The Great Ocean Road!

Soendag den 31. januar begav vi os afsted mod Great Ocean Road, vejen der foelger kysten fra rundt regnet Melbourne til Warrnambool. Smukke smukke strande, og som Sabine sagde, mens vi koerte: "Det er bare postkort efter postkort". Den foerste dag stoppede vi i en lille flaekke, Lorne, ved informationen for at faa information om overnatningsmuligheder og attraktioner i omraadet. Hun fortalte om et vandfald, Erskin Falls, lidt uden for byen, og det loed saa fint og flot, at vi besluttede at koere derud. Efter mange mange trapper kom vi derned. Der var en platform, hvor man kunne tage billeder osv., men lidt laengere henne var der en sti og et skilt, hvorpaa der stod: EXPERIENCED BUSHWALKERS ONLY. Men alle erfarne har vaeret uerfarne engang, saa vi kastede os ud i bushwalking for at blive "Experienced bushwalkers". Vi hoppede fra sten til sten over vandet, gik paa traestammer og klatrede til sidst op ad nogle store klippestykker for at komme helt op til vandfaldet. Det fedt at komme saa taet paa, selvom det ikke var et overvaeldende stort vandfald. Som foelge af den intense bushwalking var vi selvfoelgelig ret svedige, og saa var loesningen aabenlys: at bade i vandfaldet. Saa vi tog skiftevis en KOLD skyller under vandfaldet med alt vores toej paa - der var jo trods alt andre mennesker til stede. Forfriskende.

Om aftenen sov vi i bilen i Otway National Park, hvilket var gratis. Vi kan godt lide gratis. Det var primitivt, men vi kom til gengaeld helt taet paa naturlivet. Vi saa den foerste kaenguru, og to koalaer, en mor og dens unge, der sad i et trae ikke saa langt fra hvor vi sov. Uh, og en echidna - hvilket er Australiens noget sejere svar paa et pindsvin.

Dagen efter, den 1. januar, koerte vi videre. Vi tog en lille romantisk spadsertur i Maits Rainforest og noed udsigten fra Cape Otway Lighthouse. Og saa kom vi til De Tolv Apostle. Wow. Der er godt nok ikke tolv, men de seks apostle, der endnu ikke er blevet fortaaret af havet, var et smukt syn. Masser af billeder. Vi spottede en helikopterflyveplads, og var begge hooked paa at proeve det. Det var ikke engang synderligt dyrt. Det kostede 70 dollars per person, hvilket svarer til 350 kr. Vi besluttede at goere det, og det var super fedt! Vi floej i hver vores helikopter, fordi saa kunne vi begge faa lov at sidde foran. Det var ikke en lang lang tur, men sikke en udsigt! De tolv apostle, utallige andre klippeformationer, smuk kystlinie og turkisblaat vand, som man bare havde lyst til at kaste sig ud i. Fed oplevelse.

Efter helikopterturen koerte vi til Port Campbell, en lille by med 400 indbyggere, kun ti minutter fra De Tolv Apostle. Perfekt. Vi checkede ind paa et lille charmerende hostel med udsigt til vandet. Vi koebte ind og lavede luksus aftensmad: pasta med koedsovs. Ens syn paa luksus aendrer sig hurtigt naar man er backpacker. Saebe er ogsaa luksus. Anyhow, vi spiste en kaempe aftensmad og tog en dukkert om aftenen, hvilket resulterede i at folk tog billeder og klappede af de danske vikinger. Saa fik vi lidt street credit. De synes jo at vandet hernede er koldt. Men de ved intet.

Vi koerte ud til De Tolv Apostle ved solnedgang, og det var endnu smukkere end om dagen pga. lyset. Folk var bare stille og noed solnedgangsstemningen og det smukke syn af klipperne. Gribende. Billederne taler nok for sig selv, men det er altid noget andet at vaere der selv. Anyhow, fed oplevelse.

Dagen efter, den 2., koere vi videre ad Great Ocean Road. Vi stoppede i en nationalpark for at spise frokost, og mens vi sidder saa fredsommeligt og spiser vores frokost (broed med smoer paa, og helt ekstraordinaert: hamburgerryg) kommer der en kaempe emu gaaende forbi os! Vi spiste faerdig, og udforskede en gammel vulkan, hvilket var en usandsynligt svedig oplevelse. Vi vandrede op ad den stejle vulkan i 35 grader, og ikke en vind roerte sig. Hedt. Vi blev noedt til at gaa rundt med fluenet paa hovederne, saa vi har nok vaeret et koent syn.

Efter svedig vulkan oplevelse fortsatte vi paa Great Ocean Road, hvor vi stoppede ved et par udsigtssteder: London Bridge klippeformationen og The Grotto hvor vi begav os ud i endnu en omgang bushwalking. Living on the edge.

Natten tilbragte vi i Naracoorte National Park, som vi havde helt for os selv. Vi lavede laekker barbeque med salat og poelser en masse. Mums. Koed. Vi lagde os til at sove ved en 1-tiden, fordi bilen var ulideligt varm. Selvom man laa helt stille, piblede sveden bare ned af ansigtet. Det har vaeret, og er stadigvaek, helt enormt svaert at vaenne sig til varmen. Vi siger ikke at vi savner det kolde danske vejr, men det ville bare vaere rart at slippe for sveden for en enkelt dag.

Onsdag den 3. begav vi os afsted mod Adelaide, hvor vi skulle bo hos en servasfamilie. Inden vi forlod nationalparken, aflagde vi et besoeg i Naracoorte Caves, som er med paa den internationale World Heritage List. Der var vaadt i grotterne. Og fyldt med store klippeformationer.

Naeste blog: Adelaide.

See ya!

Leia and Bini