Det var en virkelig flot køretur ned langs vestkysten. Efter nogle dage langs havet, stadig med helt usædvanligt godt vejr, kørte vi nu ind i landet igen. Vi ville ned til det berømte Milford Sound, men inden da, brugte vi 2-3 dage på vejen. Ruten fra kysten, gennem Queenstown og ud til Milford Sound, er noget helt særligt! Landskabet ændre sig undervejs fra regnskov til bjergtoppe med sne, til tør prærie, til flade grønne marker, fulde af får, og til sidst til fjordlandskab, som man kender det fra Norge.

Milford Sound er nok den mest kendte, af de mange fjorde i Fjordland Nationalpark. Vi synes selv, at vi valgte den bedste måde at opleve den på. Vi stod tidligt op, og tog på en guidet kajaktur på fjorden. Vi var endnu en gang virkelig heldige med vejret, og man skulle næsten tro at dyrerne var arrangeret af guiden. Første scene vi fik, var en sæl der kastede rundt med sin fisk i overfladen.

Det så vildt ud, hvordan den slyngede den fra side til side, for kunne sluge den, da den ikke kan tygge. En flok delfiner valgte også at kigge forbi, og kom så tæt på, at man kunne få øjenkontakt! Det samme kunne vi med den pingvin, der senere stod på inde på land, og kiggede nysgerrigt! Helt vildt fedt! Udsigten fra 2-mandskajakken, var svær at blive træt af. Måske bortset fra når man skal tisse som en sindsyg den sidste time!

En privilligeret udfordring er, at man nogle gange trænger til en pause til at fordøje alle indtrykkene og oplevelserne. Så vi havde afsat en hel dag, til at køre retur på den smukke route 94.

Den intelligente Kea papegøje gjorde os også selskab på vejen, da vi holdt for at spise aftensmad.
De er vant til mennesker og den kom helt tæt på. Pludselig sad den på sidespejlet og sekundet efter var den i færd med, at bide i gummilisterne på taget!

Inden turen skulle gå videre, havde vi også prioriteret en kajaktur mere, denne gang i Doubtful Sound. En fjord præget af stilhed, da den ligger mere afsidiges end Milford. Først en lille times sejltur, efterfulgt af knap en times buskørsel, før vi kunne sætte os i kajakken. Vi nød en afslappende tur gennem det spejlblanke vand. På hjemvejen spottede vores guide nogle pingviner der svømmede i overfladen. Vi føler os virkelig heldige!

Vi kørte videre af Southeren Scenic Route, og det var også en flot rute. Dog gjorde den ikke helt samme indtryk på os, som nogle af de tidligere. Da vi nåede ned til det sydligste af sydøen, gik vi ned til stranden, og så de imponerende grotter: "Cathedral Caves." Vi kunne kun lige nå derud, og tage billeder før vi måtte vende om pga. tidevandet, der lige pludselig kom hurtigt. Derud over, så lukkede parkeringsområdet også, så man ikke kunne komme ned til grotterne, mens der var højvande!

Vi nåede omkring mange af byerne nede sydpå, med hver deres charme, og mærkelige navne. I en af byerne "Oamaru", havde vi en dags tid. Den brugte vi på at blive vasket i svømmehallen, se på de gamle bygninger, smage øl og pizza på bryggeriet og til sidst se 324 blå pingviner komme ind fra havet! I "Dunedin" kørte vi op af den stejleste gade i verden, og fik Katrine sit ønske opfyldt om at besøge en vaske ægte chokoladefabrik! Vi gik derfra med hver vores gottepose, som vi passende kunne tage med i biografen senere.

Tidligere havde vi fået et tip, om et gratis campsite med den bedste udsigt til Mount Cook (New Zealandsk højeste punkt). Det var ikke nemt at finde, og vi er ikke helt sikre på, at det var det rigtige sted, men det var det bedste! Der var næsten en helt surrealistisk god udsigt, i udkanten af nåleskoven, lige ned til en stor sø, med det klareste vand, som vi da også tog en dukkert i! Smeldtevand! Koldt, men friskt!

Vi synes virkelig vi er kommet vidt omkring på sydøen, og har fået mange, vidt forskellige oplevelser! Den mest nørdede del, kom da vi i "Twizel" tog med på Lord Of The Rings tour. Mere end 140 steder på New Zealand, har været brugt til optagelserne. Heldigvis havde vi fået en kæmpefan som guide! Han havde alle funfacts, og vi så billeder fra filmene, som vi holdte op foran virkelige steder! Ja det endte selvfølgelig også med, at vi fik kapper på og sværd i hånden! Mega sjov tur! Vi ser frem til at gense filmene igen, efter ny viden bagom, og efter at have set nogle af stederne i virkeligheden!

Vores vej tilbage til Christchurch, gik forbi den turkisfarvede sø, Lake Tekapo. Her var mange kinesere i færd med at tage selfies, og billeder af de mange smukke lupiner der står ved søen. Det var varmt, så vi besluttede at tage et dyb i søen og det var skønt når først vi kom i.

Det har været et uforglemmeligt roadtrip. Bilen er afleveret, og i morgen flyver vi til Auckland. Vi ser vi frem til 2 ugers woofing på nordøen m.m, men det må I høre mere om i næste blogindlæg.

Forresten.. Hvorfor har vi ikke tænkt på, at køre i venstre side derhjemme? Der er jo meget færre højresvingsulykker hernede!