BYE BYE Melbourne - Here we come coast !!!!!

Efter lidt smaa problemer kom dagen hvor vi endelig/desvaerre skulle sige farvel til Melbourne. Bilen broed sammen bare en halv time foer vi havde planlagt afgang saa vi blev noed til at blive en nat mere i house of love. Tidligt op naeste morgen proeve at jump starte bilen uden held. Efter et par fikse mekanikere havde inspiseret bilen, kunne vi erfare at der var et kabel der skulle skiftes. De fine mekanikere havde ikke meget haab i bilen og er ikke sikker paa at den vil tage os hele vejen. Det er noget fis, vi fire piger tror og ved at den nok skal holde sammen med os hele vejen op ad kysten.

Efter en god gang aftensmad og bilen var fyldt helt op til randen, vinkede vi farvel til 388 Dandenong RD og alle de mennesker der har vaeret en del af vores hverdag de seneste 3 mdr. Ingen ide om hvilken vej vi egentlig skulle koerte vi afsted kl syv fredag aften. Neste stop blev en tankstation hvor vi fik hjaelp og igen var vi paa rette vej. Neaste stop Canbearra! Uden musik fordi radioen ikke rigtig virker blev det en rigtig lang koere tur. Foereste pause var i en lille by hvor vi havde svaert ved at forstaa hvad de sagde fordi det var saa bondsk. Naeste stop et resting area for truckdrivers, men der blev vi ikke laenge, der var ikke nogen af os der tudre at gaa ud af bilen for at hente soveposerne, saa vi besluttede at det maaske var en daarlig plads at overnatte. Saa vi koerte hele vejen til Canberra og fandt en park. Kristina og Fannie paa liggeunderlag under stjernerne, Kerstin og Jeg i bilen - lad os sige det saadan, ingen af os havde en god nattesoevn. Da vi vaagner naeste morgen er byen ikke laengere saa tom og vi ligger og sover midt i morgentrafikken. En dame kommer hen til Fannie, giver hende 20 dollars, hun synes vi ligner nogle der kunne bruge det, hmm det er vist ikke et godt tegn er det? Ikke nok med det, 20 min senre vender hun tilbage med yderlige 40 dollars! Men vi fik en god omgang morgenmad den dag.

Efter et par smaa ting er ordnet med internationalt koerkort osv. fortsaetter vi mod Sydney. Vejen er ikke saa lang, men de bakker man bestiger her i Australien er ubeskrivelige og folk de koerer altsaa hurtigt, det var naesten som at sidde i en rutjebane hele vejen. Vi beslutter os for at campe 80 km udenfor Sydney og finde en lille by ved navn Wooloongoo, besynderligt navn, ja det synes vi ogsaa, men det viser sig at tidligere bosatte mange drukkenbolde sig i denne by og det maa vist forkare de mange ooooooo'er.

Vi blev guidet hen til en teltplads, og vi gjorde klar til en god nattesoev i vores ny-indkoebte telt og dejlige soveposer. Efter teltet var paa sin plads vi alle havde faaet et dejligt varmt bad, hyggede vi med mad og oel og fik rigtig toesehygget. Natten var blandet for os alle. Kristina sov som en droem, Kerstin havde ondt i knoglebenen af at ligge paa siden, samtidig med hun froes, fannie var bange for at teltet skulle flyve vaek og jeg var bange for at blive ramt af lynet!!! Men vi maa erkende at et telt er bedre end en bil og parkeringsplads.

I morges vaagnede vi tidligt og pakkede sammen og igen paa vej mod Sydney. Nu er vi endelig fremme og vi elsker det allerede, men denne gang skal vi nok soerge for at vi ikke bliver det samme sted i 3 mdr, saa vi kan komme hjem med masser af oplevelser.

Kristina & Therese