Halloejsovs..

Saa faar i lige igen en lille update, dog uden billeder, da genierne her ikke er saa tekniske.

Atlanta er vel overstaaet, og den foerste vi moeder i lufthavnen i San salvador er en tysker, som arbejder for den tyske ambasade, saa vi splejser lige en taxi. Han var ikke ligefrem den stoerste optimist og syntes, at vi var lidt crazy, naar vi nu ikke havde noget sted at bo og ikke har de store spanskkunskaber(selvom vi havde brugt hele flyveturen til at oeve) Vi endte med at faa hans mail saa vi kunne skrive om vi overlevede. we are still here

San salvador var nu ogsaa noget af en oplevelse. vi var der i to dage og fandt ikke en eneste ting, som vi ledte efter. vi saa paa et tidpunkt et skilt efter den vej vi ledte efter, men der havde vi gaaet i 5 timer, saa vi vendte om. Vi har derfor faaet set meget, men vi ved ikke, hvad det er, vi har set.

Det sjoveste var nok, da vi skulle handle lidt ind. Da det bliver vores tur loeber alle pubertets-pakke- drengene hen til os, og kaemper om at putte vores varer i poserne. Vi vidste ikke hvad vi skulle gaere, saa vi grinede bare. Derefter kunne vi ikke forstaa, hvorfor ekspedienten ikke ville have penge af os! Vi havde selvfoelgelig glemt at veje bananerne! Hedigvis loeb en af drengene med glaede hen og vejede dem for os.

Luftkyssene flyver i hvert fald fra alle retninger hen til os.

Det var paa alle maader en interessant by. Fattigdommen er stor, folk sover paa gaderne og bor i de vilde blikskure. Ved hver butik staar der maend med rifler, guns og "you name it" til at holde ro i gaderne. Det er bilernes by, og allerede nu har vi staaet mange gange med hinanden i haenderne, raabt "goo", spurtet over vejene med pulsen paa max. Pulsen falder dog drastisk, naar man kommer over paa den anden side af gaden og ser denne fuldvoksne mand sidde paa gaden og ligge en ordenlig dej. Der er saa der man taenker, at der egentlig er ret mange hundelorte og ikke nogle hunde... hmmm... vi har valgt at lade tanken ligge.

I gaar aftes, efter at have foelt regntidens haarde draaber, sidder vi og faar en lille small talk i faellesrummet. Det viser sig, at en af pigerne ogsaa skal til guatemala... og hun mestrer spansk i 1. klasse. Vi foelges med hende til guatemala City, hvorefter hun saetter os paa en bus mod Antigua. Der sidder vi saa igen og ser/hoerer paa den verden, som vi ikke kan foelge med i. Engang imellem spoerger vi sidemanden, om vi er der nu. Hver gang er det samme svar: "no no", efterfulgt af en forklaring, som vi ikke forstaar, og haaber at de prikker til os, naar vi er der. Det gjorde de selvfoelgelig, saa nu er det tid til at udforske Antigua. Vi har i dag bestil 40 timers spanskundervisning plus en uges logi ved en lokal familie, saa naar vi igen opdaterer blog"en om en uge, saa skriver vi det paa spansk:-) EJ faktisk er vi ret seje til spansk i forhold til, at vi kun har haft 5 timers undervisning i kbh, men 40 timers eneundervisning skader nok ikke.

I maa alle have det rigtig godt. Vi glaeder os til at haera fra jer

Laura og Anne