Profile
Blog
Photos
Videos
20 december
Siden vores besøg ved Sovereign Hill havde Karen set en historie, der hed "The Dog on the Tuckerbox", som hun havde fortalt til børnene. De havde siden været meget optaget af historien og havde været meget spørgende mht. hvad der skete med manden. Det var derfor oplagt, at vi skulle køre forbi det sted, hvor historien fandt sted. Hvilket var dagens mål på vejen mod Canberra.
En lille statue af "Dog on the Tuckerbox" var hvad, der prydede mindestedet. Vi havde nok forestillet os, at den havde været noget større. Til trods for den lille statue, må vi indrømme, at de havde formået at få det meste ud af historien. Der var deslige en "Historic Walk", som vi også tog. Den virkede en anelse påklistret, og var blot lidt små stationer langs en jordsti med det historiske rids om fortællingens udvikling.
Hvis det ikke lige var fordi, vi var på vejen, så var det godt, at vi ikke kørte efter det.
Hall - en mindre "forstad"til Canberra, blev dagens endelige mål. Vi havde i vores bog fundet en rasteplads, hvor vi kunne overnatte, men da vi endelig havde fundet den, var der skiltning med campering/overnatning forbudt. Ah well, what do you know... med lidt held kunne man undgå at se skiltet. Så vi blev selvfølgelig. Stedet lå nærmest forekom nærmest at være en mindre park på kanten af et villakvarter, så det virkede lidt underligt at campere der.
Efter vores aftensmad legede vi en god gang spark-til-bøtten.
- comments