Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er der nyt igen. Godt nok er vi ved at vaere lidt bagud, men igen. Internettet har ikke helt faaet sit endelige gennembrud I Afrika. Nu er vi dog lige landet paa det ultimative turiststed paa Zanzibar, saa vi nu kan faa opdateret lidt om, hvad der er sket siden safari.
Morgenen efter vi kom tilbage fra safari forlod vi Wildebeest i Nairobi for at tage suhttlebussen mod Arusha i Tanzania. Det var en meget spaendende tur, maa man sige. En 12 timers busstur, hvoraf de 11,5 foregaar paa grusveje med enorme huller saetter sine spor, men vi overlevede. Og nu har vi jo naermest alle glemt det igen. Vi ankom til Arusha om eftermiddagen og blev hentet ved bussen af en fra Family Farm, hvor vi skulle bo. Det er et stort hus, som er bygget midt imellem 'almindelige' afrikanere. Man bor taet paa dem og har eget koekken, bad og saadan. Der er dog lavsaeson (og de gaester, som skulle have vaeret der sammen med os var strandet i Europa grundet en irriterende askesky), saa vi havde huset for os selv. Thomas, som har Family Farm var meget hjaelsom med at arrangere ture for os. Derfor arrangerede han for os, at vi dagen efter kunne faa en snart 6 timers rundtur i byen af med af de lokale. Saa soendag morgen tog vi forst i kirke. Gudtjenesten foregik paa Swahili, saa den fik vi ikke lige saa meget med af, men ellers foregik det meste som i Danmark. Dog havde de et kor, som sang utrolig godt og en elguitar til at suplere med, det har vi ikke set saa tit i de danske kirker, i hvert fald ikke paa en ganske almindelig soendag. Tre gange rejste folk sig op og gik en runde I kirken, mens de sang. Vi maa have set ret underlige ud i hovedet, for manden ved siden af os grinede og forklarede, at det var fordi, de gik op og betalte noget kirkekollekt i en boette, og der var en runde aabenbart slet ikke nok. Efter gudstjeneste tog vi en rundtur i byen. Den er i hoejsaesonen meget turistpraeget, da det er udgangspunktet for mange safarier i Tanzania, men fordi det er lavsaeson, saa vi naermest ikke andre hvide mennesker. Vi fik ogsaa muligheden for at koere med en lokal bus, en Dalla Dalla. Det var en blandet fornoejelse. Paa et tidspunkt sad vi 22 mand I en 13 mands bus, med en chauffoer som oftest (fandt vi ud af bagefter) ikke har koerekort. Men saa har vi proevet det, med en lykkelig slutning heldigvis.
Da vi vaagnede tirsdag morgen regnede det voldsomt. Vi havde egentlig aftalt en bjergvandring med Peter, guiden fra igaar, men besluttede at melde afbud. Regnen stoppede dog igen efter en times tid, men Kristine laa med migraene resten af dagen, saa maske det var meget godt, vi blev hjemme. Onsdag gik vi selv rundt I byen og kiggede. Vi fandt bl.a. en internet café, saa vi kunne faa ordnet en masse ting paa en gang. Vi endte ogsaa med at sidde der I flere timer, fordi vi var saa glade for endelig at have fundet noget, der virkede.
Folk i Arusha er rigtig soede. Der er nogle paatraengende maend, som meget gerne vil saelge os safarier og ikke rigtig forstaar et nej, men resten siger bare 'Jambo Muzungu'(Hej hvide menneske paa Swahili), naar vi gaar forbi. Og boernene proever at oeve deres engelske og siger godmorgen/godmiddag/godaften I et vaek.
Tordag tog vi en vandretur med Peter. Vi gik op af Mt Meru, som er et bjerg naesten ligesaa hoejt som Kilimanjaro. Vi gik ikke saerlig langt op, men det var nok. Det er vist bare fint, vi har droppet bjergbestigningen, konditionen holder ikke til det. Vi fik set en masse kaffe- og bananplantager og besoegte den lokale folkeskole. Fordi det er en offentlig skole, havde den lidt over 1000 elever, og skolen er altsaa ikke specielt stor. I et klassevaerelse vi normalt vi smide et sted mellem 20 og 25 elever ind i, var der ca. 60. Der var bare boern over det hele. Bagefter gik vi en tur ind forbi Arushas kongrescenter. FN har en domstol der, som stadig behandler sager fra Rwanda massakren i 1994. Dem var vi inde og se noget af. Vi kom midt i retssagen, saa vi forstod ikke saa meget af det, men det var interessant at overvaere og lidt vildt, at der stadig er sager med det mere end 10 aar efter. Vores dage i Arusha var dermed ovre. Fredag morgen blev vi koert til bussen af Thomas, og tog bussen til Dar Es Salaam. Det har vaeret nogle dejlige dage i Arusha. Det er hyggeligt at vaere et sted, hvor der ikke er saerlig mange turister og hvor man bor midt i lokalbefolkningen. Det eneste negative er nok, at alle familier har hoens og hunde. Saa hver aften var der hundegoeen til den store guldmedalje, og i hver morgen klokken 6 blev vaekket af en hane, der galede. Og saadan nogle de bliver ved I ret lang tid, fandt vi ud af.
- comments
Gitte Nielsen Hej Kristine, vi håber du/I har det godt! Andreas og jeg har lige læst om jeres oplevelser - det lyder rigtigt spændende. Andreas kunne godt tænke sig at komme derned og se alle dyrerne! Tak for din mail! Ha' det godt og pas godt på jer selv - vi glæder os til at læse mere :-) KH/Andreas og Gitte