15 december

Vi skulle have blogget her til morgen, men nettet var ikke ret hurtigt, så det blev kun til et par posts, og billederne virkede ikke rigtig.

Vi handlede ind i et center her til morgen og det gav faktisk følelsen af at det snart var jul. Da vi kom ud var solen kommet frem igen og det var ved at blive varmere.

Vi begav os ud på "The Great Ocean Road" i dag. Det var imponerende, at se de enorme klipper både i vandet og langs kysten.

De 12 apostle var nok alligevel det mest turistede, da det her vrimlede med turister ifht. de mange andre steder. Efter de 12 apostle kørte vi igennem et meget snørklet skov-landskab, som dannede starten af Otway NP, som er en kold temperaret regnskov. Det var meningen, at vi ville se Otway Fly, men fravalgte det. På vejen gennem skoven så Steen en echidna ved vejkanten. Ved Mait Board Walk gik Thea og Steen en ½ times tur i regnskoven, mens Malthe sov og Karen læste. Det var en smuk tur, hvor man virkelig følte, at man bevægede sig væk fra tid og sted. Thea tog en masse billeder med sit kamera. Hun elskede at tage billeder af de mange træer og mystiske huller i jorden.

Selvom det var blevet sent kørte vi videre, da vi gerne ville grille vores aftensmad. Vi fandt en dejlig park i Apollo Bay, hvor vi kunne parkere lige ved siden af BBQ. Vi lavede nogle dejlige burgere. Bagefter gik vi en tur i byen. Karen mente vi skulle sove på parkeringspladsen, men Steen var noget betænkelig ved at sove i camperen midt i byen, som mindede mest om en strand-by.

I stedet valgte vi at køre op til Marrinners View Point, som lå højt over byen. Det var ret ødet og stejlt, og vi var bange for, at bilen ville bakke midt om natten. Vi tog en masse sten under hjulene og lagde en stor stamme foran bilen. Så var vi vist sikret. Det var et ret hyggeligt sted, og man kunne høre koalaernes brummen i træerne.

Mens vi sad i camperen, var der en bil der vendte på pladsen og kørte lidt ned ad bakken igen. Steen gik hen til ham og snakkede kort med ham. Han var der bare fordi, han skulle høre musik.

Efter hans visit blev vi lidt urolige og valgte derfor, at køre ned i byen igen, for at sove på en parkeringsplads ved stranden midt i byen. Vi følte os allerede meget mere sikre og kunne nu sove roligt.

16 december

Pyh ha.... Vi overlevede natten og blev hverken overfaldet eller arresteret. Til gengæld vågnede vi op til en smuk morgen vi stranden med sollen glinsende ind gennem ruden. Vi en nu ved at have daglig rytme og derfor blev morgenen som sædvanligt brugt på lektier. Steen tog Malthe med på stranden og øvede tal, mens Karen og Thea nød stilheden i camperen. Hvilket er absolut nødvendigt, når man skal have helt styr på positionssystemet. Stor ros til Thea - nu hænger den virkelig ved. Da drengene vendte hjem, var der smil på læberne - Malthe var blevet super godt til 1,2 og 3 tallene.

Så var der afgang. Vi skulle nu se det store vandfald......hmm der var slet ikke noget. En fantastik udsigt over Apollo bay og Great Ocean Rod blev vi ikke snydt for.

Vi kørte videre. Lidt før frokost besluttede vi os for at tage en lille hike op i regnskoven. Præcis midt på turen fandt vi ud af hvorfor, det hedder en regnskov. Vi må sige, at vi har nogle super børn, der holdt modet oppe trods uvejsomt terræn kraftig regn. Tilbage i camperen tændte vi kalender lys og fik tørt tøj på.

Eftermiddagskaffen nød vi på golfbanen i Angelsea. Her holder en hel flok kænguruer nemlig til. Det var en ganske særlig oplevelse at side der på plænen mellem 10 -15 vilde kænguruer.

Vi overnattede på en meget lokal campingplads i Geelong. Vi var de eneste gæste blandt en flok ældre fastboende, der alle var meget snakkende og venlige, men sikkert også havde boet på pladsen i mindst 100 år!