17 december

Da vi spiste morgenmad kom Dave, en beboer på pladsen forbi, for at snakke lidt. Dave vidste sig, at være en næsten vaskeægte sørøver. Sådan en slags der har ørering og tatoveringer fra fingerspidsen til skulderen og som kan fortælle historier fra både Japan og Sverige.

Vi kørte først ind til Geelong til et shoppingcenter - Westfield. Her fik Karen og Malthe købt nogle julegaver. ( men vi holder begge to munden super lukket. Og kommer næsten ikke til at afsløre noget som helst! )Thea og Steen gik også lidt rundt, men købte ikke rigtig noget.

Vi kørte videre til Ballarat, hvor vi havde planlagt et besøg på Sovereign Hill, som er en gammel guldgraverby, sat op a la Den Gamle By i Århus. Ifølge bøgerne skulle det virkelig være et værdigt besøg, og i starten virkede det også lovende og lærerigt; men efterhånden fik vi lidt en fornemmelse af at være blevet snydt, for en del af det som var noget ved i byen kostede yderligere, selvom entreen var temmelig dyr - lidt over $100. Om opholdet ville have været bedre, hvis vi havde betalt yderligere for de andre ting, ved vi ikke, men vi var enige om, at det var lidt for dyrt ifht det man fik for pengene. Til trods for det var det bedste nok guldvaskningen. Steen fandt guld :D. Desuden lærte vi at man felt tilbage i guldtiden fordrev tiden med bowling. Så under en regnbyge hyggede vi os med bowling a la wild west og oreos.

Bagefter kørte vi mod Melbourne. Vi havde besluttet os for en billigere campingplads, som lå knap 20K fra hovedvejen. Men det viste sig, at den kostede næsten det samme som de andre pladser. Anyways... det var en øde plads i en skov, som var kendt for wombatter.( vi har indtil nu kun set et par lorte)

Endelig fik vi mulighed for at have en ægte australsk BBQ. Til trods for lidt regn nød vi et måltid, der for en gangs skyld ikke bestod af pasta, men derimod store korteletter - Thea var i himlen!

Aftenen blev brugt på en lille ekspedition ud til områdets to kilder. Vi gik igennem skoven og kom først til en ægte "soda spring". Og jo det smagte faktisk af apollinaris! Senere smagte vi den anden kilde - som heller ikke var noget at råbe hurra for.

Senere blev Thea og Steen modige og vovede sig op i klipperne for at se huler.

Malthes store oplevelse har i dag være at han har lært at bruge ordene "hot" og "cold"