek. røg sejlet ned og lige før det, lød der et ordentlig bump. Det viste sig, at roret var gået i stykker, ups! Måske sejlede vi lidt for stærkt?
Resten af vejen måtte der bruges reb til at styre båden, og vi blev alle fragtet med den lille gummibåd det sidste stykke ind til marinaen.
På trods af ødelagt båd var det en virkelig sjov tur og med et underholdende crew!
Tilbage på land, en helt underlig følelse med fast grund under fødderne igen, begyndte vi at gå mod hostellet. Da vi kom forbi lagoonen, stoppede vi op for at nyde det dejlige vejr og fik os en dukkert.
Om aftenen var vi i byen sammen med nogle af de andre fra Avatar, vi troede at der ville komme flere, end der gjorde, men folk var vist godt trætte. Sam var den eneste fra crewet, som kom, måske fordi de andre stadig arbejdede på båden.. Da alle var trætte, blev det heller ikke så sent, før vi gik hjem i seng.
Dato 30. april, dag 110
"Hvor fanden er den skide bus"
Vi stod ret tidligt op, da vi skulle med shuttlebussen ind til busstationen. Her mødte vi en masse fra Avatar, som vi sad og hyggede med, mens vi ventede på bussen. Tiden gik og ingen bus kom. Efter 1 1/2 time fik vi af vide, at bussen først ville komme om 45 min. Vi begav os derfor ind til byen for at købe noget frokost og aftensmad, da vi sikkert ikke fik mulighed for at købe noget på vejen.
Efter to en halv time ankom bussen endelig, og vi fik en plads nede bag i. Så gik turen ellers mod Mission Beach, som lå ca. ni timers kørsel væk. Så vi satte os godt til rette og faldt igen hurtigt i søvn.
Efter nogle timers kørsel begyndte bussen at lugte brændt. Ikke et godt tegn, da buschaufføren ikke kunne finde årsagen. Så vi kørte videre. Vi fik tiden til at gå med blog skrivning og disney film på iPaden. Ca. to timer før vi ankom til Mission Besch, gik toilettet på bussen i stykker. Det indebar så, at der kom vand løbene ned af gangen og bussen begyndte at lugte virkelig slemt.
Heldigvis skulle vi ikke køre med helt op til Cairns i den stank.
Da vi ankom til Mission Beach, blev vi hentet af det hostel, som vi havde booket. Det er et lille hostel med kun plads til 30 gæster så meget lille, men hyggeligt. Vi skyndte os at gå i bad, da vi synes der stadig lugtede af toiletvand.
- comments