Profile
Blog
Photos
Videos
18 december
Det var rigtig koldt, da vi stod op, eller så'n føltes det i hvert fald, så det var rart, da vi endelig kørte videre. Vejret virkede også lovende ifht en bytur, da der var delvis regn og sol.
Da vi kom til Melbourne regnede det en del, så vi besluttede os for at gøre holdt ved: ScienceWorks, som er et eksperimentarium- med fokus på kroppen. Det var en super god oplevelse,og børnene var helt opslugte af de mange eksperimenter og dimser man kunne røre ved. For Malthe var det meget vigtigt, at finde ud af hvorledes alle maskinerne fungerede. I tilknytning til stedet var der legeledes en butik, som havde rigtig mange gode ting. Meeen... børnene nøjedes med at købe endnu en slimhånd.
Bagefter tog vi ind til midtbyen. I udkanten af centrum fandt vi en god P-plads, som også sagtens kunne fungere som overnatning, senere.
Inden vi begav os ud i byen fik vi markeret på korte, hvor bilen var parkeret, for når vi begge havde markeret det, ville det vel ikke være nogen sag at finde tilbage...hmmm.
Vi gik en god tur ind til byen over en bro mellem Queen's brigde og Southbank Promenade. Et dejligt sted med masser af liv. Vi delte os for at få købt gaver. Det blev vist mest gaver til børnene selvom det var svært at støve en legetøjsforretning. Steen synes godt nok at det til tider var lidt kaotisk. Det var egentlig ret sjovt at se de mange mennesker, som kom i deres sommertøj og nissehuer på vej til fest.
Mest for at finde et sted at spise, gik vi en tur ned gennem ChinaTown. Vi fandt et simpelt, men hyggeligt sted, hvor vi fik bestilt nogle superlækre kinesiske retter, som selvfølgelig blev spist med pinde.
Bagefter skulle vi jo også lige køre en tur i sporvognene, som faktisk var gratis. Der blev også tid til at få blogget på en netcafé, hvor nettet var nogenlunde - ikke prangende, meeen dog bedre end tidligere.
DA vi skulle tilbage til camperen kunne vi ikke helt huske hvor det var vi havde parkeret, for de krydser vi havde sat havde vist sig at ligge på en anden del af den samme vej, så vi kom til at gå lidt i ring. :-)
I camperen fik vi dækket vinduerne, så der ikke var nogen, der kunne se ind. Det viste sig, at der var en del leben omkring vognene i løbet af natten, da der var mange der gik den vej efter de havde været i byen. Men en super god nat og dag i Melbourne.
- comments