Hej med jer! Vi har faaet at vide at vores blog er ''deprimerende stille'', saa vi taenkte at det var ved at vaere paa tide at opdatere bloggen efter tre uger uden livstegn! Siden sidst er vi hoppet fra Peru og videre til Bolivia, og om faa dage er vi igen paa farten mod Argentina. I loebet af de sidste tre uger har vi oplevet en hel masse og moedt utrolig mange soede, sjove og dejlige mennesker. I sidste indlaeg var vi paa vej mod Puno, som er en forholdsvis lille by ud til den store Titicaca soe. I bussen paa vej dertil moedte vi en fyr, Uriel, fra Hawaii som vi delte et vaerelse med og var sammen med i to dage, inden vi tog paa en to-dags baadtur ud paa Titicaca soeen. Sammen med en stor gruppe sejlede vi ud til Almanti, en enormt smuk oe, hvor vi sov hos en lokal familie i par. Det var en skaeg og anderledes oplevelse, selvom hele turen bar praeg af torismen i fuld flor. Vi spiste traditionel peruviansk mad og om aftenen blev vi klaedt i de peruvianske nationaldragter og dansede rundt med vores ''familie'' og alle de andre turister. Et par dage senere tog vi videre til vores sidste stop i Peru: Copacabana. Endnu en lille by ud til Titicaca soeen. Vi var rigtig heldige med vejret og brugte derfor en masse tid med bare at sidde paa kajen og nyde udsigten over det asurblaa vand og de mange hoeje bjerge der omkredser soeen. I Copacabana moedte vi ogsaa engelske Ruben, som vi tidligere paa vores rejse havde moedt. Ham tog vi ud og spiste med og senere paa de lokale barer. Efter at have brugt temmelig meget tid i de forskellige smaa byer var det tid til at komme til en storby: La Paz i Boliva! Fuld fart paa; masser af mennesker, masser af trafik, masser af fest. Vi besluttede os for at leje os ind paa Loki - fest-hostellet over alle fest-hosteller. I vores Lonely Planet guidebog stod der om Loki, at man ikke skulle tage derhen hvis man ikke var klar paa at feste til den lyse morgen hver eneste dag. Vi boede paa Loki i 6 dage, og vi fortroed det paa ingen maade, det var virkelig en sjov uge. Foerste aften havde vi aftalt at moedes med to danske piger, Rikke og Nanna, som vi havde moedt paa to-dags turen i Titicaca soeen som ogsaa havde lejet sig ind paa Loki. Resten af ugen var vi sammen med dem konstant og det klikkede bare virkelig godt. I La Paz lavede vi alt og ingenting. Vi spiste utrolig mange is, steaks og frugt, og vadede ellers bare byen tynd. Der er alle mulige skaegge ting; heksemarkedet med eliksirer mod alverdens ting og et sort marked med haelerting fra Chile. Efter nogle dage med fest og sjov tog vi en aedruaften, for at vaere klar til The Death Road dagen derpaa. The Death Road er en 64 km lang mountainbike-tur ned ad et bjerg et par timer fra La Paz. Vi blev udstyret med hjelme, handsker, bukser og jakker, og blev ellers kastet ud i en doedsens farlig tur kun med instrukser om hvor for -og bagbremsen sad. Rikke og Nanna er jydere med stort J, og benene solidt plantet i jorden, saa de holdt sig i midten af cykelgruppen, mens vi stod i sadlen og hjulwede ned ad de stejle bjerg. Det var virkelig virkelig en sjov tur, selvom man godt kunne blive paavirket af de mange kors som stod i vejkanten af den to meter brede grussti. En anden dag tog vi fire danskere til oelsmagning og rundvisning paa et oelbryggeri. Saa sad vi ellers i flere timer i solen med BBQ-mad og oel i lange baner, og hyggede med de andre fra Loki. Efter en god og sjov uge, hvor vi havde moedt en heeel masse unge menensker, tog vi sammen med Rikke og Nanna videre til Uyuni. Vi havde bestilt en tre-dags tur til den bolivianske Salt Lake, som egentlig er en soe paa stoerrelse med Belgien. For nemmere at forstaa hvad det egentlig er, saa er det det her kaempe omraade som er daekket af salt med nogle centimeter vand ovenpaa. Dette giver saa de flotteste vandafspejlinger. Vi kom paa et hold med to andre jydere, Jacob og Rasmus, og to irrere, Coner og Mary Therese, og havde det vildt hyggeligt med dem i de naeste tre dage. Ud over salt soeen saa vi ogsaa gejsere, badede i varme kilder, saa stenlandskaber, laguner, flamingoer og alt muligt andet. Naeste stop paa vores tur var Potosi. Vi er saa heldige at vi var i Bolivia paa deres stoeste helligdage; Karnevalsdagene. Fedt fedt fedt. Troede vi. For i Bolivia har de den her tradition om at klaede sig ud, og saa ellers feste paa gaderne i omkring 5 dage. Boernene staar rundt i alle byerne, paa alle hjoernerne, med deres kaempe vandgevaerer og vandballoner i spandevis - og saa foelte vi ellers at de kun proevede at ramme os fjollede turister. Hold kaeft hvor blev vi bare vaade konstant - vi kunne ikke gaa ud for en doer uden at blive gennembloedte. Egentlig var det virkelig sjovt, men efter at vaere blevet gennembloedt for syvende gang paa en dag og altsaa have skiftet til toert toej samme antal gange, saa blev det en smule traettende. Potosi er kendt for sine miner, saa dem skulle vi selvfoelgelig ogsaa se. Vi valgte at goere det paa min foedselsdag. Men inden turen gik til minerne kom vores vores hostel-ejer ned til morgenmaden med en kaempe lagkage, hvor der i karamelsauce stod ''Tillykke med foedselsdagen'' - virkelig en soed tanke. Efter 20 minutter i minerne maette vi sammen med en dansk dreng, Andreas, give op og komme ud i den normale luft igen. Laura har asma, og kunne ikke klare den sindsygt stoevede luft og min undskyldning var bare, at jeg heller ikke kunne traekke vejret. Minearbejderne arbejder optil 15 timer i traek inde i minerne for at finde soelv, hvilket virker fuldkommen surealistisk for os. Vi vil i hvert fald aldrig klage over vores cafe-job igen! Senere samme dag delte vi en taxa med Rikke og Nanna til Bolivias egentlig hovedstad Sucres, hvor vi skulle vaere et par dage. Super hyggeligt universitetsby med en masse ugne studerende - og selvfoelgelig ogsaa gang i det helt store karneval. Men denne gang fik vi haevn: Vi fyldte gryder, kander og skraldespande med vand, og saa stod vi ellers paa vores altan paa hostellet og ventede paa at karnevalsoptogene skulle komme forbi. Og det gjorde de, og de blev vaade. Rigtig vaade. Muhahaha - haevnen var virkelig soed! Ellers brugte vi dagene paa at lave pandekager flere gange og hygge med Rikke og Nanna inden vi skulle tage afsked. Dagen hvor vi skulle tage afsked med pigerne var paa ingen maader sjov. Vi havde da rejst med dem i knap tre uger og var virkelig blevet glade for deres underholdende, soede og sjove vaesener. Oev Oev Oev. Vi tog alene tilbage til La Paz, for at tage flyet videre til Rurrennabaque, som er byen hvor man tager ind i Amazonas junglen fra. Vi havde bestilt den dyreste 4-dags tur ind i junglen, for at vaere sikre paa at vi fik noget ordentligt. (Vi havde hoert skraek-historier fra nogle nordmaend om at deres tur nemlig paa ingten maader levede op til deres forventninger). Vores forventninger blev dog opfyldt og meget mere til. Vi ankom til en oeko-lodge midt i Amazonas lige ud til en kaempe stor soe fyldt med krokodiller, som vi dog badede i hver dag. Der var masser af tjenere som opvartede os 24/7 med tre-retters maaltider, lemonader naar vi kom hjem fra vores hikes og redte senge hver dag, hvilket vi paa ingen maader har vaeret vant til paa vores billige hostels. Paa vores forskellige hikes saa vi en masse dyr, bl.a. en kaempe krokodille paa 4 meter, en masse smaa krokodiller paa omkring en meter, tukaner, papagoejer, mange forskellige aber, vildsvin, tusinde forskellige fugle og (til Lauras store raedsel) viiirkelig mange edderkopper. Junglen var virkelig fantastisk med sine mere end 14.000 forskellige traesorter og det store og anderledes dyreliv. Igaar floej vi tilbage til La Paz endnu engang, og indlogerede os paa et nyt fest-hostal, The Wild Rower, hvor vi skal vaere indtil d. 21. hvor vi har et fly til Buenos Aires i Argentina. Som de sociale vaesener vi nu engang er, har vi faaet nogle nye venner, som vi nu skal ud og spise frokost med. Juhuu for at rejse, - vi er vilde med det!! Vi haaber at I alle har det rigtig godt. De stoerste knus og kram, fra Laura & Sara i La Paz.