Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der lige en lille update her fra paradis. De sidste par uger har vi brugt på at rejse rundt i Thailand. Og sikke et dejligt land.
Bangkok var helt noget for sig selv. Lækkert mad, eksotiske butikker, vild trafik og smukke ladyboys. Ej at forglemme deres vilde natteliv, som vi selvfølgelig også fik prøvet af.
Vi var også et smut forbi vores veninder Mia og Stine i Hua Hin. Her var vi på natmarked (sushi til 1 kr!) og fik catchet up. Fra bangkok tog vi til koh Phangan og Full Moon, sammen med to af vores veninder fra gym, Emilie og Karen. Vi boede vi på et dormroom med 36(!) andre mennesker, hvoraf størstedelen af nogle yderst festlige englændere, som var helt klar på festlege og massere af buckets. Så scenen var sat til en uge med fuld fart på. Efter dette havde vi også brug for nogle dage til at komme os over de tidlgere strabadser og tog videre til Koh Tao - en ren paradisø.
Her har vi været i to dage nu og har badet, steget i solen, spist massere af thai mad og hældt iskaffe ned. Så lækkert! Imorgen skal vi på bådtur, hvor vi skal snorkle og forhåbentlig se hajer!!
Desværre har vi kun få dage tilbage her i paradis og tager om tre dage tilbage til Bangkok, for at flyve til Dubai og bruge et par dage på at slappe af, inden vi atter vender snuden hjemad til kolde Danmark. Selvom vi nødigt vil forlade skønne Asien, er vi alligevel begyndt at glæde os til at se jer derhjemme igen, få en leverpostejsmad og ikke gå rundt og svede konstant.
Knus og vi ses snart!
- comments
Lisbeth Vi glæder os også til at få jer hjem (-: