God eftermiddag fra fra vores lille overdækkede bar tilhørende Our World Packpackers; 10 meter fra de kæmpestore bølger, som vælter os rundt gang på gang.
Vi ankom til Mirissa for 2 dage siden, efter at have set verdens smukkeste solopgang fra Adams Peak, og vi har stadig ondt i benene!! Turen til Mirissa var knap så rar; vi var godt trætte, eftersom pilgrimfærden til Adams Peak starter kl. 2 om natten, og da vi senere på dagen tog den 2 timers ubekvemme bustur til Hatton for at erfare, at alle busser var fulde føltes øjenlåg og ben endnu mere tunge. Heldig- og uheldigvis havde vi mødt 3 russere, som vi endte med at dele en taxa med. Vi havde fået fortalt, at turen, som var ret dyr, tog 3,5 time... Den tog 7, jeg(Laura) var køresyg, chaufføren faret vild og russerne fulde - vi måtte endda skifte bil og chauffør de sidste 10 min, fordi der ingen lys var på bilen. Efter at have ventet på en form for rasteplads omgivet af nærgående mænd kl. 22 om aftenen i tungt mørke, skulle vi bare have et sted og sove - uden russerne! Dette viste sig dog også at være en udfordring, da de fleste hoteller ned til stranden var fulde, og russerne fulgte efter os. Heldigvis fandt vi et guesthouse på den anden side af gaden, og skyndte os at slå til, da der kun var plads til os. Vi betalte den dyreste pris so far (2500 rupee pr. nat), men vores værelse var det lækreste, vi har boet på, ejerne så søde, og jeg fik mit første rigtigt varme bad - sofie klarer sig fint med det, jeg vil kalde koldt vand