Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi klaret os helt selv i ca 10 dage. Og der har sku været knald på! Singapore var superfedt, og selv Kristian hyggede sig med shopping og vindueskiggeri. Vi var der i 2 dage, og den stod på typisk storbyferie: Shopping, seightseeing på gåben og metro. En af aftenerne var vi ude at spise med selveste Mr. Lylle, som tilfældigvis var i byen på 17 dages "studietur". Vi var indlogeret begge dage på et lille hostel, hvor vi lå i små kabiner hver for sig. Det var lidt specielt, men aircon virkede perfekt, og det var det vigtigste, da der var meget varmt og fugtig udenfor.
Herefter hedder den Indonesien i 3 uger, og vi flyver til Medan på Sumatra, hvor kører videre til Bulkit Lawang, med bus, minibus og til sidst sidder vi begge i sidevognen på en motorcykel, plus fuld oppakning, det var noget af et syn:) Vi kommer direkte fra Singapore og et godt stykke ind i junglen på under 12 timer, så det gik godt, men vi var helt færdige derefter.
Dagen efter starter vores 2 dages jungletrek. Det var den vildeste tur! Alle opstigninger og nedstigninger var stejlere end nogen af os havde prøvet før, og samtidig var det meget fugtigt, så det var noget af en prøvelse. Men det var det hele værd. Det var vildt at se de sjældne orangutanger der kun findes her i Indonesien. På tilbagevejen stod den på river-rafting på en noget alternativ måde. Det var gamle lastbil-slanger der var pustet op og bundet sammen!
Vi kørte tilbage til Medan med et par hollandske gutter vi havde vandret med, og dagen efter fløj vi til Bali og derfra sejlede vi videre til Gili Trawangang, hvor vi nu har været i 4 dage.
Vi har netop modtaget vores dykkercertifikat, som vi har arbejdet hårdt for de sidste tre dage:) Det har været rart endelig at have et værelse mere en 2 overnatninger, så man ikke skal pakke tasken hele tiden. På grund af våddragten er Louise, blevet en smule brunere på underarmene, end på overarmene, hvilket pt er vores største problem, så vi klager ikke:)
Vi har det rigtig godt og håber det samme gælder derhjemme.
Knus fra Gili
- comments