Hej alle interesserede

Nu har vi været i Ho Chi Minh i en uge og det er tid for en lille update.

Vi ankom til campus (eller hvad man nu kalder det) søndag aften, hvor vi blev indlogeret på forskellige sovesale, sammen med en masse andre frivillige. Ca. 90% af dem der er her, er fra Australien. Der er en fra Tyskland og en fra Norge og nogle få fra USA, men alle snakker alligevel engelsk, så man tænker ikke rigtig over det. De var alle rigtig søde til at byde en velkommen og fortælle lidt om stedet. Det første spørgsmål jeg fik fra pigerne på mit værelse var: Hvor er du fra? Kan du drikke øl? Øhh, Danmark og ja det kan jeg vel.

Mandag havde vi vores første orienteringsmøde, hvor vi hørte lidt om børnehjemmet og om det frivillige arbejde. Jeg troede egentlig at hele første uge skulle være en orienterings uge om hvordan det frivillige arbejde skulle foregå, men vores program bestod primært af sightseeing ture.

Vi startede med at gå en tur rundt i vores område, hvor vores guide Anna viste os forskellige restauranter og butikker hvor vi kunne spise og handle ind.

Derefter tog vi en taxa til district 1, hvor vi besøgte Uafhængighedspaladset, Notre damme (eller domkirken), hovedpostkontoret og Ben Thanh-Markedet. Mark købte et par sandaler i en af boderne på markedet. De kostede 280.000 Dong (85kr) og han fik dem pruttet ned til 270.000 Dong (81kr). Meget imponerende. Jeg var lidt bedre selv. Fik et par bukser til 150.000 Dong (45kr), hvor sælgeren startede på 400.000 Dong (120kr). Det var så lidt røv at vide, at bukserne ikke koster mere en 70-80.000 Dong, men hvem kunne vide det.

Vi afsluttede dagen med fællesspisning på en lille restaurant, hvor vi fik noget lækkert vietnamesisk mad, bestående af noget suppe, ris og kylling med ingefær. Haps.

Tirsdag præsterede jeg at stå op kl 6 og startede dagen med et iskoldt bad. To ting der aldrig vil ske i Danmark. Men jeg var frisk og veludhvilet, så det var skønt.

Vi startede dagen med at tage en bus til Chu Ci tunnellerne, som ligger 70 km uden for Ho Chi Minh. Disse tunneller er underjordiske tunneller som blev brugt under krigen, både mod amerikanerne og franskmændene. Vi fik en guidet tur rundt, hvor vi så diverse våben og fælder som blev brugt mod fjende. Der var en skydebane, hvor man kunne få lov til at prøve at skyde. Både Mark og jeg købte ti patroner til en AK47. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg prøver det. Vi sluttede turen at med at kravle igennem de små tunneller. Det var en speciel, men virkelig sjov oplevelse.

Vi tog bussen tilbage mod byen, hvor vi stoppede i en lille landsby på vejen for at spise frokost. Menuen stod på friske forårsruller med fisk og skaldyrssuppe. Jeg har heldigvis fået et lille skilt, hvor der på vietnamesisk står at jeg ikke spiser fisk, så jeg fik en masse lækre grønsager og tofu med chili og citrongræs.

Dagens sightseeing sluttede med et besøg på det lokale marked. Vi var nogle stykker som blev inviteret hjem til vores guide, Annas hus, hvor vi fik en kop grøn the samt nogle vietnamesiske snacks. Da vi kom tilbage til markedet, var der en af de australske piger som havde fået sin telefon stjålet. Min første tanke var: 'Det var synd for hende', men så fik jeg at vide at hun havde lagt sin iPhone på gulvet mens hun prøvede bukser, på trods af at Anna havde sagt at vi skulle holde alle vores værdigenstande tæt til kroppen og ikke vise dem frem, så den næste tanke var: 'Fjols'. Mark og jeg er blevet enige om at lade som om vi synes det er synd for hende, for det synes alle de andre, selvom vi synes det er idioti.

Vi spiste aftensmad på skolen og så gik vi ud for at udforske byen. Vi prøvede en vietnamesisk specialitet fra en af madboderne. Andeæg, hvor ællingen inde i ægget ligeså stille er begyndt at vokse og få fjer. Det var seriøst klamt, især fordi jeg smagte på et stykke, hvor der stad en lille fjer i. Det hele blev skyllet ned med et glas sukkerroe saft. Sødt, men lækkert.

Jeg har endelig fundet ud af, hvorfor pigerne ville vide om jeg var øldrikker. Der skal være en øldyst onsdag aften på baren, the Dong, hvor en fadøl koster 4000 Dong (1,2kr). Hvis man drikker 100 øl på 4 timer vil personalet synge en sang for en. Man må dog kun være 4 personer. Vi har vores egen kamp indbyrdes, hvor drengene skal drikke 100 øl, no matter what, men hvis pigerne drikker 100 øl, vinder vi. Indtil videre er vi 10-12 piger, så det er maks 10 øl hver. Drengene er dog kun 7 på deres hold, men de burde kunne klare det.

Onsdag blev primært brugt på at lade op til 'the beer challenge'. Man skal ligge en god bund, hvis man skal drikke mange øl. Om dagen havde vi en time, hvor vi skulle lære at folde håndklæder på fancy måder, f.eks. blomster, kaniner og elefanter. Udover det havde vi vietnamesiske studier, hvor vi lærte lidt om landet, sproget og deres kultur. Men en stille og rolig dag.

Torsdag var en forfærdelig dag. Det er bare ikke sjovt at være på sightseeing i 25-30 grader med tømmermænd. Det skal siges at ingen officielt vandt konkurrencen igår, da tjenerne var ret dårlige til at holde styr på, hvor mange vi drak. Vi havde dog alle tegnet en streg på hånden, for hver øl vi drak. Jeg drak 18 øl på baren og så 2 øl da vi kom tilbage, hvilket folk var ret imponeret over. Mark drak 19-20 øl, men folk var ikke nær så imponeret. Ha! Vi fik dog begge kælenavnet 'The great dane'. Tilsammen drak hele vores gruppe 214 øl (ish), men der var ingen der fik sunget en sang. Skod. Jeg må dog indrømme at min krop vat ramt torsdag og vi skulle starte dagen med vietnamesisk 'cookingclass', som egentlig primært bestod af at spise forårsruller. Det var sgu lidt hårdt til den ramte mave og jeg fortrød ligeså stille mit massive indtag af øl. Bagefter tog vi taxi til krigsmuseet. Et virkelig spændende museum, men samtidig så deprimerende. Det er ekstra freaket, når man ser folk gå rundt uden arme og ben og man ved det er pga. krigen. Ho Chi Minhs gader er virkelig et levende museum. Vi sluttede vores tur af med at se et waterpuppet-show. Og nej, det er slet ikke så sjovt som det måske høres ud. Det var ok kedeligt.

Om aftenen tog vi på karokeebar, hvilket der er et kæmpe hit blandt vietnamesere og åbentbart også australier. Der er lidt for meget jantelov over mig, i hvert fald i denne situation, så der blev takket pænt nej tak.

Fredag havde vi vores første besøg på børnehjemmet. Det tager ca en halv time at køre dertil i bus, og bussen er ikke som en almindelig dansk bus. Det er en lille varevogns lignende bil, hvor det er åbent bagtil. Der står så nogle bænke hvor der normalt er plads til 8 personer, men folk bliver bare proppet ind og man sidder ret klemt sammen. Nogle vietnamesere hænger endda uden på vognen. Men okay, hvad kan man forvente når turen kun koster 6000 Dong (1,8kr).

Børnehjemmet ligger inde i en lille gyde og er lidt som jeg forventede det vil være. En ret spartansk indretning og så er der en million børn. Vi er ret mange frivillige på børnehjemmet, så vi gik ret meget oveni hinanden. Efter en halv time, tog halvdelen af os hjem, da der ikke rigtig var brug for så mange.

Vi havde bestilt en weekendtur til Mekong floden, hvor vi havde afgang lørdag morgen. 3 af dem der havde bestilt tur var blevet syge i løbet af natten og var nødt til at blive hjemme. Mark var en af dem. Det var nok en klog beslutning at blive hjemme, for vi brugte meget af weekenden på at køre rundt i bus. Bussen satte os af i byen My Tho, hvor vi tog en båd mod vores stop Ben Tho. På turen kom vi rundt til nogle små øer kaldet: dragon island, unicorn island, phoenix island og turtle island. Vi hoppede af på unicorn island, hvor vi skulle smage på noget lokalt honning the, for derefter at tage en båd ned af the coconut canal. På Ben Tho besøgte vi en slikfabrik, hvor de lavede karameller af kokosnød. Turen sluttede af med frokost og et besøg på en anden lille ø, hvor vi fik serveret grøn the og frugt, mens nogle lokale musikere optrådte for os.

Busturen til Can Tho tog ca 3 timer og da vi kom frem til vores hotel, fandt vi hurtig en restaurant, gik lidt rundt i byen og så var det ellers på hovedet i seng.

Søndag bød på en bådtur til the floating market, hvor vi kunne købe lækker ananas og diverse drikkevarer. Det er forøvrigt pænt dumt at spise ananas når man ikke helt kan tåle det, så nu går jeg rundt med en hævet løbe, men det var det var det hele værd. På turen besøgte vi også fabrikker hvor de lavede rispapir og risnudler. Vi sluttede af med at se en rismølle. Turen tilbage til Ho Chi Minh tog ca 3-4 timer og vores chauffør var psykopat, så det var en skøn bustur.

Ha, fik skrevet lidt mere end forventet, det maa vaere begynder held, men ja det var en stoerre update herfra

Maa i ha det godt i det kolde vejr

xx

P.S. Der er ikke taget hensyn til grammatiske fejl eller brug af norske ord og vendinger.

P.P.S Tak til herrelandsholdet fordi i er saa mega gode til haandbold. Alle gode tanker herfra.