Idag var saa den dag at jeg saa en mand der var blevet myrdet. Et billede der nok vil tage noget tid at faa slettet fra nethinden.

Vi stod tidligt op imorges. Klokken kvart over fem om morgenen. Vi var begge enormt arrige og vrede fra min fuglesyngende ringeklokke og stod begge op med meget soevn i oejnene og ingen overskud til at skulle rejse i 12 timer. Men efter lidt morgenmad og rygsaekken igen var pakket virkede livet mere overskueligt. Vi fik en rar taxachaffoer til at koere os til baaden, som skulle sejle klokken syv. Paa turen dertil stod solen op og lige da himlen var fuldkommen orange var der pludselig en lang raekke biler foran os, som ikke roerte sig ud af stedet. Vi kiggede os begge undrende ud af vinduet og der skete det saa. I min vej side laa der en mand paa maven i en kaempe blodpoel. Braekfornemmelsen dannede sig i min hals og jeg maatte holde mig for munden. Marie blev ved med at sige, hvad er det? Skal jeg ogsaa se det? Men jeg fik gjort det rimelig klart i en smule hylende stemme, at hun skulle kigge den anden vej.

Taxachaffoeren fortalte os efterfoelgende at der ofte var bar slagsmaal lige ved det kryds manden laa stukket ihjel i. Der laa en lokal bar og naar loejerlighederne blev for vilde og forskellene mellem oeboerne blev for markante gik det hver 2-3 maaned galt for sig. Han var paa ingen maade chokeret over synet, saa det maa bestemt ikke vaere foerste gang for hans vedkommende.

Selv sidder jeg stadig med en klump i halsen og kold rislen ned af ryggen. Livet virker med et saa straemmende. At det kan slutte paa en saa brutal og markaber maade, faar en til at taenke noget anderledes. Taenk hvis mit liv med et ogsaa kunne vaere slut? Jeg er virkelig glad for at vaere mig idag. Bare Katrina med min rygsaek og mit tiltider uskyldige smil og daarlige spanske.

Vi er fremme i Copan nu. Det er en smuk by, mange snoede gader og fuld af charme. Imorgen ser vi ruinerne og drager til Antigua. Min rejse er snart ved vejsende, hvilket jeg har en smule svaert ved at acceptere, men saadan maa det jo blive..

Jeg vil smutte for nu... Har nogle timers soevn at indhente og det foerste varme bad i over en uge ser jeg frem til!!