Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er vi nået så langt i vores planlægning af vores fantastiske rejse, at vi er nået til det punkt hvor vi har roddet os ud i at oprette en rejseblog ( i må lige bære over med os, ingen af os er jo den fødte computer nørd ) .....
Vi vil bruge denne blog som en dagbog, så al familie og venner kan følge med i hvor vi befinder os og hvad vi finder på at lave af ballade.
Vores lille eventyr kommer til at vare i 5½ måned, og i denne periode kommer vi til at rejse i henholdsvis:
Vietnam, Cambodia, Thailand, Malaysia, Singapore, Indonesien og Philippinerne.
Vi tager fra Bornholm d.2.jan og rejser fra Kastrup d.3 januar for derefter at lande i Bangkok (Thailand) d.4 jan.
Pt. er situationen den at pengene er sparet sammen, de fleste ting er købt og alle flybilletter er bestilt og betalt!! (Ps. begge vore mødre har på trods af dette ikke haft nervesammenbrud (endnu!))
Vores overordnede rejserute er på nuværende tidspunkt:
- Bangkok 4. jan. - 6. jan (Herfra flyver vi til Ho Chi Minh i Vietnam)
- Vietnam 6. jan. - 19. jan.
- Cambodia 19. jan. - 2. feb.
- Thailand 2. feb. - 1. marts
- Malaysia 1. marts - 16. marts
- Singapore 16.marts - 21. marts (Herfra flyver vi til Bali, og jeg gentager hvis nogle skulle være i tvivl: "VI FLYVER TIL BALI
" )
- Indonesien 21. marts - 19. april (Herfra flyver vi til Kota Kinabalu på Borneo (Malaysia) hvor vi mellemlander i én dag)
- Philippinerne 20. april - 21. maj (Herfra flyver vi til Kuala Lumpur i Malaysia.)
- Fra d.21 maj - har vi planlagt at holde "ferie" før vi tager hjem, så her vil tiden blive brugt på den strand vi kan finde med flest solskins timer, det hvideste sand og det mest azurblå vand!
- Bangkok 10. jun. - 14. jun. hvor vi her vender snuden hjemad...
Vi håber på at få en oplevelse for livet, og dagene bliver nøje talt til rygsækken skal pakkes...
Dette var så vores allerførste indlæg, og vi lover at der følger MANGE endnu.
- comments
Lone Det lyder bare super spændende :)
Vivi & Kurt Go' tur. Tak for en hyggelig nytårsaften.
Nettie Det lyder bare så dejligt... i må have en fantastisk tur og jeg glæder mig til at høre om turen..... god rejse..