Saa proever vi sgu igen, eller rettere jeg goer, sidst jeg gav den chancen foran tastaturet var jeg en enkelt saetning fra at vaere faerdig med en god blog, saa gik stroemmen i bygningen, og min taalmodighed rendte ud..

Naa, hvor kom vi fra - jo Naga og wakeboarding var vel overstaaet, og Mt Isarog ventede forude. Ganske hyggeligt bjerg, hvor vi tog turen opad selv. Eller det vil sige, vi naede lige noejagtigt til foden af et vandfald hvor vi moedte en Filippinsk familie der insisterede paa at vi kom over og spiste og drak med dem. Katrine tog for sig af maden, mens jeg skeptisk som jeg var, og med glimtet af en uge forude siddende paa das, holdt mig til hjemmebrygget gin - af den slags knallerter koerer paa... Efter Mt Isarog var planen at stryge oestover hvor vi havde laest os frem til at der skulle ligge en uspoleret oe med virkelig laekker oehopning, saa afstig af sted. Vi havnede selvfoelgelig paa molen 15 minutter efter sidste baad var gaaet, saa der var doemt "special trip" som det hedder naar det koster ekstra fordi men lejer selv uden om de normale afgange. Efter god 2 1/2 time i en osende bankga-baad ankom vi til en fedtet lille mole og blev budt velkommen af en bunke halvkvabsede fillipinske maend der er vilde for at leje deres knallert ud til endnu en "special trip". Vi var ved at vaere lidt fed up med det, saa vi insisterede paa at de kunne give os en tur til almindelig pris ellers ville vi sgu gaa de 5 kilometer der var inden man naaede noget der kunne minde om en by. Saa faldt interessen for os drastisk, og de vaerste krejlere kunne godt se at de nok maatte boeje sig og behandle os lidt mere som lokale. Vi havnede i tri-cyklen (knallert med sidevogn) til en spoejs fyr ved navn Ray De la Cruz. Lige saa eksotisk som navnet var, ligesaa fumlende var hans engelsk, men man fattede da meningen med det han sagde, og det er jo trods alt det vigtigste.

Ray blev egentlig lidt vores redning, eller maaske blev vi hans. Ihvertfald brugte vi ham til alt, for det sted vi havnede virkede ikke til at have haft specielt mange turister foer os, til trods for at det aabenbart er i dette omraade man har filmet "Survivor" tv-serien en del aar i traek. For den nette sum af 300 danske kr fik vi en dag med oe-hopning og grill-stegte koteletter. Strandene var fine, men efter min mening saa er det vist ogsaa hvad der er at komme efter i det omraade der. Fedeste feature var den eneste restaurant i byen med prangende menu-kort, hvor de var udgaaet for praktisk talt alt. Det er sjaeldent at man saetter sig ned, kigger paa menuen og derefter siger " Hvad har i?" - morsomt..

Afstig afsted, tilbage med baaden, og videre til Donsol. Her byder de paa 3 ting i naevnte raekkefoelge: Hvalhajer, ildfluer og bajer... Vi tog dem i den raekkefoelge, og det var en super oplevelse. Hvalhajerne er fantastisk, de kommer i bugten for at spise de store maengder af plankton som floden taet paa spytter ud i havet. Dette goer at sigtbarheden er ringe, men saa meget mere imponerende er de saa naar de dukker op fra dybet. Det var en vild oplevelse, og specielt Katrine var i sit es. Jeg har aldrig set en pige bevaege sig saa hurtigt. Naar hun blev smidt i vandet, saa blev der pisket med finnerne saa overfladen lignede fadoelsskum - det saa fedt ud. Aftenen boed paa en hyggelig tur op ad floden hvor vi saa paa ildfluer, og saa kastede vi os ellers over kaemperejer og kolde oel - nice.

Naeste stop var Mt Mayon, vulkanen der har rumlet en del i november og december. Man kan se den fra byen hvor vi boede, og glaedede os mega meget til at komme op. Grundet dens form er de sidste 500 meter ekstremt svaere at bestige, saa vi besluttede os for at tage den op til 1500 meter hvor Camp 2 efter sigende skulle ligge. Pick-up fra hotellet var 6.30 og kl 6.45 var vi ved vulkanens fod - og saa gik det over stok og sten. Desvaerre gik der ikke mere end 20 min, saa trak skyerne indover os, og vi oplevede den foerste regn vi har faaet paa denne tur. Til gengaeld skulle jeg hilse og sige at der var rigeligt af lortet - billederne vi laegger ind naeste gang taler vist for sig selv. En anden bagdel var at man gaar i gammel lava der gennem mange, mange aar er blevet slebet glat af vandet der kommer ned fra bjerget i regntiden. Det gjorde det hele pissehamrende glat, og jo laengere vi kom op, desto mindre farbart blev det. Ved Camp 1 i 800 meter hoejde holdt vi en kort pause, og koerte saa paa igen. Herefter var der langt mellem maaden de havde beskrevet hiking-turen paa fra bureauets side, og hvordan den var i virkeligheden. Katrine begyndte at faa problemer da det blev virkelig stejlt, og nogle af stederne var naesten umuligt at faa fod og haandfaeste. Saa hun fik nok, og besluttede sig for at gemme klatreoplevelserne til vi skal bestige Mt Kinabalu. Vi snakkede kort om hvad vi skulle goere, og boy-scout som hun er synes hun det var okay at jeg fortsatte videre op mod Camp 2 sammen med guiden, saa ville hun haenge ud og vente paa os de timer det nu tog - det maa jeg vist hellere sige tak for endnu engang, tak smukke! Vi fik flyttet lidt ting fra den ene rygsaek og over i den anden, og lige da vi skulle til at gaa giver guiden Katrine en miniature udgave af en salonriffel samt en kugle og siger " For your own saftey mam"... Som indskudt saetning siger han saa, at kommer der vildsvin, pyton eller los, saa skyd foerst og spoerg bagefter... Katrine matte lige traekke nervoest paa smilebaandet, saa samlede hun sig ellers en haandgfuld gode kastesten, og satte sig tilrette.

Turen op til Camp 2 var helt vild, det var stejlt, glat og flere gange var der vel 8-10 meter ned naar man skulle op paa klippevaeggen og henover for at komme videre. ikke helt forsvarligt, men nu er det gjort. Desvaerre fik jeg store problemer med mit venstre knae paa vej ned igen, saa jeg gruer for Mt Kinabalu og maa nok teste knaet for at finde ud af om det er Katrine der maa alene afsted. Jeg krydser fingrene, og haaber paa det bedste, ellers maa Indiana Madsen jo tage turen, mens jeg venter hjemme ved koedgryderne som en aegte husmor:-).

Naa, inden det her udvikler sig til noget totalt ulaeseligt, saa maa jeg jo hellere opdatere det sidste nye. Fra Mt Mayon smuttede vi ned i byen og tog for et par dage siden flyveren til Cebu, hvor vi rendte ind i 3 rigtigt hyggelige danske piger. Dem har vi saa haengt ud med siden, og nu er vi naaet ud paa en lille oe hvor vi har taget et dyk mere, lejet motorcykler (her faar man 125 kubik uden MC-koerekort) dvs, man gaar bare over paa grillen og saa sporger de sgu selv om ikke man skal have sig en lille knallert, og vupti - saa er man afsted. Hjelm skal man dog bruge 5 minutter paa at insistere paa det kraftigste paa at faa med, det koerer de ikke med hernede.

Planen er at vi nu skyder nordpaa og tager til Malapasqua Island imorgen tidligt allerede. Her staar den forhaabentlig paa dyk med treashershark og manta ray! det afhaenger dog lidt af om Katrine kommer paa dupperne igen, det lader til at sol, strand og turistbakterier har faaet hende lidt ned med nakken her til eftermiddag.

We'll be back!

Over and out!

Lars